"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

fredag den 28. juli 2017

Kåre Fogs fake news og antifeministiske luskeri

Biologen, antifeministen og selvudgiveren Kåre Fog har i årtier kravlet rundt i kommentarsporene og inficeret dem med kloakale og misogyne fake facts, mens han hele tiden har hævdet sit videnskabelige biologiske fundament. 

Ham om det. Han er efter min bedste vurdering ikke værd at beskæftige sig med som andet end et tidstypisk fænomen. Men i den egenskab skal han ikke få lov at besudle hverken mit navn eller dette område med sine lavstammede påstande.

Senest har han til debatindlægget Singlemødre –– et forfærdeligt moderne fænomen i kommensporet skrevet:



Mit svar til Singlemødre kan læses her. Men hastigt videre med Fog.

Fog: Der findes interessegrupper, der argumenterer for, at børn overhovedet ikke skal have fædre, heriblandt Netværket mor.

Virkeligheden: Nej. Netværket Mor argumenterer for, at voldelige, misbrugende og krænkende fædre ikke skal have automatisk samvær med deres børn. 

Fog: Deres argument er, at mænd generelt er onde og voldelige.

Virkeligheden: Nej. Deres argument er, at det er skadeligt for et barn at vokse op med en far med overgrebsadfærd, og at kontinuerligt ophold i et konfliktfelt er lige så skadeligt. 

Fog: Disse kvinder fremstiller spektakulære mord og overgreb, der rammer aviserne, som typiske foreteelser.


Virkeligheden: Nej. De uddrager spektakulære mord og overgreb, som rammer aviserne, hvis disse har en misvisende diskurs ("tragedier" mv.) eller er resultatet af et samvær, som skulle have været stoppet.  

Fog: Flere mødre end fædre mishandler deres børn.

Virkeligheden: En lille overvægt af mødre slår deres børn, et tal, der er ukorrigeret for mødres overtid med børn. Men indenfor kategorien deciderede mishandlinger og overgreb fører mænd stort. Videnskabelige artikler –– i modsætning til mandebevægelsens hjemmelavede statistikker –– er meget i klare spyttet, fx The Role of Fathers in Risk for Physical Child Abuse and Neglect fra Columbia University School of Social Work, hvoraf det fremgår fx at 44% af shaken baby syndrome hidhørte fra fædrene, 20% af stedfædrene og 7% af mødrene. For nu bare at nævne én ting.

Artiklen Risk of physical abuse to children of spouse abusing parents viser, at vold mod ægefælle er en relativt sikker prediktor for vold mod børn. Sandsynligheden for vold mod børn stiger med 5% for hver voldelig handling begået mod ægtefællen. Og eftersom kvinder ifølge seneste pålidelige registertal får tæsk 28.000 gange, mens mænd får "tæsk" af kvinder 2.560 gange (Helweg-Larsen, 2007, 2008), peger pilen ikke uventet mod mænd.


Talrige publikationer fra fædrerettighedsbevægelsen er resultatet af bevidst fejllæste videnskabelige undersøgelser, der fremstiller en alternativ virkelighed, og det er en fornøjelse at læse juraprofessor Joan Meires klumme, Lies, Damned Lies, and Statistics, hvor denne gennemhuller en sådan fake fremstilling.

Igen hastigt videre til Fog.

Fog: Børn har brug for både en mor og en far og bliver på nogle punkter mangelfuldt udviklet uden far, inklusiv kromosomforandringer [sic!].

Virkeligheden: Der er intet videnskabeligt belæg for, at faderløse børn klarer sig dårligere – tværtimod viser undersøgelser, at de klarer sig bedre end skilsmissebørnene. (Skal far tvinges til at se sit afkom? Nej. Børn klarer sig fint uden far.)

Professor emeritus i psykologi H. Rudoplph Schaffer er forfatter til bogen "Beslutninger om børn" og har gennemgået forskningen på området med det resultat, at børn ikke nødvendigvis får en dårligere opvækst uden far, men at der er mange fordomme om det, og at at disse fordomme kan få betydning eksempelvis i form af stigmatisering som følge af at tilhøre en relativt sjælden familietype. Det afgørende for et barns udvikling er, ifølge Schaffer, interaktionen med andre mennesker og kvaliteten heri.  

Det var så første runde i demonteringen af Kåre Fogs sludder, men denne har selvfølgelig tidligere levereret lignende guld, her i forbindelse med en af mine  klummer i Politiken:


 
Fog: Det er meget almindeligt i højkonfliktsager, at under retssagen opdigter kvinden ud af det blå historier om hvad manden har gjort.

Virkeligheden: Dette er en bredt accepteret vandremyte. Af videnskabelige undersøgelser fx Risk Factors for Children in Situations of Family Violence in the Context of Separation and Divorce fra det canadiske justitsministerium, fremgår det, at kun 4% af alle sager, der ansås for værende intentionelt fabrikerede til lejligheden kom 1.3 % fra den forældrerettighedsindehavende mor, mens 21.3% kom fra den ikkeforældremyndighedshavende far.  

Tidligere på året var Kåre Fog og en Niels Nørløv endvidere ophav til kritik af Filminstituttet i artiklen Feministisk luskeri, hvor en masse luskeri efter sigende blev udstillet. Massen af luskeri må Filminstituttet selv påtage sig at udrede. Her skal blot nævnes Fog og Nørløvs luskeri med en gammel veletableret undersøgelse: 


En historie, der ofte gengives i feministiske kredse og derfor også blandt filmfeministerne, er fortællingen om orkestermusikere i USA, hvor kvindelige ansøgere havde bedst chance for at blive antaget, hvis de spillede bag et forhæng, så deres køn var ukendt. En af os har nøje gennemgået den afhandling fra 2000, som beskriver spilleprøver med og uden forhæng. Den viser ikke det, der påstås, tværtimod.

Der må være tale om Orchestrating Impartiality: The Impact of "Blind" Auditions on Female Musicians, 1997, The National Bureau of Economic Research. 

Undersøgelsesresultaterne er præcis, som feministerne går rundt og siger: 

Selv når forhænget kun bruges under de indledende auditions, har det en udpræget virkning; forskerne har konstteret, at alene dette skridt gør det 50% mere sandsynligt, at kvinderne vil komme hele vejen til finalen. Forhænget har også vist sig at være grunden til stigningen i antallet af kvinder, fik tilbudt stillinger.

Skal jeg fortsætte? Nej, jeg tror, jeg venter til næste gang, Kåre Fog lufter sin superiøre videnskabelige sans i offentligheden. 

1 kommentar:

  1. Vedrørende kromosomforandringer:

    Måske tænker Kåre Fog på Professor Vivette Glover og Megan Holmes forskning?

    Begge har studeret de psykosociale stressorer(s) negative effekt på fostre under graviditeten.

    Stress og angst udløser et forhøjet cortisol og glucocorticoid niveau i kroppen.
    Hvilket har negativ indvirkning på fostrets hjerneudvikling.
    Det kan medføre:

    - reduceret vækst.
    - langtidsindvirkende effekt på det genetiske udtryk.
    - angst lidelser.
    - depression.
    - ADHD.
    - Skizofreni.
    - Autisme.
    - CNS lidelser.
    - adfærds problemer.
    - svækkelse af den kognitive udvikling.
    - sprog/tale vanskeligheder.
    - søvnproblemer hos spædbarnet.
    - neonatal adfærd hos spædbarnet.
    - særlig (krævende) spædbarnspleje.
    - udsathed overfor mobning i barndommen osv.

    Et pigefoster udvikler æg-anlæg i fosterstadiet.
    Stressorer, så som at blive udsat for krænkende narcissistiske overgreb, f.eks. trusler om vold under graviditeten mm., kan medfører... og hold nu godt fast... at der udvikles anlæg til psykologiske sygdomme, så som f.eks. skizofreni, mange år efter at overgrebene er foregået.

    Det vil sige, at hvis min mormor bliver udsat for fysisk/psykisk vold under graviditeten, imens min mor ligger inde i hendes mave, hvorunder æg-anlægene bliver skabt, altså den biologiske forudsætning for min tilblivelse - Så er der en STOR risiko for, at de slag og spark som min mormor udsættes for under hendes graviditet, vil kunne udløse psykiske lidelser inde i mig.
    Hvilket min døtre så kommer til at betale prisen for.

    Man skal ikke have den store regnemaskine frem for at kunne udregne, at jeg som depressions og el. skizofreniramt mor, vil være udfordret på mange områder igennem hele mit liv.
    F.eks. i forhold til rollen som mor, eller i varetagelsen af ansvaret (og rollen) som bedsteforælder.

    Hvor mange generationer er vi nu oppe på?

    Hvis man så oven i de socialpsykologiske konsekvenser tillægger, at de psykologiske lidelser (kan) forkorte levetiden med helt op til 15-20 år.
    Så betyder det, at jeg udover de forringede levevilkår og den forringede livskvalitet,
    + medicineringen imod mine psykiske lidelser + diverse bivirkninger af medicineringen, også må leve med en forhøjet risikofaktor i forhold til at kunne stille træskoene i en alder af blot 60-62 år.
    Sandsynligvis går jeg glip af alle glæder og oplevelserne omkring det at blive oldemor.

    Til gengæld kan jeg så få æren af, eller skam om man vil, at "ligge samfundet til last".
    Min lave stresstærskel og min psykologiske sårbarheder, de koster samfundet dyrt.
    Psykiatriske indlæggelser, psykologbehandlinger, ekstra/højt sygefravær, en lavere indtægt, et lavere uddannelsesniveau, en mindre pensionsopsparing, dårligere forsikringsvilkår. mm.
    Det udvikler man MÆRKELIGT NOK hverken et større selvværd eller flere ressourcer af.

    ALT DETTE, fordi INGEN standsede el. afhjalp de omsorgssvigt og overgreb, som min bedstefar i sin tid blev udsat for, af hans nærmeste omsorgsgivere?

    #ItMAKESabsolutlyNOfuckingSENCE

    Med mindre at man tager "sølvpapirs-hatten" på.





    SvarSlet