"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

mandag den 7. august 2017

"Det kan venligst ikke være rigtigt, at det kan tillades".

Citatet stammer fra en af de utælleligt mange politianmeldelser, som Foreningen Far har indgivet i løbet af det seneste par år. Men dem tager vi en anden dag.

Lige nu gælder det en anden gratis, dvs. skatteyderbetalt, klagemulighed, der gives den klagevorne, Pressenævnet.

Der blev denne gang klaget over Information, som uden at konferere med Foreningen Far havde ladet mig sige dette:


I kendelse 3. august 2017 skriver Pressenævnet opsummerende:



Det fremgår, at Foreningen Far gentagne gange har fået tilbudt genmæle, som ville fremgå neden for den digitale udgave, hvad Foreningen afviste. 

Pressenævnet understreger, at teksten er faktuelt korrekt, og Foreningen Far har heller ikke afvist det faktum, at den har både politianmeldt og bagvasket denne blogindehaver og andre kritikere.

Så hvad går klagen ud på? At få fjernet "Foreningen Far" fra teksten, da denne angivelig kan skade “danske børn, fædre og mødre.”

Hele kendelsen kan læses her. Den er ret besynderlig. 

Det er de her også:






Sagsnummer: 17-70-01121
Læserbrev om fædrerettighedsbevægelser og Foreningen Far får ikke kritik

Foreningen Far klagede over et læsebrev bragt i Midtjyllands Avis. Pressenævnet fandt, at udsagnene i læserbrevet fremstod som skribentens subjektive kommentarer. Læserbrevet overskred ikke rammerne for frisprog i læserbreve. Nævnet udtalte ikke kritik.







Sagsnummer: 17-70-01076
Klage over ændring i gammel artikel og anmodning om genoptagelse afvises

Foreningen Far klagede over, at politiken.dk i januar 2017 ændrede titlen på personen bag debatindlægget ”Fædrebevægelserne har skabt myten om den onde skilsmissemor” oprindelig bragt på politiken.dk i oktober 2016. Foreningen anmodede også at få genoptaget sagen, hvor Pressenævnet tog stilling til debatindlægget. Pressenævnet afviste at behandle både klagen og genoptagelsesanmodningen.

2017, Kendelser
 





Sagsnummer: 16-70-01024

Foreningen Far klagede over Politikens afslag på at bringe foreningens debatindlæg, over indholdet i et bragt debatindlæg samt linket ”LÆS OGSÅ Fædrebevægelserne har skabt myten om den onde skilsmissemor”. Pressenævnet udtalte ikke kritik i sagen, blandt andet med henvisning til, at der i debatindlæg og den debat, der opstår som følge heraf, må være vide rammer.

2016, Kendelser






Sagsnummer: 16-70-01035
Klage over debatredaktørs Twitter-side behandles ikke

Foreningen Far klagede over en udtalelse på Politikens debatredaktørs personlige Twitter-side. Da Twitter-siden ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, har nævnet ikke kompetence til at behandle klagen, som afvises. Det forhold, at Twitter-siden er oprettet af en person, der er ansat som redaktør hos Politiken, kunne ikke føre til et andet resultat.

2016, Kendelser

10 kommentarer:

  1. I forhold til den sidste sag var det så ikke den, hvor Informeren konstaterede i en redaktionel artikel, at det omtalte tweet havde skabt "forargelse"?
    https://www.information.dk/indland/2016/08/fars-ensomme-kamp-boernene

    Jeg ville ønske af flere grunde, at Foreningen Far havde brugt ugen efter det billede blev bragt i Informeren på at debattere politik på den festival, hvor folk kommer for at høre debatter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er kun de pressenævnssager for 16 og 17, som jeg viser her. Tweetet hører til Ditte Giese/Politiken, og den Informer-artikel, du nævner, røg ikke i Pressenævnet. Alligevel ser det ud, som om Formanden har afkrævet avisen en rettelse vedr. Egmont/Michelen af Information efterfølgende.

      Ja, men de vil jo ikke debattere. De vil kun censurere.

      Slet
  2. Jeg mente at tweetet havde skabt forargelse, og Ditte Giese anerkendte vist også i Informeren, at det var over stregen.

    Jeg ved ikke, hvordan man kan få det budskab frem til de relevante personer i Foreningen Far at en myndighedsafgørelse og en pressehistorie ikke er den samme, og det kun er i førstnævnte man tager til genmæle ved at klage. I sidstnævnte tilfælde skriver man et læserindlæg i så kort så muligt af det relevante medies format. Hos Information 1000 anslag.
    https://www.information.dk/2013/01/deltag-debatten

    Det anses såvidt jeg ved som god skik blandt debatredaktører at give plads til genmæle for dem, der er nævnt i avisen ved navn, og skulle et sådant indlæg mod formodning ikke blive optaget kan man lægge på en hjemmeside og dele det via de sociale medier. Man kan selvfølgelig sige at omtalte klagepraksis er med til at skabe opmærksomhed også på denne blog, og det behøver man for at drive en sag, men jeg ved ikke om det er den mest effektive måde at bruge og skaffe sine ressourcer samlet set.

    I forhold til at debattere. Ja, det ville være godt med en korrespondancebog mellem dig og Lohse, hvis man kunne finde en redaktør I begge stolede på og begge ville stille op til projektet. På den anden side: I er mange, der hjælpes ad med at bashe Lohse. Rent menneskeligt kan det jo godt være, at han er nødt til at lukke af for det en gang imellem for at kunne være i det, og kæmpe sin legitime politiske kamp omkring digital post mv.

    SvarSlet
  3. Jeg forstår ikke helt, hvad du skriver, generelt og specifikt. Re Ditte: Hun skrev som privatperson og tweets kan ikke påklages til pressenævnet. Re: Information tilbød flere gange JL et genmæle, som jeg skriver, hvad de afviste. Ja, et genmæle er god skik, og det blev tilbudt. Re korresbondancebog: JL ønsker ikke "at indgå i dialog". Det har han skrevet alle steder, det er ånden i foreningen. Re Lohse-bashing: Hvis han "rent menneskeligt" [!] havde brug for at lukke ned, ville et godt udgangspunkt være ikke konstant at pressenævns-/politianmelde hvert ord der skrives om foreningen her eller andetsteds. Det viser, hvor i fundamentet udemokratisk et sindelag, der er tale om.

    SvarSlet
  4. Hvis det nu havde været Information, der i sin artikel redaktionelt havde skrevet hvad Ditte Giese skrev i sit tweet, så vil jeg ikke udelukke, at der kunne have været grundlag for en sag i pressenævnet, men det var det jo ikke.

    Kan man sige at Foreningen Far bruger Pressenævnet til at få genmæle frem for debatsiderne? I givet fald synes jeg, at det er en underlig strategi, og ikke rigtigt sådan vi normalt tænker at vores demokratiske system fungerer.

    Ditte Giese erkender jo selv, at det tweet var over stregen og ret beset synes jeg egentligt at artiklen i Information giver Foreningen Far den oprejsning, de søgte i forhold til det tweet. Hvis foreningen så har klaget over den artikel bekræfter den egentligt denne passus i samme artikel, som jeg synes er ret tæt på at ramme hovedet på sømmet:
    "Information har talt med en række kilder om foreningen, og selv om langt de fleste tager afstand fra sammenkædningen mellem foreningens virke og mordet på Fyn, tegner de et billede af en kontroversiel interesseorganisation, som ofte agerer konfrontatorisk, og som har lagt sig ud med størstedelen af aktørerne på det danske skilsmisse- og børneområde."

    Et eller andet sted er det jo et strategisk valg at agere konfrontatorisk i sin interessevaretagelse. Det kan man vælge. (Der findes også en miljøorganisation, der hedder Sea Shepherd for dem, der synes Greenpeace er nogle vatnisser. http://www.seashepherd.org/ ) Det kan måske være rationelt, hvis man vurderer, at det er den måde man får mest af sin politik igennem.

    Alligevel er jeg lidt ærgerlig over den stil, når jeg nu faktisk mener, at der faktisk er noget legitimt i noget af den politik, Foreningen søger at fremme.

    Tag nu dette eksempel, hvor Lohse faktisk deltog i debatten med et helt almindeligt demokratisk indlæg i det ikke helt indflydelsesløse Altinget:
    http://www.altinget.dk/social/artikel/foreningen-far-fokus-paa-boerns-sundhed-og-gode-samfundsvaerdier

    I den står: "Foreningen Far anbefaler, at politikerne skaber den samme familiemodel for alle børn og begge forældre i alle familieformer." Den model består af tre trin og siger ikke noget om hvilke afgørelser, der skal træffes, blot at systemet skal være enklere.

    Jeg ser en klar parallel til Regeringens udspil, hvor de tre trin i stedet hedder grøn, gul og rød:
    http://socialministeriet.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2017/jun/mere-gennemskueligt-system-for-skilsmisseforaeldre-og-boern/

    Det kan godt være at Foreningen Far bare har læst noget andre har skrevet. Jeg synes Regeringens udspil et et godt udspil til en korrektion af Forældreansvarsloven, så den bliver mere fortræffelig.

    Her ville det vel være oplagt at komme ud og rose ministeren for at være kommet med et godt og gennemarbejdet udspil.

    I stedet udsendte man for tre dage siden en pressemeddelelse, der indledes: "Foreningen Far mener at en sand Børne- og Socialminister i Danmark år 2017, erkender årtiers forskelsbehandling af børn og forældre i dansk familie lovgivning og praksis."
    http://mailchi.mp/92a780db3220/murens-fald-r-2017
    Overskriften antyder at ministeren skal tage ansvar for denne forskelsbehandling tilbage til da hun var 9 år gammel.

    Sådan noget er træls.

    Så nu vil jeg komme Foreningen Far i forkøbet og her offentligt rose ministeren for et godt udspil, som jeg håber en bred forligskreds vil kunne lave en god politisk aftale om en opdatering af lovgivningen ud fra.

    SvarSlet
  5. Hvis Ditte havde udtalt sig til Informeren, som hun gjorde i tweetet, havde de ikke bragt det/bedt hende om at specificere OG foreholdt Foreningen Far det. Pressenævnet henholder sig alene til de presseetiske regler. Læs dem.

    Nej, det kan man ikke. Information havde som sagt flere gange forgæves tilbudt dem/ham genmæle. Han bruger nævnet, meiner Meinung nach, som en chikane by proxy-strategi, hvorved han håber at lære medierne ikke at trykke kritiske udsagn fra Foreningen Far.

    Jeg kan ikke følge begejstringen for det nye udspil. Det vil ingen forskel gøre. Det er de samme inkompetente psykologer og sagsbehandlere, der i praksis får afgørende indflydelse på sagerne. Dommerne bliver ikke opgraderet, og fundamentet i den politiske vision forbliver den samme: samarbejde for enhver pris. Vold eksisterer kun i skøre kvinders hoveder. Og i øvrigt skal man bare se fremad.

    SvarSlet
  6. Såvidt jeg har forstået er det grundlærdom på statskundskab, at man ikke skal ændre struktur og indhold samtidigt, for så er der for meget, der kan gå galt (der er trods alt nogle af de sager, der ekspederes i dag som ikke er helt i skoven). Det forslag, der er kommet nu handler om struktur. Når det er på plads kommer fase 2 om indhold, og der har Pernille Rosenkrantz-Theil jo været ude med krav, der kan tolkes som at hun har lyttet til denne blog.

    Jeg vil ikke udelukke, at jeg kunne være enig i, at formålet er at få skabt frygt om at skrive om Foreningen Far. I givet fald minder det mig om Sea Shepherd (som jeg ikke er medlem af). Jeg ville tænke, om det ikke er kontraproduktivt at gå efter en artikel som den i Information som var meget saglig og faktisk omtalte foreningen, men det er jo ikke mig, der lægger strategien i Foreningen Far.

    Måske er den rolle som "Lohse-oversætter" som Sonja kaldte det, at jeg prøver at omformulere politikken som den ville se ud hvis den kom fra en mere almindelig interessevaretagelsesorganisation end Sea Shepherd. Jeg har vel tænkt at sådan en stemme også kunne have værdi i debatten.

    SvarSlet
  7. Måske lidt off topic i denne tråd, men i går kunne man læse øverst på forsiden af Politiken om en gruppe, der kalder sig Future Feminism, som i Europæisk Kulturby i Aarhus er citeret for at sige: "Jeg har altid foretrukket ideen om at erstatte et mandligt med et kvindligt system."
    http://politiken.dk/kultur/kunst/art6064950/%C2%BBVi-skal-vende-b%C3%B8tten-fuldst%C3%A6ndig.-Der-har-kun-v%C3%A6ret-fiaskoer-n%C3%A5r-m%C3%A6nd-har-styret-showet%C2%AB

    Der står ikke et ord om børn i den artikel, så den afvigelse, der er fra ligestilling i den version af feminisme afvigelse fra ligestilling handler altså ikke om biologi ift. børn. Derimod står der, at det ville være bedre for miljøet, hvis det var kvindlige værdier, der styrede verden. Jeg ved ikke hvad Future Feminism mener om Sea Shepherd..

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er tosser alle vegne, og ordet feminisme er for længst holdt op med at give mening. Hvis du kigger dig omkring er der ingen plads til børn i en overselvrealiserende, supernarcissistisk kultur – som andet end props. Også hos Foreningen Far må børn vige for mænds selvrealisering og må klare sig efter bedste beskub, mens foreningen lukker øjnene for opvækster i konflikt og med vold og overgreb. Børn var en fuldstændig central achilleshæl i andenbølgefeminismen, for var det nu en ubetinget god idé med de mange institutionstimer. Det skyldsspørgsmål har kvinder taget på sig i alle de år, og det har en stor del af skylden for kvinders erhvervsvalg.

      Slet
    2. Ja, der er tosser alle vegne, men hvem er det i denne sag: kunsteren, programkomiteen, der inviterede kunsteren, journalisten, der interviewede kunsteren, eller redaktøren, der satte citatet på forsiden? Og hvis ordet feminisme for længst er holdt op med at give mening, hvorfor er det så så vigtigt for nogle at kalde sig feminist?

      Slet