"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

onsdag den 27. januar 2016

Fagre, nye overgrebsverden

Jeg havde en interessant samtale med en af journalisterne bag et af de højt besungne/stærkt kritiserede programmer om højkonfliktsager, der aldrig taler om vold og incest. Pågældende journalist ville gerne diskutere barnets tarv i radioen og ville til det formål udfritte mig om, hvad Tårnby Kommune baserer Linda Saugsteds angivelige personlighedsforstyrrelse på.

(Ond vilje? Lars Borring? Inkompetence? Aner det ikke). 

Her glemte jeg at sige, at han skulle spørge Tårnby Kommune, hvordan det kunne være i barnets tarv at flå den introverte Hannibal fra sin mor og anbringe ham først hos den ene og siden den anden plejefamilie –– og til sidst, lad mig gætte –– hos faren med den kriminelle fortid. 

Men så langt kom vi ikke. For jeg bad ham først definere –– det hedder INDHOLDSUDFYLDE på moderne dansk, og min brækspand står lige her tiljre –– barnets tarv. Hvordan kan man diskutere noget, endsige lave et program om noget, hvis definition man ikke har knivskarpt i bevidstheden?

Men journalisten vægrede sig. Han vidste ikke, hvad det var.

Jeg fiskede selvfølgelig efter den moderne fortolkning af barnets tarv – ikke noget med nogen behovspyramide eller Børnekonventionen eller gammeldags shit som ro, renlighed og regelmæssighed. Næ, den moderne fortolkning, som ifølge Forældreansvarsloven er barnets ret til to forældre for enhver pris og uanset –- forstår man –- disse forældres eventuelle overgrebsfyldte CV



Den definition nåede pervers kulmination, da Statsforvaltningen gav Hafidas morder forældremyndigheden over parrets to børn, som han skulle bestyre fra fængslet. Beslutningen, der blev taget på basis af den såkaldte dødsfaldsparagraf, §15 i forældreansvarsloven, blev nemlig støttet af bl.a. daværende socialminister Manu Sareen, Børnerådet, Danske Familieadvokater og formanden for De børnesagkyndige psykologer, Michael Kaster, der alle begrundede med en henvisning til barnets tarv

I interview med DR2 Morgen, [s. 2, highlighted] hvor emnet var falske anklager, udtalte H3B's direktør Tanja Graabæk, at det er en forældet børnepsykologisk tilgang at fjerne et barn fra overgreb. Den moderne tilgang handler derimod om at sikre, at barnet “får placeret det her hændte [red.: overgrebet], hvor det hører til, og får nogle redskaber til at leve med det her livsvilkår, som et overgreb nu er."

Overgreb som livsvilkår. Den lader vi lige stå et øjeblik.


Og så fortsætter det: "Så uanset, om [anklagen] er sandt eller ej, så er det faktisk det bedste for barnet at sikre en kontakt i  bekyttede rammer, selvfølgelig, for barnet."

H3B yder selvfølgelig forældrerådgivning med børneperspektiv.

Hvis man tror, Graabæk står alene med den holdning, så er det bare om at tjekke Sag nr. 6 (side 21), hvor der vises forvaltningspræcedens for, at et barn skal have samvær med en far, som er en dømt krænker. 

Tanja Graabæk er den ene af to partnere i H3B's direktion. Den anden er Christian Nørgaard.


 

Helt i tråd med Hafida-beslutningen udtalte kontorchef i statsforvaltningen, Hroar Kolmos, til Altinget, at man ikke på forhånd kan sige, om en pædofil eller en voldsmand vil få samvær med sit barn eller ej. SF's Karina Dehnhardt Lorentzen  udtalte til et møde i 2008, at det ikke er sikkert, at en mand i alle tilfælde er en dårlig far, fordi han har slået mor. Udsagnet vakte forargelse –– men det var dengang. Suzuki-Torben er enig med Dehnhardt Lorentzen:



Når det gælder børn mellem 0-6 år, er deres mulighed for at undslippe overgreb helt fraværende i 75% af alle tilfælde. Her gælder det ifølge Rigshospitalet overgrebsenhed ikke om at påvirke beviskravene, men om at hjælpe forældrene og børnene med at leve med overgrebene.

Selv den store fortaler for pædofili, fædrerettighedspsykiateren og ophavsmanden til  begrebet "fædrefremmelgørelse", Richard Gardner, sagde det ligeud: 

Langt størstedelen ("sandsynligvis over 95%") af alle beskyldninger om pædofili er valide.  



“Vi bliver nødt til at fortælle, at de skal leve med uvisheden. Hvis man som familie kun har fokus på angsten, så skader det også barnet, som ikke får lov at udvikle sig i en positiv retning. Derfor er man nødt til at komme videre, og jeg synes også, vi lykkedes med det for en stor dels vedkommende," udtalte Rigshospitalets psykolog Pia Rathje til Berlingske i 2010

Rathje er stadig ansat som klinisk psykolog på Rigshospitalet. 


Som vi så i Sag nr. 7 samarbejder Rigshospitalets Center for Overgreb på grund af trusler fra den krænkende forælder aktivt med denne krænker, således at overgrebene kan få lov at fortsætte i ro og mag. 

Aktuelt står moren i Sag nr. 7 overfor en retssag, hvor hun med stor sandsynlighed mister bopælen over barnet til krænkeren. For hun bliver jo ved med at tale om overgreb i stedet for at samarbejde, som forældreansvarsloven siger, hun skal. 


Det er ingen nyhed, at forskning er politisk, og ifølge nyere forskning eksisterer fx moderinstinktet ikke længere. Javel, så. Men er det ikke besynderligt, at vi nu tillige begynder at se forskning, der viser, at børn, som  bliver udsat for en traumatisk oplevelse udvikler sig i positiv retning det efterfølgende år? De bliver både mere empatiske og omsorgsfulde, hedder det i ny norsk undersøgelse.

Nu går nordmændene videre for at se, om den positive virkning af vold og overgreb måske holder længere end bare et år. Lur mig, om det ikke er præcis det resultat, de kommer frem til.  

Tankegods fra fædrerettighedsbevægelsen verden over siver langsomt og ubemærket ned i mainstreammulden forklædt som samarbejde og ligestilling og andre positivt ladede ord.  


Hold øje med dine tanker, siger jeg bare. Og tjek dem regelmæssigt.

Tjek også videoen Slicing the baby cake, hvis du ikke allerede har det dårligt.  

søndag den 17. januar 2016

Linda Saugsted: Pressen, kommunen & eksen

Det vil på nuværende tidspunkt være de fleste bekendt, at Linda Saugsted og den fireårige Hannibal mandag d. 11 blev pågrebet af politiet, og at Hannibal nu er fjernet til et hemmeligt sted. Hvis ikke står detaljerne her.

Til baggrund kan du læse Den statssanktionerede destruktion af moderskabet og Chris Albans opfølgende blog

I alt to politibiler indeholdende fire politimænd skulle der til for at pågribe denne farlige forbryderske. En af de pågribende politimænd udtalte efterfølgende:

"Det er det værste, jeg har været udsat for i mit liv."

Hermed mente han, at han slet ikke kunne forstå, hvorfor en sød mor og lille dreng skulle afhentes på denne måde.

Jeg er imidlertid endnu mere forarget over igen at kunne konstatere, hvad man ustraffet kan offentliggøre  i form af krænkende – og mig bekendt urigtige – privatlivsoplysninger. I Ekstra Bladet står at læse:

34-årige Linda Saugsted er angiveligt så farlig for sin søn, at Tårnby Kommune med øjeblikkelig virkning vil tvangsfjerne drengen. Sådan dikterer en såkaldt formandsbeslutning truffet af kommunens Børn og Ungeudvalg 19. november 2015. 

Ekstra Bladet vil påberåbe sig kildebeskyttelse, hvis nogen skulle spørge, hvorfra de har så ødelæggende oplysninger som, at Linda Saugsted skulle være "mentalt ustabil" og "psykisk skrøbelig med depressive tendenser  samt en personlighedsforstyrrelse."

Men hvis Tårnby Kommune har lækket disse personfølsomme oplysninger, kan de sagsøges i medfør af persondatalovens §8 og 27. Men hey – det har de (vist nok) ikke:

"Jeg kan ikke udtale mig i personsager," siger Elise Andersen, 1. viceborgmester og formand for B&U-udvalget, til Ekstra bladet og spørger: "Hvor har du de oplysninger fra? Ja, det må vel være fra moderen."

Fra moderen? Hvem skulle dog ønske at lække den slags oplysninger om sig selv? Ingen, skulle man mene. Jeg spørger Linda:

–Synes du, det er fedt, at alle kan læse, at du har en personlighedsforstyrrelse?

–Nej!! Især ikke, når jeg ikke har det.

–Du har altså ikke forsynet Ekstra Bladet med Tårnby Kommunes psykologudtalelser?

–Nej da!!!!  

–Hvem har så?

- [intet svar]

Ja, hvem har interesse i at påvirke offentlighedens stemning mod Linda Saugsted? Det har kun Linda Saugsteds eks og dennes advokat, Lars Borring. Man kan med en vis rimelighed hævde, at også Tårnby Kommune står sig godt ved en offentlig stemning mod Linda Saugsted, eftersom kravet om tvangsfjernelse hviler på påstanden om Saugsteds "farlighed". Hvis offentligheden efterlades med det indtryk, at Linda er en farlig person, bliver den offentlige uvilje mod denne hæslige tvangsfjernelse mindre.

Det bliver en op ad bakke kamp mod offentlig stempling for Linda Saugsted, hvis Sidsel Jensdatter Lysters lange, forgæves kamp mod samme er nogen indikation. Præsten Lyster har nemlig i syv år eller mere forgæves forsøg at stoppe eksens udbredelse af hendes personfølsomme og uberigtigede patientjournaler: Det er stadig nemt at google Sidsel Lyster og få besked om, at hun er "psykisk syg". Hvad der beviseligt ikke er tilfældet og aldrig har været det. Det står nemlig på eksens blog. Og et utal af andre steder.

Var jeg iført Linda Saugsteds sko, ville jeg derfor prompte alliere mig med en advokat og politianmelde Ekstra Bladet for overtrædelse af straffelovens §264 D om ulovlig omgang med personfølsomme oplysninger og samtidig søge fri process til at sagsøge Ekstra Bladet iht §267. Fri proces kræver, at oplysningerne er offentliggjort i meget stort omfang, hvad der er tale om her:  



Listen fortsætter på næste side. 

Jeg bemærker mig også mediernes sammenkædning af Linda Saugsteds sag med Jørgen Saugsteds drab på advokat Lindholt i fogedretten. Er den sag virkelig nødvendig for forståelsen af Lindas sag? Eller er det Ekstra Bladet, der som en gammeltestamentelig bøddel advokerer for en version af arvesynden: Som far, så datter.

Jeg bemærker endvidere – i dækningen af begge sager – at Linda Saugsteds eks ikke nævnes med navn. Ikke i omtalen af "blodbadet i fogedretten", heller ikke i omtalen af Linda Saugsteds forsvinden og genkomst. Det vil sige, at han opfattes som et offer, der har krav på navnebeskyttelse. Den anonyme tradition vil jeg gerne fastholde, ikke fordi omtalte fortjener anonymitet.

Linda Saugsteds eks er alt andet end et offer. Selvom hans straffeattest nu er slettet, blev han i 2003 i egenskab af  medlemskab af den såkaldte Dummebødebande, idømt en treårig fængselsstraf for trusler, afpresning, røveri og ulovlig våbenbesiddelse, en dom, der var påvirket af, at han var straffet flere gange tidligere. 

Det står at læse i denne artikel fra Fyens Stiftstidende, og i denne, denne og denne.

Linda Saugsteds eks følger med på denne blog, og han er i lighed med Tårnby Kommune tillige med de gode, de onde og grusomme, noget så velkommen til at overvåge farlige mig. Jeg tror fortsat på maksimal gennemsigtighed, så døren er åben, og der er virtuel kaffe på kanden.


Kind regards til pressen, kommunen og eksen fra mig også.

fredag den 8. januar 2016

Vidste du at ...

Det er dejligt at kunne konstatere, at stadig flere åbner øjnene og er med til at løfte opgaven med at fjerne varm luft og punktere falske myter fra hele det område, hvor Foreningen Far er en central spiller.

Først kom bloggeren Chris Alban med denne lille finurlighed:







... hvortil han anmærkede: "En simpel Google-søgning viser, at rapporten ikke er lavet af FN, men af foreningen selv."

I går kom så endnu en mand på banen med denne kritik, som i bemærkelsesværdig grad ligner det, vi kender:


Jeg havde en meget underlig oplevelse i ugen op til årsskiftet med Foreningen Far, - som ofte er i offentlighedens søgelys i forbindelse med børnesager ved skilsmisser.
Jeg havde lagt et indlæg på deres Facebookside - men få minutter efter, blev min opdatering slettet. 

Min indlæg drejede sig om hvad de kender til brug af psykisk terror overfor modparten i børnesager. En taktik kaldet "gaslighting" som bedst kendes fra gamle Hitchcock oa. film hvor manden i et ægteskab, med infame midler, driver konen til vanvid og det der er værre.
I børnesager er formålet, at få moderen til at fremstå psykisk ustabil og uegnet som forælder. 

Nåh, men straks efter fik jeg en officiel mail fra FFs "presseafdeling",hvor man forespurgte om ikke jeg var blevet offer for identitetstyveri og misbrugt til kritik af foreningen. Det har jeg så efterfølgende forstået er helt normal procedure overfor alle kritikere af foreningen. Meget bekvemt.
Som opfølgning blev jeg i minutterne efter opsøgt på Messenger af en for mig helt ukendt Lars Vingborg, Asmildkloster Landbrugsskole, som havde nået at studere min kritik på de få minutter den fik lov til at ligge på facebooksiden.Han skrev imidlertid, at den psykiske terror jeg foreholdt FFs ledelse, lige netop var det han selv var udsat for, men dog fra en mødreorganisation.

Han nævnte ikke denne ved navn - og jeg ved ikke hvilken kvindeorganisation han havde i tankerne. Men af hans retorik anede jeg en primitiv "øje for øje" tankegang lige bagved.

Nåh, jeg behøver vel ikke at oplyse, at jeg samtidig blev blokeret for videre adgang til FFs facebookside. Og jeg forestiller mig, at havde jeg indladt mig på en videre diskussion med "presseafdelingen" så ville den næste mail komme fra deres "juridiske afdeling".
Jeg tror desværre, at der er god grund til at være opmærksom på denne forenings sektlignende attituder, ledelsens dagsorden og tvivlsomme metoder i sager om børns vilkår og forældreforhold. De puster heftigt til ilden i disse konflikter langt udover det rimelige og med mange ofre bag sig.
Det var iøvrigt en førende advokat fra FF der på tragisk vis blev skudt ihjel i en dansk retssal for et år siden af en uligevægtig morfar i en børnesag. Man mere end aner dramaet i disse sager.
Jeg mener, at det er helt rigtigt også at have fokus på fædres legitime interesser i tvister om forældremyndighed, - jeg er selv far. Men jeg tænker at de børn og mødre der trækkes gennem det traumatiske helvede som FF opildner, risikerer at blive de egentlige tabere.
Og noget siger mig, at FF i nogen tid - måske fra starten - har været styret af en meget militant og agressiv ledelse som kapper over i deres "had mod kvinder" og specielt mødre. Børnene er bare ufrivillige statister og kanonføde.

Zoomer man ind på FF ledelsens virke, så kan man godt rystes over deres agressivitet dukkeføring af fædre der føler sig forsmået af deres børns mødre. Og det er jo stærke følelser som hævngerrighed der manipuleres med - og det hele udspiller sig under offentlighedens radar med stribevis af ofre bag sig - frem for alt børnene.
Og de vinder stribevis af sager på deres strategi og lidt hjælp fra domstole der vender det blinde øje til.
Faktisk håber jeg at det en dag vil lykkes at få FFs ledelse og deres metoder helt ud i det klareste dagslys og op på radaren så alle kan følge med - ikke mindst domstolene.

Ja.

Apropos sletning fik jeg i dag et tip om, at en meget-vidende person havde lavet en mere fyldestgørende wikipedia-beskrivelse af Foreningen. Da jeg regner med, at den som alt andet snart vil blive slettet, ligger der en kopi her

Læs også om bl.a. Foreningens wiki-historie i Foreningen Far: moderne og positiv.

Derpå fik jeg en reminder i postkassen. Det drejede sig om LISTEN (nej, ikke den over, hvordan man chikanerer mødre, men en anden, denne her: VIDSTE DU, at ...?

Det drejer sig om en liste over diskriminatoriske systemfejl, de fleste blot vilde påstande, og jeg fremhæver her kun de vildeste – eller mest ufrivilligt morsomme: 

VIDSTE DU, spørger Foreningen Far

at det tager en time at smide en vilkårlig far du møder på gaden, i parken eller på legepladsen, ud af barnets liv?

Nej, men jeg vidste, at det kan tage både 8 og 9 år at få en skadelig far ud af moren og barnets liv. Ah! Du mener “falske anklager”?  Meget tyder på, at der i overvældende grad er tale om rettidig omhu i de sjældne tilfælde, hvor samvær for en kortere periode kan suspenders, mens anklagen undersøges. 


VIDSTE DU:
at fædre som ønsker, bør eller i henhold til loven skal have bopæl for børn ofte sagsbehandles af det offentlige?
 

Ja, hvem skulle de ellers sagsbehandles af? Deres fætter eller din kusine?


VIDSTE DU:
at færre fædre i dag har bopæl for børn end i 1980 i direkte modstrid med samfundsudviklingen?

Nej. Det mærkelige er, at så mange fædre havde bopæl i 1980. I dag står kvinder stadig for 90% af barselsorloven, vælger deltid af hensyn til deres børn for, siger nej tak til mere krævende job af hensyn til deres børn, tager første sygedag og turen til lægen. Og så er det beklageligvis stadig kvinder, der bliver gravide føder og ammer med alt hvad det indebærer af glæde og afsavn, især økonomiske.


VIDSTE DU:
at mødre som har psykisk uro får bopæl for børn for at opnå sociale ydelser og barnet derved skal opholde sig hos mor?
Nej. Hvilke undersøgelser henviser du til? Og hvad I himlens navn er "psykisk uro"?  Har I selv lavet diagnosen eller fænomenet eller begge dele? Flot.


VIDSTE DU:
at deleordninger kan være livsvigtige for børn, fordi børn der skal bo hos far får bopæl hos mor og far får deleordning eller ryger ud af barnets liv?

Og hvornår dør baby så? 


VIDSTE DU:
at skyldsspørgsmålet ikke har betydning, hvis mor chikanere far og fremmedgøre barnet?

Det har skyldsspørgsmålet heller ikke, hvis far chikanerer mor og fremmedgør barnet. Det står i loven, at samvær kan ophæves, når konfliktniveau er så højt, at det skader barnet. Der står ikke noget om, at samvær kan ophæves, når mor chikanerer far og fremmedgør barnet.  


VIDSTE DU:
at vi hver eneste dag bringer børns liv og opvækst i fare i Danmark?

Ja, grænseoverskridende fædre, som Foreningen Far holder hånden over, er en kæmpetrussel mod børns velfærd.
Den stærkt stigende tendens til at skrive volden ud af forståelsen for forholdet, så kun den grundløst usamarbejdsvillige mor står tilbage er dødsensfarlig for børn.



VIDSTE DU:
at det koster fædre 50.000 til 500.000 kr. at fører en livsnødvendige sag for sit barn, mens mor kan have fri proces?

Livsnødvendig? Hvor får du det fra, J-Lo? Fri proces er afhængig af indkomst, og eftersom fædre generelt er bedre økonomisk stillet end mødre, kan det ikke undre. Det er sædvanligvis også fædrene, der starter retssagerne, og hundredevis af mødre er i dag gældstyngede primært på grund af retssager. En beskikket advokat er ikke, som man tror, gratis. Han eller hun er beskikket til få antal timer, som de aldrig kan klare de indviklede familieretssager på, og en efterregning i omegnen af 15.000 kr er almindelig.


VIDSTE DU:
at der ofte ingenting sker i årevis og måske aldrig, hvis mor, mors kæreste eller morfar laver overgreb på et barn?

Det gør der heller ikke, hvis far, fars kæreste eller farfar begår overgreb, har vi kunnet konstatere i sag efter sag. 


VIDSTE DU:
at der ikke laves kønsopdelt statistik på familieområdet hos myndighederne og virkeligheden er skjult under gulvtæppet?  


Jeg har lige kigget. Den er heller ikke under gulvtæppet. Men ja! Det er f.eks. voldsomt irriterende, at Karen Helwegs undersøgelse af vold mod mænd ikke specificerer, at det i overvældende grad drejer sig om mænds vold mod mænd. Det baner vejen for den utålelige evergreen: “Kvinder slår også.”


VIDSTE DU:
At dansk familiepolitik i årtier har været styret af tætte netværk med store omkostninger for børn, forældre og samfundet?

Ja, så vidt jeg kan se, har dansk familiepolitik i mange år været unødigt influeret af Foreningen Far, der har tætte makkerskaber med pressen og derved styrer meningsdannelsen. 


VIDSTE DU:
at der var 4 mødre organisationer og kun 1 fædre organisation repræsenteret i barselsudvalget?
 

OG:

VIDSTE DU:

at Foreningen Far blev påkrævet at vælge en kvinde til at repræsenterer fædrene i barselsudvalget?


Undskyld mig. Hvad I himlens navn LAVER Foreningen Far overhovedet i barselsudvalget? Det er ikke betryggende, at en fædreorganisation, der hader kvinder, skal sidde der.  Kom igen, når I kan føde børn.


VIDSTE DU:
at SFI på familieområdet ikke taler med fædrene og bruger 10 af 10 kvinder som kender hinanden i deres ekspertgrupper på familieområdet?



SFI, Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd, har besvaret Foreningen Far i en pressemeddelse, som sidenhen desværre er fjernet. Her er SFI's eget kondensat: