mandag den 10. juli 2017

The things you do for love

Antallet af butikker, der sælger råd og vejledning til skilsmisserne vrag, er pænt stort, og et slående karakteristikum for de små outlets er, at de ofte er startet af den mandlige part i en sådan forlist sag. Senest har Mette Kathrine Larsen sluttet sig til Michael Hjelvangs enkeltmandsfirma, Barnets Tarv, hvor hun bl.a. skal være behjælpelig med at sørge for pressetid til disse trængte skæbner.

Også Jacob Birkebæk fra Kids Rescue er en sådan forlist herre, der helt uden anden baggrund end sin egen sag, nu også rådgiver skilsmissemyndighedernes forliste skæbner. Sjovt nok var Birkebæk bærende case i en af Skilsmisse-Danmarks historier til fordel for fædres rettigheder.

Endelig er der jo min særlige ven, Christian Thorsen Nørgaard, der stiftede firmaet Hvert 3. barn, som læsere af denne blog har indgående kendskab til. Og her har jeg faktisk en efterlysning: HVOR ER CHRISTIAN?

Ja, det er rigtigt: Christian Thorsen Nørgaard er forsvundet. Han står ikke længere som medejer i firmaet, ligesom hans venlige ansigt er forsvundet fra firmaets webtilstedeværelser. Sidekicket Release, der skulle bidrage med den psykologfaglige kompetence, og som efter det oplyste var Christian Thorsen Nørgaards seneste barn, er også forsvundet.

Så spørgsmålet er, om Nørgaard blev for belastende for Hvert 3. barn, eller om Hvert 3. barn blev for belastende for Nørgaards personlige økonomi. Der kan argumenteres overbevisende for begge hypoteser, men hvorfor dog ikke bare spørge Christian Thorsen Nørgaard? På vej ud ad døren fra hyggelige Hillerød Ret i april i år spurgte selv samme Nørgaard mig nemlig, om dialog ikke var noget for mig? 

DET er det. 

Så derfor håber jeg på en sådan, af den oplysende slags, vel at mærke, denne gang med selve Nørgaard og ikke hans mytiske sidekick, Pernille Hansen.

Fællesnævneren for disse serviceorganer er endvidere, at priserne er hampre, hvad der også gælder for den nyeste af slagsen, Maria & Kudsken, hvor en time er prissat til 2.500 kr, omendskjønt rådgivernes baggrund aldrig oplyses og virker yderst tvivlsom. (Skal man, af grunde jeg slet ikke kan forestille mig, både have besøg af Maria og DF'eren Carsten Kudsk, er prisen selvfølgelig den dobbelte.)

Men det er jo old news, at Dansk Skilsmisseindustri A/S er det rene Klondyke –– bare spørg de børnesagkyndige psykologer og Center for Familieudvikling. Hundredevis af ubefæstede sjæle kan hver dag fiskes op af dyndet som fluer. 

Men disse operatører dør ikke af skam, thi de understreger over for sig selv og deres prospektive kunder, at de er sat i verden for at hjælpe mennesker i nød. 

Det er intet mindre end gribende. 

28 kommentarer:

  1. IGEN er du spot on Staun ... OG Taj for det.... For det er godt nok ulækkert
    Still Standing

    SvarSlet
  2. Skilsmisseindustrien har særdeles gode vækstvilkår i det ikke-fungerende offentlige system, hvor de mange aktører ikke samarbejder endsige anvender den viden der allerede eksisterer på sagen, hvor der synes at være uendelige muligheder for at få sagen genoptaget og hvor præmissen er, at kontakten til det biologiske ophav vejer tungere end at beskytte børn mod nye omsorgssvigt.

    SvarSlet
  3. Hold jer langt væk fra autodidakt coaching.

    Er man udsat for en adfærd, af den kaliber som Susanne Staun beskriver på denne Blog, så skal man anvende en psykolog med speciale i: krise/traume (chok) behandling.

    Gentagende/vedvarende retraumatisering, altså genkaldelser af traumerne, kan på sigt give varige skader.

    Derfor skal man holde sig så langt væk, som overhovedet muligt, fra alle de selvbestaltede (selvudnævnte) terapeuter.






    SvarSlet
  4. Det er til tider ret morsomt at følge denne blog. Ofte rammer du noget, jeg er enig i. MEN det har altid den vinkling, at mænd er noget frygteligt ukrudt.

    Denne artikel er ingen undtagelse.

    Min vinkling til emnet "rådgivning af ulykkelige forældre til skilsmisseramte børn" fremgår af en artikel, jeg har skrevet for længe siden. (http://boernogsamvaer.dk/raadgivning/).

    I mit univers er det ulykkeligt, at systemet ikke virker efter hensigten. Statsforvaltningen skulle være indrettet sådan, at det slet ikke var nødvendigt at have hjælp. De er jo så "dygtige", at de både kan vejlede og træffe afgørelse til barnets bedste. Vi ved alle, at den floskel er ren løgn.

    Kan det undre, at de mest ressourcestærke, som har mærket pisken i systemet, vælger at "gøre noget for andre"? I de mange år, vores lille forening Landsforeningen Børn og Samvær har eksisteret, er drivkraften hos mange netop, at de gerne vil være med til at gøre noget for andre, der er kommet i klemme i systemet.

    Jeg kender flere af dem, du omtaler. Min respekt for de ensidige er på linje med din. Forskellen er vist kun, at for mig gælder det begge køn.

    Et af dine eksempler er efter min bedømmelse direkte urimelig. Du hænger Jacob Birkebæk og hans KidsRiscue ud. Jeg har kendt Jacob flere år og har på det seneste fulgt to af hans professionelle sager tæt. I begge sager har han hjulpet mødre, som har været udsat for flere af de ting, som du her på bloggen er stærkt optaget af (fysisk og psykisk vold). Og han har gjort det med indlevelse og sagligt engagement.

    Nu har jeg så også hørt det indslag på radio 24/7. Her fortæller han så sin historie (oplevelse) som far i en situation, hvor moren angivelig var problematisk på en måde, som mange i dit univers oplever fra faren. Jeg kan i den grad genkende Jacobs beskrivelse af systemet og forstår hans frustration.

    I "mareridts-universet" er det sandsynligvis opdigtet, fordi det er en far, der fortæller. I al fald diskrimineres han.

    Men hvad er egentlig det kritisable omkring de, der laver en forretning på det her område? Personligt kan jeg f. eks. blive lidt forarget over alle dem, der taler udlændingenes sag ud fra den egeninteresse, der ligger i de mange, mange jobs i tilknytning til det område. (Asylcentrene, flygtningeundervisning med meget mere). Nå - nu er jeg jo formentlig racist, fordi jeg nævner det som eksempel.

    Jeg mener egentlig i virkeligheden bare, at forældreansvarsloven og den forvaltningsret, der knytter sig til Statsforvaltningen, er en niche, som det er ret let at sætte sig ind i. Mange halv- eller helprofessionelle bisiddere gør det ofte bedre end hidsige advokater, som der jo også findes nogen af.

    Og de fleste af dem ligger betydeligt under det, som advokater beregner sig.

    Hilsen

    Viggo Bækgaard


    SvarSlet
  5. Hey Viggo

    Jeg kan ikke rigtig følge, at jeg skulle være ude efter mænd her. Det er et faktum, at de nævnte firmaer er stiftet af forliste mænd, hvor jeg ikke ser et eneste stiftet af forliste kvinder. Hvorfor ikke? Du siger det selv: De er de mest ressourcestærke. Hvorfor det?

    Jeg har HELLER ikke kritiseret Jacob Birkebæks outfit, men blot nævnt ham som en del af den beskrevne trend.

    For så vidt den på 24syv fortalte historie, så var det endnu et eksempel på utidigt mikrofonholderi, hvor jeg gerne ville have hørt den anden side. I alle de historier, hvor en mand er trådt frem med sin historie, er der – når det har været muligt at tjekke den anden side – kommet en helt anden historie frem. Det kan du se dokumenteret overalt på denne blog: Flæbende Far er en genkommende figur. Mvh Susanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære stenkaster i glashuset,

      Hvor er alle de svar fra modsatte side der hører til i din bog smæk fuld af vandvittige beskyldninger (Velkommen til mit mareridt) og derved mikrofonholderi i verdensklasse ?

      Ups....

      Kh,
      Nikolaj Rommedahl aka Tror du jeg er Total Idiot Med Mere (TIMM)

      Slet
    2. Jeg er virkelig ked af at skulle gentage mig selv, men du er ufattelig faktaresistent: Velkommen til mit mareridt er en roman.

      Slet
    3. Eller også fordi ressourcestærke kvinder ikke af det nuværende system i samme grad bliver sat i situationer, de ikke ønsker for andre på samme måde som ressourcestærke mænd bliver det.

      Du taler ofte for at der ikke bør være ligestilling på dette område, hvilket der heller ikke er i dag. Denne mangel på ligestilling bidrager vel også til en forskel i, hvordan ressourcestærke forældre reagerer på brudsituationen?

      Slet
    4. Jeg taler om, at det giver meget ringe mening at tale om ligestilling på et område, der vedrører børn og reproduktion, fordi det nødvendiggør, at man udskriver alle biologiske forskelle. Det er ikke ligestilling at "ligestille" hen over biologiske forskelle.

      Slet
    5. Jeg skal på ingen måde foregive at være velbelæst i feministisk teori og ideologi, men såvidt jeg har forstået arbejder man med en ret grundlæggende distinktion på biologisk køn og samfundsskabt, socialt konstrueret kønsrolle/genus. Jeg forstår meget af ligestillingsdebatten generelt, som en ideologi om, at genus skal skal ophøre med at eksistere (?), og at de eneste forskelle, der kan accepteres mellem kønnene er de, der er motiveret i biologisk køn.

      Jeg er enig i, at når det gælder børn og reproduktion, så er der biologiske forskelle, der retfærdiggør en samfundsmæssig forskel. Det er der efter min opfattelse også når det gælder sangkunst.

      Ift. sangkunst er jeg glad for at man i dag i operaen udnytter de naturlige biologiske forskelle mellem kønnene frem for - som da mange af værkerne blev skrevet - at foretage kirurgiske indgreb for at fastholde en samfundsnorm om at kunst ikke kan udøves af kvinder.

      Ift. børn og reproduktion findes der uomtvisteligt en biologisk forskel, der gør, at det skader barnet direkte ind i blodbanen at moderen drikker alkohol under graviditeten, men ikke at faderen gør. Det har jo ført til den samfundsskabte sociale norm, at når heteroseksuelle par, der venter barn, kører til fest i egen bil, så kan den vordende far feste med alkohol, og den vordende mor holder sig ædru og kører hjem. Fra et ligestillingsperspektiv bør et heteroseksuelt par, der kører til fest i egen bil naturligvis skiftes til at køre hjem og gør det givetvis også, når de ikke venter barn. Den mangel på ligestilling, som nævnte samfundsnorm er udtryk for, er imidlertid begrundet i biologiske forskelle omkring børn og reproduktion og ikke i sociale konstruktioner.
      (Er den dermed acceptabel fra et feministisk synspunkt?)

      Du har også tidligere nævnt bleskift som en aktivitet i forbindelse med børn og reproduktion. Tidligere var kun noget kvinder gjorde, mens parterne i et heteroseksuelt par med et vuggestuebarn i dag typisk vil gøre det i samme omfang. At bleskifte af eget vuggestuebarn er for kvinder var en samfundsnorm baseret på genus og ikke på biologiske forskelle. Den norm er nu fjernet som del af arbejdet med ud fra et ligestillingssynspunkt at få genus til at ophøre med at eksistere.

      Der er ikke ligestilling ift. børn og reproduktion i dag, bestemt heller ikke i skilsmisselovgivningen. I det omfang manglende ligestilling er baseret på biologiske køn er det fint. I det omfang den er baseret på genus er det vel næppe fint i et feministisk perspektiv?

      Meget af den gældende lovgivning på skilsmisseområdet er ældgammel (begyndelsen af 1900-tallet) og altså fra før kvindefrigørelsen i 1960-1970'erne. I det omfang lovgivningen reflekterer det genussyn, der eksisterede i begyndelsen af 1900-tallet kan det vel ikke undre at ressourcestærke ligestillede mænd ikke ønsker for sig selv eller andre at blive underkastet den struktur?

      (Og hvorfor så flere mænd end kvinder, der protesterer imod dette? Hvis man et kort øjeblik tillader en parallel mellem feminisme og socialisme/kommunisme (også jf. Enhedslistens udmelding om at være et feministisk parti), så skrev Marx såvidt jeg har forstået, at kapitalisterne var lige så låste i den i midten af 1800-tallet eksisterende samfundsorden som arbejderklassen. Det var bare meget mere behageligt for kapitalisterne og derfor skulle opgøret komme fra arbejderne. Genusstrukturen fra begyndelsen af 1900-tallet på skilsmisseområdet er også mere behagelig for kvinder end for mænd.)

      Slet
  6. Kan egentlig kun sige, at jeg vist ALDRIG har hørt den samme historie fra de to sider i en børnesag.

    Nogen gange tænker jeg nøjagtig det samme om "flæbende mødre" - især i det segment, du særligt henvender dig til Susanne. Samtidig tænker jeg, at det er dybt uretfærdigt at sige det sådan.

    For der er jo både mødre og fædre, som med god grund "flæber" over deres situation. Bare ordet flæbe er så negativt og nedladende, at det burde være forbudt.

    Både de "flæbende" fædre og mødre er for de flestes vedkommende mere ulykkelige end flæbende.

    Hilsen

    Viggo

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ikke forstået begrebet "flæbende far". Der er ikke tale om en person m/k, der er ked af sin situation, men eksplicit om person, der beviseligt misrepræsenterer sin egen situation.

      Slet
    2. Hej Sussanne.
      Er det her ikke et obs-punkt, hvis man vælger at fokusere på sproglig præcision? Hvis et begreb, der skal dække over "en person, der beviseligt misrepræsenterer sin egen situation" af en så respektabel og vigtig aktør som Viggo Bæksgaard forstås som "en person, der er ulykkelig over sin situation", så har begrebbet vel ikke været præcist?

      Ud fra den definition af "flæbende forælder" som du giver, vil jeg spørge: Hvad bidrager begrebbet med, som ikke er dækket af begrebbet "manipulerende forælder"?

      Manipulation er jo noget træls noget, men vel trods alt ikke helt ukendt for advokater og retssystem, herunder hvordan man i visse tilfælde kan gennemskue og tilsidesætte det. (En grund til at jeg er enig med Vivian Jørgensen i, at domstolsbehandling er bedre administrativ behandling i sådanne sager.)

      Jeg tænker, at der blandt andet findes:
      1. Skilsmisseforældre som er oprigtigt ulykkelige over deres egen situation.
      2. Skilsmisseforældre som oprigtigt ønsker det bedste for deres barn, og vil træffe beslutninger ud fra dette selvom det betyder en tilsidesættelse af egen interesse.
      3. Skilsmisseforældre som på manipulerende vis misrepræsenterer deres egen situation - fx ved svigagtigt at foregive at tilhøre 1. eller 2. - måske motiveret af egen økonomisk vinding eller som del af en ikke-anerkendelsesværdig magtudøvelse.

      Denne blog italesætter eksistensen af 3..
      Jeg er enig i, at 3. eksisterer og det er vigtigt at få det italesat i forbindelse med den lovrevision, der forberedes på baggrund af daværende socialministeren Karen Ellemanns vision fra september 2016. I den forbindelse er jeg glad for denne politiske udmelding fra et vigtig parti i forhold til en forhåbentligt bredt forankret lovrevision:
      "Et barn skal ikke tvinges til samvær med en voldelig forælder, når undersøgelser viser, at barnet tager skade af det. Og barnet tager stor skade af at være vidne til vold mod for eksempel sin mor eller sine søskende, hvad enten volden er direkte eller indirekte. Vi mener, at samfundet begår et kæmpesvigt ved at tvinge barnet til udlevering til samvær."
      http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE9732594/man-slaar-da-ikke-sit-barn/

      Jeg vil ikke udelukke at denne blog kan have bidraget til at skabe den opmærksomhed, som fører til en politisk udmelding som den overfor nævnte.

      Imidlertid synes jeg ikke, at man må drive fokus på 3. så langt, at man altid tolker forældre, der udtrykker 1. og 2. som et udtryk for 3. Jeg tror trods alt, at det samlet set i samfundet forekommer oftere, at det er oprigtigt, når forældre giver udtryk for 1. og 2. end at det er udtryk for 3.

      Slet
    3. Hej Lars

      Nej. Flæbende Far-begrebet er så grundigt dokumenteret og defineret her på bloggen, at en misforståelse kun kan bero på manglende læsning. Jeg er dog i stigende grad blevet opmærksom på et problem, der synes at blive værre og værre, måske som en følge af at skulle "øje" tiltagende stofmængder, nemlig den, at man læse det, man vil læse og ikke det, der står. Det er desværre ikke en udfordring for skribenten. Så kort sagt, en flæbende far er ikke kun en manipulerende far. En far, der er ked af sin situation, er ikke nødvendigvis en flæbende far. Brug søgefaciliteten i øverste højre til at erkyndige dig yderligere.

      Slet
    4. HHej Sussanne.
      Jeg tænker, at jeg med mine kommentarer til meget af det skrevne løbende har dokumenteret, at jeg er en grundig læser af bloggen omend jeg ikke har været med fra dens begyndelse. Jeg er ikke altid enig i alt der står, hvilket ikke er det samme som at jeg leder efter stråmænd at slå på i det der er skrevet.
      At lede efter stråmænd, som kan bruges til en politisk stråmandsargumentation er ikke anerkendelsesværdigt, men dog efter min opfattelse ikke helt sjældent forekommende i måske de fleste politiske diskussioner (og envher diskussion der handler om krav om ny lovgivning er efter min opfattelse efter nogle definitioner politisk). På de kommunikationskurser, jeg har været på i mit arbejdsliv, har flere af dem af dem haft som råd, at "Skriv for modtageren". Kommunikationsmæssigt opfatter jeg det generelt som en udfordring for skribenten, hvis ikke det mente kommer korrekt frem til modtageren.
      Generelt tænker jeg, at nye begrebber gerne skal gøre kommunikationen lettere frem for sværere. Ofte vil det måske være for at beskrive med et ord, hvad der ellers ville kræve en hel sætning at beskrive.
      Jeg erkender, at begrebbet "flæbende far(/mor/forældre)" er noget, jeg er gledet hen over, fordi jeg ikke tilstrækkeligt har forstået det. I en lang periode troede jeg at det var pseudonym for en eller flere konkrete navngivne fædre blandt de over tyve konkrete sager som har inspireret din roman, og altså ikke et begreb.
      Jeg kan nu konstatere, at jeg ikke er den eneste, der har haft vanskelighed med at forstå udtrykket korrekt, idet også Viggo Bæksgaard tilsyneladende har misforstået det, men i hans tilfælde ikke som et psedonym, men derimod som et begreb i betydningen "en ulykkelig far(/mor/forældre)" På dit svar kan jeg forstå, at det har udviklet sig fra en konkret person til et generelt begreb.
      Jeg har brugt søgefunktionen.
      Den første post med begrebbet, hvor jeg umiddelbert ville forvente en definition netop en reference til en konkret sag inklusive henvisning til en avisartikel, der rummer et personnavn http://mareridts.blogspot.dk/2016/04/han-skulle-eje-millioner-hvis-tarer-var.html.
      I det mest populære indlæg på bloggen henvises til ovennævnte indlæg i et hyperlink på teksten "flæbende far" sammen med andre sager til at beskrive en navngiven forening som en hule hvor "voldelige, grænseoverskridende mænd holder til i, hvor de uantastet tuder deres twistede historier ud med sikkerhed om at få medhold og forståelse."
      http://mareridts.blogspot.dk/2016/08/ga-nu-ud-med-skraldet-jesper-lohse.html
      Uden at diskutere den navngivne forening (aom jeg dog tror har formuleret sin formålsparagraf en smule anderledes), så læser jeg citatet som generalisering af "flæbende far" til begreb.
      Både "grænseoverskridende" og "twistede historier" rummes efter min opfattelse i begrebbet "manipulerende". Dvs. jeg forstår begrebbet "flæbende far(/mor/forældre)" som en forælder, der er både voldelig og manipulerende. Det er unægteligt noget andet end en forælder, der er ulykkelig over sin situation.
      1. Er det rigtigt forstået, at begrebbet "flæbende far(/mor/forældre)" dækker over en forælder, der både er voldelig og manipulerende?
      2. Når nu begrebbet risikerer at blive afkodet forkert af en travl og vigtig læser som Viggo Bæksgaard er vi så ikke bedre stillet sprogligt med at sige "voldelig og manipulerende far(/mor/forældre)"?

      De fleste af os - inklusive vores politiske lovgivere - kan nok ikke lide at tænke for meget over til daglig, at det at være voldelig og manipulerende ikke er en sygdom man bliver steril af. Jeg tænker at en af denne blogs bidrag har været at der kom politisk opmærksomhed herpå jf. det citat af en ordfører på området, som jeg har gengivet ovenfor.
      (Et helt andet element i en kommende lovreform er, at den også gerne må mindske antallet af forældre, der kommer i en ulykkelig situation på en måde som også understøtter børnenes trivsel.)

      Slet
    5. Nej, vi er ikke stillet bedre med begrebet "voldelig og manipulerende far", for det er heller ikke altid, at disse stiller sig til rådighed for offentligheden.

      Begrebet er defineret i "Flere flæbende fædre".

      For at kvalificere til kategorien må man offentligt fremlægge en jammerhistorie, som yderligere er karakteriseret ved at være løgn eller en alternativ sandhed.

      Der er tale primært tale om fremstillinger i aviser, på radio- og tv, på Foreningen Fars sider og på egne blogs.

      Slet
    6. Ok, så for at tilhøre kategorien "flæbende far(/mor/forælder)" skal manipulationen/den personlige jammerhistorie foregå i offentligheden? Og adskiller sig fra en far(/mor/forælder), der offentligt og ærligt fortæller, at pågældende (jf. Viggo Bæksgaard) er ulykkelig over sin situation ved at historien er usand?

      Jeg har ingen sympati for usandheder og/eller manipulation. Et par observationer:
      1. Hvis en "flæbende far" skal fortælle sin egen jammerhistorie, så tilhører Jesper Lohse vel ikke kategorien? Man kan som denne blog være uenig i stort set alt han siger, og alligevel konstatere, at en ting han ikke siger er en personlig jammerhistorie om sit eget forældreskab.
      2. Hvis man forestiller sig, at den nuværende lovgivning reflekterer et forældet genussyn, og derfor skaber flere fædre, der er ulykkelige over deres situation end nødvendigt, så hjælper cases jo med at anskueliggøre problematikken. Jeg tror ikke, at man skal være naiv omkring at et begreb som flæbende far som defineret her kan bruges til at skræmme oprigtigt ulykkelige fædre fra at fortælle deres historie, og dermed forsinke en politisk proces, der bør gøre op med et forældet genussyn.

      Jeg anerkender fuldt ud denne blogs bidrag til at synliggøre behovet for en "intimterrorparagraf" sådan som det (dog uden det ord) er blevet foreslået af en relevant ordfører i en kronik for nyligt. Jeg håber ikke den lader sig spænde for evt. mørke kræfter som måtte ønske at bevare et forældet kønsrollemønster.

      I øvrigt er indlægget "Flere flæbende fædre" fra da jeg begyndte at følge med, og jeg kan se, at det omtaler Hasse Jensens bog. Jeg diskuterede faktisk med ham i et eller andet forum, og endte også med at give ham "the benefit of the doubt" og købe hans bog for at se, hvad det var for et bevis, han mente at have for eksistens af en drejebog. Det viste sig at være en udskrift fra retsinformation.dk. Det er muligt, at han ekskone har læst i Serviceloven og/eller skrevet det ud og glemt udskriften, men det beviser efter min opfattelse absolut intet ift en drejebog. Borgerne må formodes at kende loven uanset om de skriver den ud eller ej.

      Jeg skal ikke kunne vurdere om den pathosladede beskrivelse Hasse Jensen kom med dengang var oprigtigt oplevet eller ej, og om der var noget af den, der var mere usandt end andet.

      Slet
    7. Ikke helt klar over, hvad du spørger om. Men nej, Jesper Lohse er ikke i kategorien. Jeg er meget uenig i, at loven reflekterer et forældet "genussyn"; tværtimod er loven en opskrift på en biologisk familiedannelse, der tilgodeser muligheden for patriarkalsk kontrol med kvinder vhja børn.

      Den flæbende far tilhører, efter min vurdering, den patologiske procent, du omtaler som "voldelige og manipulerende" med offentligheden som extra twist. Disse flæber ikke af ærligt hjerte over *børn*, men over, at deres kontrolmuligheder er afskåret/beskåret og forsøger at bruge offentligheden som en ekstra proxy.

      Jeg har indimellem oprigtigt ulykkelige fædre i telefonen. Det er en helt anden kategori, der er kendetegnet ved, at de ER oprigtigt ulykkelige, men bøjer nakken for deres børns skyld. Kæmpe sympati til dem. Den flæbende far bruger, efter min vurdering, nådeslåst deres børn i kampen.

      Slet
    8. Er flæbende far patriark? Det billede jeg får ved ordet er et familieoverhoved i en samfundsstruktur hvor meget magt og social sikkerhed er knyttet til familien, og det kan man måske have samme forhold til som enevælden (som er god, når kongen er god). Jeg er barn af 1970'erne, og jeg har ikke opfattelsen, at Danmark har været præget af patriarker i min tid.

      En af de ting, der slog mig, da jeg så Woody Allen's Midnight In Paris, var hvor forskellige han beskrev 1890'erne og 1920'erne. I mit indre billede var det blandet sammen i en kategori af "efter afskaffelsen af enevælden og før 2. verdenskrig" men der er jo åbenlyst lige så langt imellem 1950'erne og 1980'erne.

      1890'erne i Danmark var under Estrup. 1920'erne var lige efter reformer, der blandt andet have givet kvinder valgret. Skilsmisselovene reflekterer efter min opfattelse et samfund, der netop har givet kvinder valgret, og ikke et samfund under Estrup.

      Der er næppe tvivl om at kvinder stod svagere end mænd i 1920'erne og jeg mener at loven reflekterer det. Måske lidt - uden sammenligning i øvrigt - som forbrugerkøberloven giver forbrugere, der opfattes som en svag part over for en professionel handlende, en væsentlig bedre retstilling end den professionelle handlende og den almindelige købelov, der regulerer handler mellem professionelle handlende. Den lov har sikkert være med til at skabe den kvindefrigørelse, der skete i 1960'erne og 1970'erne, som har ført til langt større lighed mellem mænd og kvinder.

      Hvis man mener, at kvinder og mænd nu er lige, så giver det jo ikke mening samtidigt at opfatte en gruppe som svage. Hvis man er en ligeværdig professionel handlende skal man ikke have den særlige beskyttelse forbrugerkøbslovgivningen giver.

      Der findes efter min opfattelse en gruppe af fædre udover flæbende far og dem, der er oprigtigt ulykkelige, men bøjer nakken for deres børns skyld.

      En gruppe, der ikke mener, det er bedst for børnene at deres forældre er ulykkelige, at den nuværende lovgivning skaber flere ulykkelige forældre end krævet for at sikre børnenes bedste, og som gerne vil benytte deres røst i et demokratisk samfund til at få lavet en lovreform som reflekterer vores tid og virkelighed og ikke en tid, hvor folk dansede Charleston.

      Hvad tænker du om sådan en gruppe?

      Slet
  7. Det burde slet ikke være nødvendigt at søge hjælp hos private. Det burde slet ikke være nødvendigt at medbringe en advokat til et møde i en offentlig forvaltning. Det burde heller ikke være nødvendigt at have en bisidder med. Det er en del af den kontrakt, der er skrevet mellem borgerne og staten, at vi alle gennem skatten betaler til et fælleskab, som vi i tryghed kan søge om hjælp. Det er når staten ophæver kontrakten, at man får brug for al mulig hjælp fra private og frivillige. Den største katastrofe er for mig at se, at det skattebetalte system ikke fungerer.

    SvarSlet
    Svar
    1. @Bruno: En del af denne blog handler om vold, som er en strafbar handling under straffeloven. Hvis du ikke mener, at en anklaget har ret til godt forsvar, så agiterer du jo for en afskaffelse af (et afgørende fundamentet under) retsstaten.

      Er en politistat eller en moderstat bedre end en retsstat? Det føler jeg mig ikke umiddelbart fuldstændigt overbevist om.

      Slet
  8. Foreningen Far tilbyder barsels rådgivning.

    - Nogen der ude med Plukveer?
    - Graviditets hæmorider?
    - Bækkenløsning?

    Drop alt besværet med jordmødre, fagforening og egen læge.

    Ring direkte til Jesper Lohse.

    Grandios rådgivning, indenfor alle fagområder.

    Husk endelig at give nummeret til sundhedsplejersken, bedsteforældrene, pårørende mm.

    Man ved aldrig hvor potentielt hjælpeløs, man kunne gå hen og blive.

    - Svier det i din syning?

    Så trænger du til rådgivning, coaching og fornyning;-)



    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har engang mødt op på Mandecenteret og fået råd af en dame. Der findes vistnok også mandlige obstetrikere, selvom Jesper Lohse ikke er en af dem. Det er forhåbentligt fordi han ikke har et medicinske speciale og ikke på grund af hans køn, at du mener, at man ikke bør henvende sig til ham for råd i forbindelse med bækkenløsning. Jeg kan nu heller ikke se, hvad et fagforbund kan gøre i forbindelse med bækkenløsning, der ligger ud over hvad der måtte gælde i forbindelse med sygemelding generelt.
      (Jeg har nu heller ikke indtryk af, at det er det Foreningen Far mener med barselsrådgivning omfatter bækkenløsning, og jeg tænker heller ikke at modtagerne af deres kommunikation rimeligt kan bringes til at tro det. Så det er vel lidt en (kauserende) stråmandsargumentation, Sonja?)

      Slet
  9. Nååårh, har du det Lars:-)

    Jeg kan huske, at jeg har bistået en voldtægtsanmeldelse, også kaldet en incestsag - Og det er absolut hygsomt, så mange uniformerede mandlige betjente man møder i den forbindelse.

    Tilgengæld kan jeg ikke huske, at jeg nogensinde er stødt på en mandlig sygeplejerske eller en mandlig jordmoder på barselsafdelingen.

    Besynderligt;-)

    Taget i betragtning, at langt de fleste mænd, ifølge Jesper Lohse, er totalt pjattede med spædbørnspleje.

    Jeg er bekendt med Jesper Lohses barselspropaganda.
    Den er vist mest et YNKELIGT forsøg på at kontrollerer, afskaffe eller reducerer spædbørnsamningen.
    Med det formål, at tilrage Foreningen Fars medlemmer, så mange BETALTE rettigheder, som overhovedet muligt.
    Under påskud af, at:- "det sikre barnet fritvalg fra livets start". (citat Lohse).

    What??? :-D

    Ifølge Jesper Lohse er det:-"den bedste samfundsinvestering vi kan lave i dag".

    *LooL*

    Og det har:-"Stor effekt på barnets sundhed"!

    *OMG... HAN ER MAX GRIIINEREN*

    Jeg synes at Lohse skal starte med at hjælpe alle de sundhedstruede spædbørn, som må flakke hvileløst rundt på fremtidens uhjælpsomme veje, fordi deres fædre har valgt et job i flåden, er blevet udstationeret i militæret, eller har valgt et arbejde på en boreplatform.

    Stakkels Unger...(Indlæs Ironi).

    Tænk på alle de spædbørn der vokser op i familier med fædre, som arbejder indenfor landbrugsfaget.
    Stakkels børn, de risikerer at blive født midt i en høstsæsonen.
    Det er jo nærmest utilgiveligt.

    *LooL*

    Hvad vil Jesper Lohse gøre med alle de stakkels spædbørn, som først udvikler sprog efter 1 års alderen?

    Man kan levende forestille sig, hvor voldsomt krænkende det må være for et spædbarn, at det ikke kan ytre sin valgfrihed.

    Forestil dig, at man har ligget underdrejet i 9 måneder, inde i en kvindekrop.
    Det eneste dér står i skallen af én, det er at komme ud til farmand, så man kan få sin helt egen plastiksutteflaske med ynglings logo på.
    Flasken skal naturligvis indeholde farmands egen hjembragte pulvermælk. Nænsomt oprystet i friskkogt vandhane-vand.
    Og flasken, den SKAL drikkes "fladbrystet", hver anden uge.
    Men så sker det utænkelige, jordmoderen lægger dig op på kvindens bryst, direkte efter fødslen.
    Panikken breder sig.
    Ingen duft af aftershave.
    Ingen skægstuppe.
    Længslen er nærmest ubeskrivelig, nådesløs, ubærlig.
    Man skriger, af sine lungers første fulde kraft.
    Bedst som man tror, at nu kan det ikke blive meget værre, så får man stukket en brystvorte ind i flaben.
    Tvinges til samvær med kvindekroppen.
    Timevis af nærvær.
    Øjenkontakt, og det blot fordi kvindekroppen bløder som et svin.

    Hvad skal det stakkels spædbarnet gøre?

    Morse:- "P U L V E R-M Æ L K" med øjenlågene?

    Skrige:- "FAAARMAND"?

    What to do???

    Sikke en kold og sundhedsfrarøvende verden.
    En verden, hvor det køn, som skulle sikre varetagelse af mindst halvdelen af barnets normaludvikling, holdes grådigt og uforskyldt borte fra barnet.
    De jobs og uddannelser som varetager børns opvækst, pleje, omsorg, interesser og udvikling.
    Dem har kvindekønnet sat sig på.
    Velvidende, at det forringer barnets fremtidige karaktergennemsnit, uddannelsesmuligheder.mm.

    Need I Say more.... Gaaaaab.


































    SvarSlet
  10. Det er ikke mit indtryk at Jesper Lohses udgangspunkt for barselsdiskussionen er børn, der er blevet til ved voldtægt, som er en forfærdelig forbrydelse både at blive udsat for og blive falsk anklaget for.

    Det er almindeligt når forældrene bor sammen, at de aftaler at faderen har et par måneders barsel når barnet er vænnet fra og får fast føde fx ca. 10-14 måneder gammel. Jeg har indtryk af, at det er Jesper Lohses synspunkt, at en regelreform skal bidrage til, at en sådan barsel bliver mere almindelig, når forældrene er velfungerende, men ikke bor sammen.

    SvarSlet
  11. Det er almindeligt at fædre afholder 2 ugers fædreorlov, indenfor de første 14 uger efter fødslen.

    Hvordan forældreorloven administreres og fordeles, det styres Gudskelov af forældrene selv.

    Fædre, som ikke har det fjerneste med graviditeten, fødslen og spædbarnet at gøre, de ripper i dag samvittighedsløst systemet for 14 dages betalt "orlov".

    Hvis fædrene ikke kan dokumentere, at de er samboende, eller på anden (normal)vis bistår kvinden/barnet under graviditeten, fødslen og barslen - Så skal de ikke kunne gøre krav på 14 dages betalt orlov.

    Det er simpelthen noget forbandet svineri, at højgravide kvinder dér er nødsaget til at flygte og skjule sig på krisecentre (hemmelige adresser), fordi det ufødte foster udsættes for spark og knytnæveslag - Skal ydmyges yderligere af, at når fødslen er overstået, så kan psykopat-farmand holde hyggeferie på barnets og samfundets regning.
    Vel og mærket, uden at bidrage eller bistå med en hujende skid.

    Der skal være måde med galskaben.

    Nu har jeg deltaget i et par fødselsforberedelser.
    Og lur mig, om ikke det netop er de kvinder, som deltager alene i fødselsforberedelserne, der efterfølgende skal kæmpe med Foreningen Fars regel- og rettighedstyrani.

    Faktum er, at fædrene har rigeligt med rettigheder og muligheder.

    Men der er ALDRIG nok til de grådige.

    Lad dog normalen selv definere, hvad normalen ér.

    Jeg finder det er prisværdigt, at du har påtaget dig rollen som "Lohse-translater".
    Men Lohse har ALDRIG nogensinde været fortaler for spædbørns ret til biologisk amning.
    Snarer tværtimod.

    Men Pøj Pøj med omskrivningerne:-)
















    SvarSlet
  12. Det er efter min opfattelse ikke korrekt at et barns forældre selv bestemmer, men derimod at beslutningskompetencen i praksis ligger hos moderen i langt de fleste tilfælde jf. dette uddrag af Vejledning om ret til orlov og dagpenge ved barsel
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=192261
    "Den ene af forældrene kan forbeholde sig ret til barselsdagpenge under hele forældreorlovsperioden, hvis:
    1) denne forælder alene har forældremyndigheden over barnet, eller
    2) hvis barnet opholder sig mest hos denne forælder, når der er fælles forældremyndighed, og forældrene bor hver for sig."

    Du skriver: "Faktum er, at fædrene har rigeligt med rettigheder og muligheder."

    Det er efter min opfattelse ikke et faktum, men derimod en politisk holdning, som man kan være politisk enig eller uenig i. Det er kendt at Foreningen Far og Jesper Lohse ikke er enige og gerne ser en mulighed for ret til forældrebarsel for fædre, uden at skulle spørge mor om lov først.
    (Den væsentligste virkning af en sådan ændring kan ikke udelukkes at være som normlov.)

    Det er helt fint for mig at være politisk uenige, men jeg ville ønske at folk i denne debat var mere respektfulde over for deres meddebattører og debatterede med lidt mere logos og mindre pathos. Helt generelt risikerer folk, der deltager i en pathosladet debat at blive opfattet som patetiske, og det kan skræmme gode og vigtige stemmer væk fra debatten. Stemmer som måske kunne bidrage til en debat om hvordan man bedst sikrer børns trivsel uden at skabe ulykkelige forældre.

    (PS: Nogle gange ligger fødselsforberedelse så tæt på terminen at moderen har bedre tid i dagstimerne. Det kan også være at nogle af de kvinder, der ikke har deres mand med er blevet enige om det synspunkt, der er fremført ofte på denne blog nemlig at mor laver mere i forbindelse med fødslen, og at det derfor kan være praktisk at manden bruger tiden før fødslen på at gøre puslebord klar, købe Oddervogn og alt det andet som indgår i de trods alt mange velfungerende forældreskaber i Danmark.

    PS2: Jeg har indtryk af, at i hvert fald nogle kvinder kan have stærkere følelser om meget de første par uger efter fødslen end i andre perioder af livet, og det kan vel påvirke den følelse om fædrebarslen du beskriver. Antages psykopaterne at være jævnt fordelt mellem forældrene vil det være måske 0,5-2 pct. af fædrene der har den kategori, og trækker man dem fra som trods dette er hos mor og barn i perioden, så er vi måske under 1 pct. af fædre som får 2 ugers barsel som du tilsyneladende mener er uberettiget. Jeg ved ikke om det ville skulle kaldes social svindel, og om det er det største problem som sådan. At skulle skelne ville sikkert kræve mere administration med risiko for fejladministration end der kunne spares i mindre udbetalinger.

    PS3: Der findes angiveligt undersøgelser, der viser at mænd er villige til lave mere i hjemmet end de for lov til af kvinderne. Jeg vil ikke fuldstændigt udelukke at det i nogle af de tilfælde, hvor en mand ikke er tilstede til at hjælpe de første par uger efter fødslen skyldes, at kvinden ikke ønsker hans hjælp.)

    SvarSlet