"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

lørdag den 14. juli 2018

Gentagelsestrang: BT som Foreningen Fars private PR-bureau, igen

Først lancerede BT den sørgelige historie om Kasper, og så kom Nikolaj. Fælles for de to stakler var, at de –– udover angivelig at være blevet "snydt" af kvinder –– også havde fået særlig, top-presse-uetisk behandling ved simpelthen at kræve, at modpartens historie ikke blev hørt. Det formulerede BT sådan her, hele to gange:

B.T. ville gerne have talt med moderen, men for ikke at forværre Kaspers forhold til hende og derigennem stille ham dårligere i forhold til samværet med sin søn, har han frabedt sig at indhente moderens version. Det har B.T. respekteret.

Grebet blev brugt ord til andet hos både Kasper og Nikolaj. Om dette greb udtalte journalist Lone Holm:  

Jeg har aldrig, som i aldrig, set en sådan formulering under en artikel. Jeg håber, at det bliver taget op på redaktionen, og at andre medier reagerer. Det er virkelig et skråplan.

På Facebook svarede chefredaktør på BT, Jonas Rathje, Lone Holm, da denne citerede de presseetiske regler:

Vi indrømmer blankt, at det ikke er optimalt, men det var betingelserne for, at vi kunne få lov til at fortælle deres historier. I og med at de er anonyme, hænger vi heller ikke nogen ud som sådan.

Jo, I gør. I hænger kvinder ud. Og som denne blog dokumenterer, er det langt fra første gang.

BT i seng med fædrerettighedsbevægelsen igen
Børn under jorden –– journalistik under lavmål 

Under alle omstændigheder må det have forekommet BT's Bo Norström Weile at være så vigtige historier, at de berettigede en presseetisk slingrekurs af disse dimensioner. 

Journalist Susanne Sayers skriver om denne sædstjæler-artikel:

Når jeg underviser i journalistik på DMJX, og de studerende skal lave større udredende artikler, får jeg næsten altid spørgsmålet, om de må bruge anonyme cases.
Mit svar er, at der kan være helt særlige tilfælde, hvor det kan forsvares. Men at det er en udtrykkelig betingelse, at casen ikke er en bærende del af historien, og at artiklen skal kunne holde uden casen.
Hvis ikke, er det no go.
BT fejler på begge parametre her. Historien er ren spekulation på baggrund af nogle tal, der ikke nødvendigvis viser noget om, at kvinder "snyder" sig til sæd. Uden case er her ingen historie, kun påstande. Casen bliver totalt utroværdig, også fordi BT mod presseetiske regler ikke hører modpartens version.
Og ja, jeg havde dumpet en 1. årsopgave, der fejlede på så grundlæggende principper.



Men her stopper festen ikke. Hele gryden bliver så meget desto mere interessant, når man medregner Foreningen Fars rolle i det her.

Alting tyder nemlig på, at Foreningen Far ikke kun var en kilde, der udtalte sig til Bo Norström Weile, men havde samarbejdet med BT om historien lige fra begyndelsen:





Vi bemærker, at dette er et opslag fra 8. juni. Det har altså taget Foreningen Far og BT's journalist lidt over en måned at finde stakkels mænd, der anonymt vil udtale sig om at være blevet snydt af kvinder. Det er en imponerende målestok for fænomenets lidenhed. Foreningen Far anslår ellers, at der er tale om “nogle hundrede stykker" om året. Det ved de, fordi de “ser mønstre”.



Men samarbejdet ml. BT og Foreningen Far cementerer den pointe, som var helt central i Mediernes møgkællinger, nemlig at medier ikke kun bruger Foreningen Far som kilde, men til overflod fungerer som Foreningen Fars private PR-bureau, der udbreder aktuelle Foreningen Far-mærkesager, her det noget illegitime begreb "forældrefremmedgørelse". Næsten altid er der som her tale om anonyme cases, hvor den anklagede slet ikke har en stemme.

Dette er ikke journalistik. Det er propaganda. Som fx da Radio24syvs Skilsmisse-Danmark i halvandet år markedsførte  Foreningen Fars synspunkter og gjorde et ihærdigt forsøg på at påvirke politikere til foreningens fordel; og som fx, da TV 2 og DR, inklusive dennes Databasesektion, spillede nøjagtig samme rolle, hvad Mediernes møgkællinger dokumenterer i pinlig detalje.  

Men det fortsætter bare: fædrerettighedspropaganda med anonyme cases ensidigt fortalt uden hverken modpart eller kritisk blik.

Alligevel mener Foreningen Far, at “ytringsfrihed ikke er en luksus fædre og børn altid har i Danmark.”

Mediernes møgkællinger og denne blog dokumenterer med sag på sag på sag, at mænd i pressede situationer lyver hårdt og professionelt. Men det ved det store læsende og lyttende publikum ikke. Denne konsekvente misinformering af offentligheden er fatal.

Der er blevet rettet henvendelse til journalist Bo Norström Weile med henblik på at give voldsramte mødre samme rammer til at foretælle de historier, som ingen endnu har hørt.

Se også, bl.a.:

Foreningen Far styrer medierne
Foreningen Far styrer medierne, advokatsagen  
DR og offerudvælgelsen
Mediedomstolen slår til igen 
TV2 markedsfører igen Mandecentrets fiktion om voldsramte mænd 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar