"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

søndag den 11. oktober 2015

Kølvand og baggrund

Hvad har en uhøflig bog om grammatik til fælles med en forfærdelig roman om psykisk vold? To ting:

• De kom begge på bestsellerlisten
• De foranledigede begge en tsunami af henvendelser

Over 400 i forbindelse med udgivelsen af Fuck, en lækker røv. Indtil videre kun små 300 i kølvandet på Mareridtet. Men der kommer en lille ny hver dag.

Nogle af de breve, jeg har fået fra kvinder, kan du læse her. Alle som én er de vidnesbyrd om, at det, der sker i min roman, ikke er fri fantasi.

Lille udpluk af udsagn fra Det Hemmelige Netværk:
 

Det er i dag 21. gang jeg skal i retten om forældremyndighed og samvær. Jeg kan ikke længere finde ud af at fortælle en vits.

Børn, der græder sig i søvn; børn, der siger at de ikke kan mere; børn, der trygler om at få lov til at blive hjemme; børn, der siger, de vil dø. Fri mig for kommentarer om, at det er godt for børnene at se deres far.

Min eksmand sagde: "Nej, jeg vil ikke slå dig ihjel. Det er for let. Jeg vil hellere gøre dig sindssyg." Man aner ikke, hvad en psykopat er, før man har mødt en.


Så kom der brev fra en advokat kan du læse her. Et vidnesbyrd om, at også de familieretsadvokater, der påtager sig at føre sagerne for disse kvinder, bliver truet og chikaneret. Oven i købet skrev en af dem om det Berlingske

Baggrundsoplysninger om forholdene, der hersker i Maridtet kommer her:

Myten om falske anklager
Lovgivning på baggrund af myter
Omfanget af incest i Danmark

Se i øvrigt filmen Det hemmelige netvæk her. Den er produceret af TV2Østjylland og kom aldrig, som planlagt, på alle TV2's sendeflader pga  trusler om injurier og klager. Med andre ord blev filmen udsat for samme behandling som kvinderne, advokaterne og – som du snart skal erfare – også de institutioner, der er sat til at skærme børn fra incest. 






LÆS OGSÅ:



LÆS OGSÅ:

Foreningen Far: moderne og positiv
Foreningen Far styrer medierne
Børnehandel 
Keep Incest in the Family

Ingen kommentarer:

Send en kommentar