Sognepræst Sidsel Lyster, hvis egne børn tidligere har været udsat for børnesagkyndige psykologers nidkære og måske ikke helt professionelle gransken, har skrevet en kronik om de teaterstykker, der opføres i de små hjem, når det gælder om at bilde de børnesagkyndige ind, at hjemmet er helt normalt, ligesom de selv er. Forældre behøver ikke holde vejret længere, end besøget varer:
Det er kun et par uger siden, at Ekstra Bladet satte spot på problemet i en podcastrække, I de forkerte hænder, der dog foretrak at udstille psykolog Michael Adam Guul som det vilde dyr i historien. Som uautoriseret psykolog – cirka 40 % af Danmarks psykologer er uautoriserede – blev personen Guul og spørgsmålet om autorisation omdrejningspunktet for en historie, der burde have handlet om psykologer generelt – børnesagkyndige såvel som dem, der udfærdiger forældrekompetenceundersøgelser. De begår nemlig nøjagtig samme fejl som Guul, og selvom det i teorien er muligt at klage over autorisede psykologer, tager processen to år, har ikke opsættende virkning i en sag og ændrer ikke på allerede trufne afgørelser.
På Psykolognævnets oversigt over nylige afgørelser kan man eksempelvis se, at én psykolog har fået alvorlig kritik syv gange uden andre konsekvenser end en tur i Psykolognævnets gabestok.
Det er denne blogs klare opfattelse, at de børnesagkyndige psykologer er et af de største problemer i børnesager, og måske er det Michael Adam Guuls vedvarende kritik af disse, der har bragt ham i Ekstra Bladets søgelys – snarere end hans egne fejl og mangler. Hans kritik af de børnesagkyndige psykologer kan man blive klog på inde på hans hjemmeside – anbefales. Her kan man læse hans omfattende kritik både af børnesagkyndige psykologer og deres faglige niveau, ligesom man kan erkyndige sig om Ekstra Bladets niveau.
Læs også:
De børnesagkyndige psykologer sidder fortsat på magten efter 1. april.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar