fredag den 23. september 2016

Bare rolig, bitre fædre. Politiet gør, hvad de kan

I 2013 udsendte TVØST dokumentaren Det Hemmelige Netværk. Her så man kvinder på flugt fra deres voldelige eller incestuøse mænd, og man hørte også præsten Sidsel Lyster rådgive nogle kvinder om reglerne vedr. rejse til udlandet. 

Dette netværk hed Mødrerådet og bestod af fem kvinder, der rådgav rådvilde mødre, herunder også Tammy Nørgaard. Tammy og Christian Nørgaards datter, Mia, forsvandt fra landet, mens Tammy sad varetægtsfængslet, og dukkede op i Californien, hvor Tammy også efterfølgende indfandt sig.

I en nyhedsudsendelse dagen efter Det Hemmelige Netværk var gået i luften, blev Sidsel Lyster interviewet:

Havde Det Hemmelige Netværk hjulpet Tammy?
Ja, kunne flere hundrede seere høre Lyster svare. De kunne ikke høre sætningen, der kvalificerede Lysters ja:

 “Vi har talt meget med hende i netværket.” 

Det var nemlig klippet væk.


Netværket gav altså Tammy menneskelig støtte. Men nyhedsudsendelsen foretrak, at deres seere hørte en tilståelse, der aldrig blev afgivet. 

Herefter blev der sat telefonaflytninger i gang på Mødrerådet og  samtlige de kvinder, der talte med dem i det, der efterfølgende er blevet berygtet som Det Hemmelige Netværk. 

Udskrifterne af disse telefonaflytninger, der blev foretaget medio juni 2013, og som såvidt oplyst pågik over en periode på to måneder, ligger i et ringbind et kontor i Danmark.

Her følger initialerne på et mindre udvalg af de mødre, der blev aflyttet:

NN
LSE
LM
FR
AN
SW 
AD
CM
JS
JN
OJ

Hvis du kan genkende dine initialer på listen, kan du henvende dig her for at få bekræftet, om du er blevet aflyttet.

Eftersom dette ringbind indgår i straffesagen om den børnebortførelse, som Tammy Nørgaard efter sigende skulle have begået, er det omfattet af Mørklægningslovens absolut tætteste gardin.

Aflytningerne er heller ikke foregået helt efter bogen. 

Selvom aflytninger er ganske almindelige i bortførelsessager, og der utvivlsomt foreligger en dommerkendelse, så er de aflyttede aldrig blevet orienteret, og det skal de, hvis tingene skal gå ordentlig for sig. Der skal holdes et retsmøde, hvor man beslutter sig for at ophøre med indgrebet og derunder orienterer de aflyttede om, at de har været udsat for et indgreb.

Et år tidligere, mens Karima Hviid-sagen verserede, blev også DR, som planlagde udsendelse om sagen, aflyttet. Da tre skarpe fra Mødrerådet troppede op i DR's studie til planlagt interview umiddelbart efter foretræde for Folketingets Socialudvalg, måtte de aflevere deres mobiltelefoner i et separat rum.

“Vi blev nærmest kropsvisiteret for al elektronik og måtte lægge overtøj, telefoner og tasker i et separat rum. Først da vi kom ind i mødelokalet, fik vi at vide hvorfor,” fortæller en af de tilstedeværende. 

Aflytningen af DR skete efter pågribelsen af Karima Hviid. Således arbejdes der ikke kun på at indhente information til brug for fangsten, men også til brug for pågribelse og domfældelse af eventuelle medskyldige.

Så de bitre fædre, der tror, at politiet intet foretager sig i deres sager: Slap af! Hundredevis af mødre bliver aflyttet på spinkle grundlag, og de aner intet om det.  


Derfor: Når Vlad Valiant og en hel række aviser gang på gang –– og uden skyggen af belæg –– udtaler, at Netværket Mor er arnestedet for børnebortførelser, så kan mødre, der bruger Netværket Mor, godt gå ud fra, at de bliver aflyttet i forbindelse med fx. den aktuelle bortførelse af Vladimir Valiant og “Peters” børn.  

Bare et lille headsup på en efterårsdag. Forståeligt nok er der mennesker, der ikke bryder sig om tanken om at blive aflyttet –– slet ikke som følge af et enkelt like på Facebook.

OBS: Trods de omfattende aflytninger i 2013 blev der aldrig rejst tiltale mod én eneste kvinde fra “Det Hemmelige Netværk.” 

I 2012 blev Sidsel Lyster indkaldt til politiafhøring, men der blev aldrig rejst tiltale.

6 kommentarer:

  1. Mødrerådet var en organisation der gav voldsramte kvinder, også dem under jorden (til tider 6 fod under) en stemme i debatten om forældreansvarsloven. Vi var en lille organisation, der blev skabt for at gøre politikerne opmærksomme på problemer som barnedrab og kvindedrab, ændringen af forældreansvarsloven medførte.
    Jeg deltog i møder og var også med den famøse dag vi blev strippet i DR.
    Jeg syntes dengang det var meget overdrevet og tilskrev det journalistens overdrevne forsigtighed. Jeg ville ikke af med min nye iPhone, men endte med at aflevere den.
    Siden har jeg ikke tænkt så meget over det.
    Det ville jo være helt vanvittigt at overvåge en hel organisation, der kæmper for voldsramte kvinder, alene fordi et enkelt medlem har profileret sig i medierne. Alligevel viser det sig nu at der er en overvejende sandsynlighed for at jeg er blevet aflyttet. Jeg er rasende.
    Min telefon er en vagttelefon så politiet har også haft adgang til samtaler der er fortrolige mellem læge og patient, såfremt de har aflyttet.
    Det viser igen, at mens Foreningen Far kan associeres med stort set samtlige tragiske børnesager gennem årene (skønt deres slettepolitik er effektiv) så vælger man i stedet at overvåge politiske kvindeorganisationer.

    Det er uantageligt. Uspiseligt. Og i den grad et symptom på det kvindehad og den forskelsbehandling der er i det danske familieretlige system.

    Susanne Staun, jeg håber som altid du tager fejl. Desværre sker det ikke helt så tit som jeg kunne ønske.

    Med venlig hilsen

    Iza Alfredsen

    Amaneuensislæge

    SvarSlet
  2. Man skulle næsten tro at vi levede i en politistat vendt mod kvinder.

    SvarSlet
  3. I forlængelse af din artikel og Iza Alfredsens kommentar:

    Mine aflyttede telefoner var embedstelefoner, som jeg brugte i mit virke som præst. Jeg behandlede i perioden selvmordssager, faderskabssager og andre vildt fortrolige sager, som PET altså har lyttet med på.

    Venlig hilsen Sidsel Lyster, tidligere sognepræst, fængslet i 2010 for ikke at udlevere min datter til hendes far og fik min datter anbragt i 2012, fordi jeg ikke beskyttede min datter mod hendes far - næstformand i foreningen Far, da da den tidligere næstformand blev dømt for børneporno. Flygtede til Færøerne i 2013 og kun anbefale en rask lille flugt fra Danmark, hvis man skal beskytte sine børn. Naturligvis flygtede jeg lovligt - med fuld forældremyndighed.

    SvarSlet
  4. Det er ikke kun detvhemnelige Netværk der blev/bliver aflyttet. Går man imod staten og kommunen sker det samme, jeg er som privat person der kæmper for mødre og børn, blevet aflyttet det sidste års tid. Jeg pkanlægger en stævning mod systemet sammen med min advokat og det gør man ikke ustraffet i demokrati DK. Min søn der lige er blevet 18 år,har bedt om aktindsigt i sin sag så nu aflyttes der også der. Sidste tiltag fra systemet er at jagte og true med at stævne min advokat, med start i at klage over advokatens virke i en retssag om udlevering til samvær. Dommeren truede m at stævne min advokat for at fremlægge beviser ,det endte m en klage i advokatnævnet fra modparten,skrevet m ført hånd. Du kender min sag og advokat Susanne atter tusind tak for dit store arbejde med at afsløre system DK og flæbende fædre.

    SvarSlet
  5. Hej Susanne

    Med dette indlæg, er du gået fra at være "Truther" til at blive "FløjtePuster".

    Du skal vide, at der eksisterer en Foreningen for Retshjælp til Whistle-blowers.

    Forvente, at interessen omkring dig og dine "diverse aktiviteter" stiger.

    Tænke kreativt i forhold til IT sikkerhed - Og forberede mig på, at ALT kan overvåges/aflyttes.

    Ager derfor hensigtsmæssigt derefter.

    Dine netværker, kontakter og informanter bør forberedes på, at "fortrolighed" ikke længere er sikret i din varetægt.


    Take Care









    SvarSlet
  6. Jamen, man kan da undres over, at nogle finder os så interessante, at man absolut skal aflyttes.... hvorfor aflytter man ikke den anden side af sagerne??? ja, jeg er forarget, men men,,,, overrasket er jeg ikke.......voldsramte kvinder og børn i danmark er de nye jøder, som under anden verdenskrig i týskland-...... forskellen er bare, at vi ikke er en etnisk gruppe....men det bliver vi nok betegnet som.....engang i fremtiden......

    SvarSlet