mandag den 22. august 2016

Jesper Lohses fornemmelse for manipulation og delegitimering

I kølvandet på drabet på den otteårige udsender Foreningen Far to tweets, som tigger om nærmere eftersyn. Det første anfægter udbredelsen af begrebet "voldelig forælder".



 Promille? 

Seneste notat fra SFI, Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016, viser, at 17% af de unge har været udsat for fysisk vold én eller flere gange fra én eller begge forældre inden for det seneste år.

Karin Helweg-Larsens undersøgelse om vold i nære relationer viser, at ca. 33.000 kvinder i hele befolkningen årligt skønnes udsat for fysisk partnervold, og at ca. 10.000 kvinder årligt er udsat for gentagen og grovere fysisk vold. Der er årligt ca. 6.000 skadestuekontakter blandt kvinder på grund af voldsudsættelse, men kun 450 politianmeldelser.  

Ifølge LOKKs statistikker er det kun en lille gruppe af de voldsudsatte kvinder og børn, der hvert år har haft ophold på et krisecenter, cirka 2.000 kvinder og 2.000 børn. 

Så enten manipulerer Lohse bevidst og mod bedre vidende med de tal og opgørelser, der foreligger, eller også har han ikke kendskab til det felt, som han og foreningen hævder at repræsentere. Jeg ved ikke, hvad der er værst: at udstille sin manglende troværdighed eller sin uvidenhed. Ingen af delene er kønt.  

Det næste tweet fortsætter fædrerettighedsunoden med at delegitimisere krisecentre og anbefaler, at politi og domstol nu skal “behandle” krisecentererklæringer: 




Følg med i seneste sag på mit skrivebord, brændvarm, ny og verserende: Den følger den klassiske skabelon med store lighedspunkter til den sag, der var centrum for Velkommen til mit mareridt. Som sådan ikke voldelig på den gule og grønne og blå måde, men læs og døm selv: Er der tale om et voldeligt forhold? Nok så vigtigt: Ville politiet kunne rejse sigtelse i denne sag –– eller på nogen måde bidrage til en løsning?

Mit og børnenes mareridt begyndte med en separation i 2015 og var konsekvensen af et ægteskab med årelang psykisk og fysisk vold, utroskab, økonomisk vold mv. Den psykiske vold bestod i, at jeg ikke kunne gøre noget rigtigt. Jeg blev dagligt hånet, nedgjort eller helt lagt på is. Jeg var ikke andet end en tjenestepige, ubrugelig og middelmådig –– en elendig mor, arrogant, bedrevidende, jaloux og ville bestemme over hans pik. 

Han blev tiltagende voldelig over for vores ældste søn. Han adskilte vores bankkonti, og jeg blev nægtet indsigt i økonomien, som han samtidig skældte mig ud for ikke at tage ansvar for. Han havde voldsomme raserianfald ud af det blå, hvor jeg blev skubbet, brølet ad og væltet omkuld. Alle disse forhold og mange hundrede flere har min eksmand konsekvent benægtet. 

Det kulminerede med tre ophold på krisecenter i efteråret 2015 og et retsforlig, hvor min eksmand overdrog bopælen på vores tre børn på dengang 5, 3 og 1 år til mig. To dage senere klagede han over sit eget forlig og har siden haft held til at få sagen genoptaget i Statsforvaltningen fire gange. Dette på trods af, at der ikke var "væsentligt ændrede omstændigheder" af nogen art. Jeg følte, at han ved hvert møde kom tættere og tættere på sit ønske om en deleordning på trods af, at han aldrig havde været børnenes primære omsorgsperson, men derimod havde plejet sin karriere som læge og altid arbejdet mindst 70 timer om ugen. 

Til en børnefaglig undersøgelse fortalte min eksmand selv, hvordan han låser vores femårige søn inde på badeværelset og slukker lyset. Der er ingen vinduer, så der bliver helt sort. Og hvordan lillesøsters tremmeseng har fået låg på, så den kan bruges som bur. Her har han lukket min femårige søn inde og slukket lyset. Min dreng har reageret ved at tisse i sengen. Psykolograpporten anbefaler udredning og behandling af far og slår fast, at far udviser tydelig mangel på evne til at indleve sig i børnene, aflæse dem følelsesmæssigt, grænsesætte adækvat og i øvrigt at han mangler empati. 

Statsforvaltningen suspenderer på denne baggrund fars samvær med børnene med øjeblikkelig virkning. De igangsætter en psykiatrisk udredning af begge forældre hos en retspsykiater. Børnene vurderes at have været udsat for alvorligt omsorgssvigt. De er ikke robuste og har brug for ro. 

 

Herefter tager sagen fart. Far klager: til psykolognævnet, ombudsmanden, Ankestyrelsen, børne og unge-direktøren osv. Han indberetter mig til kommunen. Han påstår jeg er blevet misbrugt seksuelt af min far og min bror, påstande, han fremsætter i flere sammenhænge. Han påstår med sin lægefaglige tyngde i hånden, at jeg har borderline, er traumatiseret af min opvækst og lider af angst osv. Han er ikke psykiater, og hans påstande har intet på sig. 

Han melder mig til politiet for vold mod børnene. Jeg er til afhøring i tre timer og har heldigvis vidner, der kan bekræfte mine forklaringer. Han forsøger at få kommunen til at fjerne børnene fra mig. Han nægter at aflyse et møde i fogedretten, selvom statsforvaltningen har suspenderet hans samvær. Dette medfører, at hans advokat udtræder af sagen. Senest har han sendt mange hundrede sider til statsforvaltningen indeholdende alt fra private breve og sms'er som bevis på "velfungerende sexliv" til en afhandling om hans "hypoteser" vedrørende vores skilsmissesag til "farmors estimerede levetid" mv. 

Statsforvaltningen igangsatte i sidste uge seks overvågede samvær mellem min eksmand og børnene. Jeg har skriftligt modsat mig dette og er af statsforvaltningen alligevel blevet taget til indtægt for at indvilge. Mine børn er traumatiserede og stadig meget skrøbelige. Jeg ved, at de vil blive negativt påvirkede af samværet. Det vil rippe op i deres traumer og medføre voldsomme reaktioner nu, hvor de ellers er ved at falde til ro. Især min ældste søn er skrøbelig. Derudover er han lige startet i skole. 

Samtlige samvær ligger i hans skoletid, så han skal holde en dag fri. Jeg har klaget til statsforvaltningen. Jeg forstår ikke, hvordan dette kan være til mit barns bedste. Hvorfor iværksætter statsforvaltningen en psykiatrisk udredning, som de ikke vil vente på resultatet af? Pointen med den er vel netop at afdække, hvad det er for en mand, de sender børnene i armene på, og om der er nogen basis for samvær, uden at børnene tager skade. 

Statsforvaltningen har ikke svaret og ikke begrundet deres beslutning, men blot oversendt min klage til Ankestyrelsen, som ikke kan nå at behandle min anmodning om opsættende virkning inden første samvær om to dage. Det betyder at jeg om to dage skal tage min ældste søn ud af skolen. Jeg skal melde afbud til tjeneste på mit arbejde og køre mine tre små børn til Statsforvaltningen, halvanden times kørsel hver vej, så de kan møde en mand, som har skadet og krænket dem og mig; som har lukket min ældste søn inde i et bur som dyr; som på trods af, at han selv har oplyst kommunen om denne praksis nu benægter alt og mener sig "fejlciteret". Legeterapien er misvisende, da jeg har været i symbiose med psykologen. Psykologen er inkompetent og partisk. 

Min eksmand påtager sig altså ikke engang ansvaret overfor det barn, han har krænket, men drager tværtimod min søns virkelighedsopfattelse i tvivl.  

Hvis jeg ikke makker ret, bliver jeg slæbt direkte i fogedretten. Og det vil skade min sag. Jeg kan ikke beskytte mine børn, selvom jeg ved, at de vil lide psykisk overlast. Hvorfor skal børn tvinges til samvær, når der er dokumenterede overgreb fra en forælder? Man ville aldrig udsætte voksne for den behandling. Min søn har rystet, skreget, været bange og troet, han skulle dø. Hans far var ligeglad og lukkede ham ikke ud af det mørke rum, men efterlod ham ifølge begge mine sønner indelåst hele natten. 

Og nu skal han "lege" med far i to timer, mens en ukendt voksen kigger på. Hvis nogen kan forklare meningen for mig, lytter jeg meget gerne. I mine øjne er det bare en fortsættelse af de overgreb, mine børn har været udsat for. 

Denne gang kommer overgrebet bare ikke fra deres far, men fra systemet.”


Sager som denne er business as usual, mere klassisk end speciel. Ifølge det oplyste har faren i denne sag fået rådgivning hos Foreningen Far.

Så hvad er vold, Jesper Lohse? Og hvad havde du forestillet dig, politiet skulle stille op her? Er denne far en af de millioner af fantastiske forældre, du altid taler om, som skal have et “ligeværdigt” forhold til sine børn?

12 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lad være med at være anonym, så sletter jeg!

      Slet
  2. Hvis det var mig der var moren her og var i situationen som fremgår af nedenstående uddrag fra bloggen;

    Hvorfor iværksætter statsforvaltningen en psykiatrisk udredning, som de ikke vil vente på resultatet af? Pointen med den er vel netop at afdække, hvad det er for en mand, de sender børnene i armene på, og om der er nogen basis for samvær, uden at børnene tager skade.

    Statsforvaltningen har ikke svaret og ikke begrundet deres beslutning, men blot oversendt min klage til Ankestyrelsen, som ikke kan nå at behandle min anmodning om opsættende virkning inden første samvær om to dage.

    Psykolograpporten anbefaler udredning og behandling af far og slår fast, at far udviser tydelig mangel på evne til at indleve sig i børnene, aflæse dem følelsesmæssigt, grænsesætte adækvat og i øvrigt at han mangler empati.
    Statsforvaltningen suspenderer på denne baggrund fars samvær med børnene med øjeblikkelig virkning. De igangsætter en psykiatrisk udredning af begge forældre hos en retspsykiater. Børnene vurderes at have været udsat for alvorligt omsorgssvigt. De er ikke robuste og har brug for ro." Citat slut.  

    ,- ville jeg for det første anføre, at myndighedernes sagsbehandlingstid ikke må komme børn til skade.
    Barnet er lige begyndt i skole og har ret til at deltage i undervisningen, og moren har ret til at passe sit arbejde og sikre sin indtægt så hun fortsat kan forsørge sine i alt tre hjemmeboende børn under 18 år.

    SvarSlet
  3. Jeg ville derfor bl.a. henholde mig til Forældreansvarslovens regler;
    LBK nr 1820 af 23/12/2015 Gældende
    (Forældreansvarsloven)
    Offentliggørelsesdato: 24-12-2015
    Social- og Indenrigsministeriet

    § 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov.
    Stk. 2. Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling.

    § 4. Afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.
    Jeg ville på baggrund af ovennævnte regler og nedenstående nedenstående uddrag af blogindlægget ikke medvirke til overvåget samvær imod barnets vilje.
    Jeg ville afvente indkaldelse til Fogedretten og anmode Fogedretten om udsættelse af samværet med begrundelse i den igangværende undersøgelse, som netop skal belyse om samvær overhovedet er til barnets bedste.
    I forbindelse med Fogedrettens overvejelser om evt. tvangsfuldbyrdelse, ville jeg ved samme lejlighed, gøre opmærksom på;

    LBK nr 1255 af 16/11/2015 Gældende
    (Retsplejeloven)
    Offentliggørelsesdato: 18-11-2015
    Justitsministeriet

    Kapitel 48 a
    Særregler om tvangsfuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets bopæl og samvær
    § 536. Domme og kendelser om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær samt retsforlig, afgørelser og aftaler, der kan fuldbyrdes efter § 478, stk. 1, nr. 1-3, tvangsfuldbyrdes efter reglerne i § 537. Det samme gælder anmodninger om udlevering af et barn til forældremyndighedsindehaveren eller bopælsforælderen efter § 596, stk. 2.
    Stk. 2. De domme, kendelser, retsforlig, afgørelser, aftaler og anmodninger, der er nævnt i stk. 1, kan fuldbyrdes ved anvendelse af tvangsbøder eller umiddelbar magt. Fogedretten er ikke bundet af rekvirentens anmodning ved valg af fuldbyrdelsesmåde. Samvær med andre end barnets forældre kan kun fuldbyrdes ved anvendelse af tvangsbøder.
    Stk. 3. I tvivlstilfælde kan fogedretten udsætte fuldbyrdelsen på indhentelse af en børnesagkyndig erklæring.
    Stk. 4. Fogedretten kan ændre omfang, tid og sted for samværet samt vilkårene herfor under fuldbyrdelsessagen.
    Stk. 5. Fogedretten kan fastsætte erstatningssamvær for et samvær, der ikke har kunnet udøves under fuldbyrdelsessagen.

    Stk. 6. Fuldbyrdelse kan ikke ske, hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare.

    § 537. Fogedretten kan tilkalde en repræsentant fra kommunen til at varetage barnets interesser under sagen. Fogedretten kan efter omstændighederne give en kortere udsættelse af tidspunktet for barnets udlevering eller samværets udøvelse.
    Stk. 2. Et barn, som har den fornødne alder og modenhed, skal under en samtale have mulighed for at give udtryk for sine egne synspunkter, medmindre det er til skade for barnet. Afholdes en samtale med barnet, skal der deltage en børnesagkyndig eller en repræsentant fra kommunen. § 450 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

    SvarSlet
  4. Til sidst ville jeg henholde mig til vores grundlæggende rettigheder, både FN konventionen EMRK og nedenstående uddrag af Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder;

    KAPITEL I VÆRDIGHED
    Artikel 1
    Den menneskelige værdighed Den menneskelige værdighed er ukrænkelig. Den skal respekteres og beskyttes
    Artikel 3 Ret til respekt for menneskets integritet 1. Enhver har ret til respekt for sin fysiske og mentale integritet.
    Artikel 3
    Ret til respekt for menneskets integritet
    1. Enhver har ret til respekt for sin fysiske og mentale integritet.
    FRIHEDER
    Artikel 6
    Ret til frihed og sikkerhed
    Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed.
    Artikel 7
    Respekt for privatliv og familieliv
    Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin kommunikation.
    Artikel 24
    Børns rettigheder
    1. Børn har ret til den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for deres trivsel. De kan frit udtrykke deres synspunkter. Der tages hensyn hertil i forhold, der vedrører dem, i overensstemmelse med deres alder og modenhed.
    2. I alle handlinger vedrørende børn, uanset om de udføres af offentlige myndigheder eller private institutioner, skal barnets tarv komme i første række.
    18.12.2000 De Europæiske Fællesskabers Tidende C 364/13 DA 3.
    Ethvert barn har ret til regelmæssigt at have personlig forbindelse og direkte kontakt med begge sine forældre, medmindre dette er i modstrid med dets interesser.

    SvarSlet
  5. Denne far lyder som typen, der kunne vise sig at være temmelig farlig - det er uhyre sjældent, at Statsforvaltningen bruge en retspsykiater i stedet for en børnepsykolog.

    Der kommer næppe en ny praksis mht. de overvågede samvær, før en forælder med en skjult sindsygdom skyder sine børn under et overvåget samvær og måske snupper en sagsbehandler med i farten.

    Hele dette lovområde er en tragedie, men Statsforvaltningen nægter at anerkende, hvad de udsætter børn og beskyttende forældre for hele tiden - de lever i konstant angst. Og Statsforvaltningen ændrer sig næppe, før der en dag er en farlig forælder, der skyder i deres egne lokaler.

    Rosemary

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skal ikke ud fra tweetet kunne sige præcis hvad Foreningen Far mener omkring Politiet, men jeg vil mene at Politiet generelt må anses for kvalificerede til at undersøge hvilke handlinger der faktisk har fundet sted i forbindelse med anklager om vold. Hvis de to episoder i blogindlægget opfattes som vold, så betyder Lohses tweet måske bare at det er Politiet, der skal forestå undersøgelsen af bekymring om vold (herunder evt. retsspykiatrisk undersøgelse) hvis vi får den familiedomstol efter norsk forbillede, som nogle politikere er foretalere for.

      Man kunne evt. giver Politiet instruks om, at hvis de modtager anmeldelse om vold mod eget mindreårigt barn så skal de både undersøge for, om der er grundlag for at rejse straffesag og om der er grund til ændring i hvor meget voksen og barn ser til hinanden. Kriterierne i disse to undersøgelser er måske forskellige.

      Slet
  6. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lad være med at være anonym, så sletter jeg!

      Slet
  7. En artikel, der er værd at læse, i denne sammenhæng: Skribenten skriver, at Statsforvaltningen har et "mekanisk barnesyn": "Hvis en forælder har for vane at holde sine børn i fødderne ud over altanen på 2. sal, så kan man jo bare etablere overvåget samvær, for så sker den slags jo ikke. Eller hvis en forælder har for vane at låse sit barn inde i et bur hver nat, så kan man jo blot etablere overvåget samvær, for så sker den slags ting jo ikke. Hvis en forælder har for vane at overskride sit barns grænser rent fysisk, så kan man jo blot etablere overvåget samvær, for så sker den slags jo ikke." Citat slut.
    http://aoh.dk/artikel/mekanisk-brnesyn

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tippet, Dorte. Jeg har lagt artiklen op. Den er fantastisk.

      Slet
  8. Synes ikke at kunne finde den artikel Dorte henviser til - http://aoh.dk/artikel/mekanisk-brnesyn.
    Jeg får en fejlmeddelelse med linket og på siden selv giver søgning på "mekanisk barnesyn" heller ingen resultat.

    Er der nogen der kan hjælpe?

    SvarSlet