"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

onsdag den 30. marts 2016

Pressemeddelelse til Ritzau af 30. marts 2016 fra fagnetværket Barnets Tarv Nu

Det internationale samfund ved FN’s CEDAW-komite påbyder nu Danmark at ændre det store eksperiment på familieområdet med 18 stemmer ud af 19. 

Eksperimentet blev for alvor startet med den udskældte forældreansvarslov i 2007. Spørgsmålet er nu om de ca. 100.000 behandlede sager siden lovens ikrafttræden skal genåbnes som følge af afgørelsen fra komiteen, og hvorledes staten vil undskylde for den systemvold, nogle borgere – herunder børn – har været udsat for? Det drejer sig f.eks. om børn, der har været tvunget til samvær med en voldelig forælder eller en psykisk syg forælder. Eller hvor den beskyttende forælder er sat i forvaring uden sædvanlig rettergang indtil barnets opholdssted er blevet oplyst til myndighederne, så barnet kunne overgives til den anden forælder. I nogle sager er beskyttende forældre set flytte til udlandet for at beskytte deres børn mod samvær.

Advokat og mediator Pia Deleuran savner danske mediers omtale af den centrale afgørelse fra CEDAW-komiteen, der i midten af denne måned blev truffet i den højprofilerede mediesag om drengen Oliver, der nu skal tilbagegives til sin mor i Østrig.

Pia Deleuran, der var med til at starte ”Fagnetværket Barnets Tarv NU – for ændring af forældreansvarsloven – og siden også skilsmissepakke 1” i henholdsvis 2008 og 2015 oplyser, at det i afgørelsen fra FN-komiteen ses, at der udtales alvorlig international kritik af det danske familielovgivningseksperiment generelt. Det ses i afgørelsen siderne 14 og 15.

FN-komiteen benytter Oliver-sagen som anledningen til at udtale alvorlig kritik af den konkrete danske familielovgivning og retsplejen på området. Danmark får konkret anvist, hvorledes der skal rettes op, og det bestemmes, at Danmark indenfor ½ år skal stå skoleret med en handleplan.

Det politiske niveau har været bemærkelsesværdig tavs om den alvorlige kritik, og medierne har af en eller anden grund ikke omtalt den epokegørende afgørelse, og de har heller ikke krævet en forklaring fra Folketingets medlemmer, der massivt har bakket lovgivningen op siden vedtagelsen i 2007.

Det er ikke første gang Danmark bebrejdes familieretseksperimentet

Også EU’s udvalg for andragender har udtalt voldsom bekymring over den danske lovgivning og praksis. Det skete i november 2013, hvor MetroXpress citerede således fra udvalgets udtalelse:  “ - Den danske forældreansvarslov gør det obligatorisk med samvær for begge forældre, hvilket i visse tilfælde skaber perverse effekter, hvor mødre risikerer fængsel for at beskytte deres barn mod en voldelig far, og hvor en voldelig far kan få samvær og endda fuld forældremyndighed over barnet.” 

Advokat Pia Deleuran ønsker på fagnetværkets vegne, at der snarest tages initiativ til ændringer af de kritisable forhold, der overtræder juridiske grundrettigheder og bringer nogle børn i fysisk fare, mens andre skades sjæleligt. I de værste situationer begge dele samtidigt.

Det kan vi ikke tillade sker for at gennemtvinge en ligestilling mellem kønnene. I en retsstat har borgerne krav på en konkret vurdering af deres sag, og borgerne – og herunder børnene har ret til beskyttelse mod overgreb. Denne retlige proces har lovgiverne afskåret i Danmark i samværssager, og borgerne kan ikke føre vidner eller få den børnesagkyndige, der medvirker, udspurgt.

Dette er nogle af de forhold, der straks må ændres med henvisning til den nye afgørelse fra FN-komiteen.

En egentlig kulegravning efterlyses og en undskyldning fra Statens side med tilbud om genåbning af de alvorlige sager må organiseres, så tilliden til myndighederne kan reetableres.

Vi kan kun takke det internationale samfund for afgørelsen og må forvente en øjeblikkelig udmelding om grundlæggende ændringer af lovgivningen og tilhørende praksis samt tilbud om genopretning til de berørte fra dansk side. Hvis dette ikke sker, må det nye monitoreringsredskab GREVIO i tilknytning til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet – Istanbul-konventionen i daglig tale - opfordres til at gå konkret ind i problemstillingerne, så overgrebene kan ophøre, udtaler advokat Pia Deleuran og peger på, at alle børn er alles børn, når det kommer til beskyttelsen af børnene.

Læs CEDAW-komitéens afgørelse her.

mandag den 21. marts 2016

Foreningen Far selvdetonerer igen

Måske er det ikke så underligt, at Egmont Fonden ikke inviterede Foreningen Far med på studietur til Norge –– på trods af mænds store forbrug af Anders And. Foreningen modtog også kun skaldede 17.000 i offentlig støtte i 2014. Kanske det er begyndt at dæmre, at Foreningen Far ikke er helt stueren?

Senest har Foreningen brilleret med deres vanlige version af fri debat ved at fjerne bloggeren Chris Albans indlæg i Politiken om voldsramte mødre fra Foreningens Facebook-side med den kendte salut:


 

Påstår Lohse her, at Chris Alban har domme i flere lande? Hvis Alban i lighed med mænd, affilieret med Foreningen Far, også brugte retssystemet som sine forlængede næver, ville jeg mene, han havde en god sag her. Men morskaben fortsætter, da den formastelige budbringer af Chris Albans indlæg fremturer med at ønske bevis for Lohses påstande:






Naturligvis slettes hele samtalen prompte i overensstemmelse med Foreningens slettepolitik, som tidligere gennemgået her.  

VOLD MOD KVINDER ER SIMPELTHEN ET IKKE-EMNE HOS FORENINGEN FAR.

Præcis derfor promoverer Foreningen Far begreber som falske anklager og forældrefremmedgørelse, begge begreber, der har til formål at mistænkeliggøre dem, der oplever tegn vold og incest, og dermed skjule forekomsterne.

For et par dage siden, d. 17. marts,  slap Foreningen endnu en nordkoreansk undersøgelse løs om netop falske anklager og forældrefremmedgørelse,  som opskrevet i denne pressemeddelelse. Jeg har tidligere kigget venligt på denne undersøgelse, men redegørelsen for metodikken burde kunne få hele SFI's stab til at dø af grin:  

“Man kan principielt undersøge alt på familie området. Det vigtige er at oplyse, hvem man har spurgt og hvad man præcist har spurgt om.”

Såvidt vides, er ingen spurgt. Survey Monkey-undersøgelsen har ligget frit fremme på nettet, så gud og hvermand har kunnet besvare den, lige så mange gange som de lyster og gider. En 'undersøgelse' som denne er som sagt ikke repræsentativ for noget som helst, fordi undersøgelsesudvalget er en selekteret, selvrekrutteret persongruppe.

I den helt absurde ende kan jeg nævne, at Foreningen Far ved flere lejligheder har spurgt, om SFI lever op til god videnskabelig praksis. Svaret ligger her.

Forordet til undersøgelsen er en forlystelsespark i sig selv og indleder med denne evergreen:


“Foreningen Far har ingen holdning til mænd eller kvinder, men ...”


Dét har Foreningen Far i allerhøjeste grad, hvad man kan erkyndige sig om her, hvor adfærdsforskellene mellem kønnene én gang for alle udlægges af den måske mest misogyne forening i dansk historie.   

Foreningen Far minder mig betænkeligt om en koranskole og fører sig i bedste imamstil. Hvilken fantastisk forening at opsøge med blå briller, skæg og skjult kamera.

lørdag den 19. marts 2016

Kritikken mod Institut for Menneskerettigheder fortsætter

Dag 3 efter FN's Kvindekomités spektakulære kritik af Danmark er der stadig ikke så meget som ét stk pressedækning at finde i dagens aviser. Anderledes ser det naturligvis ud i den østrigske presse, hvor sagen tog to forsider i går:





Det er ganske betegnende for det mediebillede, hvorunder tre sendeflader d. 12. marts 2015 gik sammen om at bruge over 60 timers sendetid på i samarbejde med Foreningen Far at desavouere familieretsadvokater, der forsvarer mødre. Dét vender vi tilbage til snarest her på siden.

Til gengæld blander flere stemmer sig nu i kritikken af Institut for Menneskerettigheder.

Bodil Neujahr, leder af Bopam, en forening, der hjælper alkoholikerbørn, skriver i dag på direktøren for Institut for Menneskerettigheders Facebook-side:

Du, Jonas Christoffersen, skulle nøjes med at forholde dig til menneskerettighederne i stedet for at gå i kødet på FN's Kvindekomité. Er det ikke dér dit speciale og dit ansvar ligger?
 

Dette er IKKE uvildigt, Jonas, og det er IKKE ordentligt.
En grim børnesag, som er blevet hængt ud på tv i bedste underholdningsstil, og som forfordeler en af forældrene, er jo ikke at belyse sagen faktuelt og sobert.

Jeg har kontaktet dig flere gange angående udsatte børn i Danmark og har modtaget undvigende svar plus en lang forklaring -- uden indhold af betydning.
Hvad skal vi med institutioner, som bliver en del af systemerne i stedet for at skille sig ud til gavn for især børnene? Der sker så ufatteligt mange fejl i børnesager hos kommunernes som får fatale konsekvenser for sårbare børn. Har du udtalt dig om dette?

Forældreansvarsloven øver overgreb på børn, fordi loven forvaltes som forældrenes ret til børnene. Også voldelige forældre, forældre med misbrugsproblematikker og stalkere får bopæl, samvær osv. med deres børn.
Jeg er ligeglad med køn, hvis blot børnene trives, og jeg er chokeret over, at netop du udtaler dig som du gør, mens du undlader at komme børn i Danmark til undsætning.


Nanna Gersov, stifter af Foreningen Mor siger:

Et af Institut for Menneskerettigheders indsatsområder er at arbejde for mere kontakt imellem straffelovsovertrædere i fængsel og deres børn. Man kan så diskutere, om det er den kriminelle eller barnet, som har mest fordel af dette.
Dette er fra deres hjemmeside:
 

Det følger blandt andet af Børnekonventionen, at alle børn har ret til regelmæssig og personlig kontakt med begge deres forældre – også når deres mor eller far sidder i fængsel.
Danske fængsler og arresthuse har imidlertid ikke været indrettet til besøg af børn.
Derfor har vi i samarbejde med Kriminalforsorgen undersøgt, hvordan man kan skabe bedre vilkår for, at børn kan opretholde kontakten til en fængslet forælder. På baggrund af arbejdet overvejer Kriminalforsorgen flere initiativer – blandt andet er der indført såkaldte børneansvarlige i danske fængsler.


Sidsel Jensdatter Lyster fornyer i dag også kritikken mod Institut for Menneskerettigheder:

Vi skal have stoppet Institut for Menneskerettigheders helt utilstedelige samarbejde med fædrerettighedsbevægelsen. Det er ikke "ligestilling" at hjælpe mænd, som er anklaget for psykisk vold og terror af deres ekskoner. Vi skal have Institut for Menneskerettigheder på banen som aktør i sager om udsatte børn og voldsramte forældre, som ikke kan beskytte børnene. Det er utilstedeligt at forældre ikke bliver undersøgt i forældremyndigheds- og samværssager - herunder at der ikke har været lavet en grundig psykiatrisk eller neuropsykologisk udredning af begge forældrene. Og det er utilstedeligt at fængsle forældre og fratage dem børnene, når de forlader en psykisk terroriserende ekspartner.


Ifølge Jesper Lohses egen LinkedIn-profil sidder han på Advisory board hos Institut for Menneskerettigheder.   

onsdag den 16. marts 2016

Forældreansvarsloven ER en ligestillingslov

Hvorfor besvære sig med en usjov tur Nordkorea for at studere deres kommunikationsteknikker, når vi selv har sproglige tryllerier som Bæredygtigt Landbrug, Moderniseringsstyrelsen og Udlændingeservice?


 

Social- og Indenrigsministeriets online informationsbrochure, der er sat i verden for at aflive “myter” om Forældreansvarsloven, er også en formidabel kilde til statspropaganda.

Her gøres der igen et ærlig ment forsøg på at skjule, at Forældreansvarsloven ikke er lavet til børnenes bedste ved at indskærpe, at loven ikke er en ligestillingslov. Det er bare en af myterne. Ja så.

Det er der skrevet op og ned ad stolper om, bl.a. her, hvor kronikøren faktisk tror på ministeriets forsikringer og skriver:

“Lovens intention er at sikre barnets fortsatte kontakt til begge forældre efter skilsmisse. Men loven forvaltes som en ligestillingslov, ved at Statsforvaltningen i praksis forsøger at dele barnet ligeligt mellem forældrene. 

Barnets ret til begge forældre er nordkoreansk.  Loven ikke kun forvaltes som en ligestillingslov, den ER en ligestillingslov, hvad man kan forvisse sig om ved at gå til kilden én gang for alle:  



Hvis du ikke kan læse, hvad der står, så er jeg igen venlig:

1. Lovforslaget skal således være med til at sikre, at forældre i højere grad ligestilles i forbindelse med sager om forældremyndighed og samvær.

2. Det er således lovens hensigt, at der skabes størst mulig ligestilling mellem forældre i deres ansvar for barnet, uanset hvor barnet har bopæl. 


Så sætter vi punktum for den diskussion
  
Forældreansvarsloven ER en ligestillingslov. Tjek.

Til overflod simrer der under visse hårpragter forestillinger om, at ligestilling er selve definitionen på barnets bedste. Som det siges af kommentator på Foreningens Fars sider:


 
I det hele taget er ord som "ligestilling" og "ligeværdig" højfrekvente på disse sider:
 


Der er en tendens, ikke kun i Foreningen Far, men nok så meget i den brede befolkning, til at glemme, at børneområdet burde handle om "barnets bedste" og "barnets tarv", som Børnekonventionen dikterer. Men Forældreansvarsloven har intet med barnets tarv at gøre. Det er det største ligestillingseksperiment i den vesterlandske verden.

I sin seneste propagandasatsning til fordel for udskamning af mødre glemte DR også at tale om barnets ret:


 

I programmet Børn under jorden gik formuleringen "fars krav" og "fars ret" igen og igen. Disse hyppige freudianske slips er ganske sigende for, at det dér med barnets tarv og barnets ret bare er noget, vi leger. 

I virkeligheden drejer forældreansvarsloven af 2007 sig om et nordkoreansk ligestillingsprojekt. 

søndag den 6. marts 2016

Christian Thorsen Nørgaards injuriesag mod mig

Efter et par trusler om retslige skridt, hvis jeg ikke fjernede dette og hint blogindlæg, blandt andet en fra Thomas Nørregaard Sørensen, indløb der omsider en injuriestævning fra ingen ringere end Christian Thorsen Nørgaard, medejer og medstifter af Hvert 3. barn, en kommerciel rådgivningsvirksomhed, der udnytter børnefamiliernes rådvildhed i skilmissesituationer.





Læsere af denne blog vil vide, at injurierne mod Christian Thorsen Nørgaard skulle være fremsat her og her.

Det er da heller ikke pæne ting, der her står at læse, så jeg kan godt forstå, Christian Thorsen Nørgaard ikke synes, jeg er den sødeste sild i søen. Det må virkelig ikke være behageligt at se sit eget snavsede vasketøj udstillet.

Men Christian Thorsen Nørgaard har spildt ned ad sit tøj helt uden min hjælp. Jeg er bare budbringeren. 

Christian Thorsen Nørgaard holder sig bestemt heller ikke tilbage fra at træde ind i rampelyset ved enhver given lejlighed for at udlægge egen stærkt redigerede version af en lidelseshistorie, der ifølge ham er én lang beretning om falske anklager om bl.a. vold.

Her tordner han fx mod TVØst-produktionen, Det Hemmelige Netværk, der viser højkonfliktsagerne fra mødrenes perspektiv:


 


Ingeniøren Christian Thorsen Nørgaard, som ved siden af sit virke som kundekonsulent i Hvert 3. barn også er tredjeårs jurastuderende, har tilmed helt egenhændigt strikket injuriestævningen mod mig sammen. Det bærer den præg af. 

Hans stævning indeholder en række anbringender (påstande) om ikke-strafbare forhold, som fx at jeg fremstiller hans amerikanske ekskone, Tammy Nørgaard, som et offer. Pudsigt, for hvad skal man ellers kalde en kvinde, der har mistet begge sine børn til den mand, der siden 2007 har forvandlet hendes liv til et mareridt, og som afsluttede løjerne med den vildeste sløjfe, som jeg vil vende tilbage til. 

Ordet offer slår mig som velvalgt.

Og netop i denne forbindelse er det morsomt at opdage, at Christian Thorsen Nørgaard ikke kun optrådte på TV2 d. 12. marts 2015, som beskrevet her, men til overflod var en af de anonyme skikkelser i DR2's store Foreningen Far-drevne forførelsesprojekt Fædre under mistanke, der blev sendt samme dag, og som også omhandlede stakkels fædre, der havde været ofre for falske anklager: silhuetten yderst til venstre, i modsat ende af den ikke-anonymiserede mand med paryk.


 

En af fædrerettighedsbevægelsernes kernekompetencer er at bytte om på offer- og krænkerrollen. Det kommer derfor heller ikke bag på mig, når jeg ved gennemgang af en pressenævnssag kan læse, at Christian Thorsen Nørgaard har optrådt på landsdækkende tv for at fremme lukningen af krisecentre og udtrykke had mod kvinder generelt.

Den amerikanske ambassade hjalp nemlig Tammy Nørgaard med at komme på krisecenter efter en voldsepisode, og Christian Thorsen Nørgaard er mindst 14 gange anmeldt for vold. Hans ekskone kan fremlægge skadestuerapporter, politianmeldelser, udtalelser fra diverse myndigheder, edsvorne erklæringer fra kolleger, udlejer og venner om stalking og chikane, børnenes angstfyldte breve og tegninger og ganske meget mere. Det var tilstrækkeligt til at overbevise bl.a. EU-Parlamentets Udvalg for Andragender og FVAC (The Family Violence Appellate Project) til at give Tammy Nørgaard deres uforbeholdne støtte.

Men danske domstole er overbeviste om, at Christian Thorsen Nørgaard er den bedste forælder og har givet ham fuld forældremyndighed over parrets to børn. Dels –– som jeg forstår det –– på grund af Tammy Nørgaards vedholdende falske anklager, dels fordi Tammy Nørgaard demonstreredekommunikationsproblemer” med sine børn: En psykolog bad den amerikansktalende mor synge danske børnerim med sine børn, hvad hun naturligvis ikke kunne.  På det grundlag, hedder det i EU-Parlamentets Arbejdsdokument, fratog en dommer moderen den fysiske forældremyndighed og gav den til faderen.


Her kan du høre Tammy Nørgaard fremlægge sin sag for EU-Parlamentets Udvalg for Andragender. 


Tag dig tid til at lytte. Tammy Nørgaard beretter her dels  om Christian Thorsen Nørgaards ageren, dels om danske myndigheders behandling af udenlandske ægtefæller.

Herhjemme er sagen død, både hos myndigheder og i medierne. Den stikker kun  hovedet frem, når Christian Thorsen Nørgaard får lejlighed til en enetale et sted i mediemøllen


Rettelse: En aktindsigt i sagens papirer hos Østjyllands Politi har afsløret, at politiet har rejst sigtelse mod Christian Thorsen Nørgaard to gange. I det ene tilfælde blev sigtelsen opgivet, mens den anden førte til frifindelse ved retten, da man ikke så det bevist, at der ikke var tale om et uheld, trods datterens udsagn om det modsatte. Her var Thorsen Nørgaard anklaget for at smide en bog så hårdt i hovedet på sin ældste datter, at hun ankom på skadestuen med hovedpine og kvalme og blev diasnosticeret  med en lille hjernerystelse”.  Retten mente, at det ikke kunne afvises, at det var sket ved et uheld.