mandag den 9. juli 2018

Kunne du prøve at sætte dig ind i sagerne, Pernille Bendixen? Eller er det for meget forlangt?


Kan man gøre sig noget håb om, at et nyt familieretligt system kommer til at gøre nogen større forskel? Nej, desværre, og det er der mange grunde til. Blandt de næsten ufrivilligt morsomme grunde er høringslistens sammensætning. Den inkluderer nemlig bl.a.: 

Bygherreforeningen i Danmark,
Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Byggeri,
Dansk Erhverv,
Dansk Industri,
Foreningen af Hegnsyn i Danmark,
Landbrug og Fødevarer,

Danske Ældreråd,
Ældre Sagen,
Alzheimerforeningen ...


En af de mindre morsomme og langt mere vægtige grunde er, at politikerne vedbliver med at orientere sig efter myter –– vel at mærke myter, som fædreorganisationerne gerne vil have fortalt.

Helt ude i tovene er Pernille Bendixen, når hun i Fyens Stiftstidende udbreder præcis disse myter –– og viser, hvorfor det hende, der var vært ved Foreningen Fars jubilæumsarrangement i november sidste år.




I klummen udbreder Pernille Bendixen de sædvanlige fake facts om onde mødre, der fremsætter falske anklager og dermed afskærer den gode far fra samvær med sit barn, en myte, der er næsten umulig at aflive.

Hvordan kan denne myte være så sejlivet, når det efterviselige faktum baseret på Statsforvaltningens egne tal er, at den ene forældres samvær afbrydes 20-30 gange årligt på grund af chikane –– uden udspecificering af køn, for love og vejledninger er nemlig bekvemt nok gjort kønsneutrale.

Så hvor har Bendixen sin synsning om onde mødre fra? Vandrør i jorden? Nej, hun har opfattelsen fra et fundamentalt kæmpehul i sin viden:




Bendixen tror med andre ord, at den overvældende majoritet af mødre har bopæl, fordi de hævder, at faren er voldelig.

Bendixen tror også, at en far skrives ud, fordi moren har bopælen. Har hun end ikke kendskab til ordet samværsforælder?

Således videnniveauet for en folkevalgt. 

Men dette afholder ikke Bendixen fra at fremture med flere helt uevidentielle påstande, i flæng:


“Systemet tror på mors beskyldninger, og hun får barnet”.

Jamen gid det var så vel! Systemet har ikke troet på én eneste af de beretninger fra mødre, denne blog –– snart gennem tre år –– har disket op med. Det troede ikke på moren til den myrdede otteårige; det troede ikke på Sag nr. 7, det troede ikke på Anglina Mathiesen –– det har faktisk ikke troet på én eneste af de nu 830 mødre, der har været til denne blogindehavers gennemsyn. Systemet har heller ikke troet på børnenes beretninger. Hvorfor ikke?

Fordi fædrerettighedsbevægelsens myter om løgnagtige kvinder og forældrefremmedgørelse af børnene købes ubeset af populistiske politikere, der svajer i tidsåndens retning og villigt køber deres historier –– politikere, der ikke ejer hverken evnen eller viljen til at gøre sig bekendt med den internationale videnskonsensus, der giver disse myter det røde kort.

Helt galt går det, da Bendixen til sidst i klummen beskylder kvinder for at monopolisere børn af økonomiske årsager.

Hvor er evidensen for denne horrible beskyldning? Må vi ikke nok se den?


Det er topmålt uansvarligt af en politiker ikke at sætte sig ind i de faktisk forhold i jernindustrien, hvor mænds vold mod kvinder og børn efterviseligt ignoreres af Statsforvaltning og domstole, og børn følgelig placeres hos skadelige fædre.


Det er her, man bliver nødt til at indrømme, at Netværket Mor måske nok ikke er så radikalt langt ude i tovene, når de siger til kvinder:



Det er bare helt almindelig god fornuft. En diskret tur til Tunesien er selvfølgelig er endnu bedre idé. Så bliver barnet lidt kønnere.

3 kommentarer:

  1. Bendixen kører sin egen børne-linje i DF og det er ubegribeligt, at DF lader hende få så frie hænder.

    DF har nemlig mange dygtige politikere med et stort engagement i børneområdet. De har deres vidensgrundlag i orden. Og de arbejder hårdt for børns ret til beskyttelse mod den vold og de overgreb, som forældreansvarsloven har gjort muligt. DF's fingeraftryk ses tydeligt i det nye lovforslag. Det må være sket på trods af Bendixen og bestemt ikke på grund af.

    Bendixen er en ærgerlig byld på DF's ellers meget oprigtige indsats for de børn, der er i klemme i forældreansvarsloven.

    Mht den høringsliste, så ville en aktindsigt være interessant. Hvordan er alle de irrelevante høringsparter kommet på listen - af eget valg eller ved en fejl? Og hvordan er relevante parter faldet ud af listen?

    Rosemary

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er desværre ikke sikker på, at du ret – længere. Nødgaards udmeldinger er erratiske og skiftende, og Skaarup er pisseligeglad. Det er et parti, der er kommet til magten ved ekstrem populisme, og ekstrem populisme kræver desværre, at du retter ind efter tidsånden.

      Slet
    2. Jeg er sådan set enig i, at hvis en person som Peter Skaarup oprigtig havde haft det som en prioritet at ændre forældreansvarsloven, så børn ikke blev udleveret til vold og overgreb, så var han for længst i mål med det projekt. Altså kan det ikke være en prioritet for ham.

      Rosemary

      Slet