Attention, alle sædstjælere!

You can run, but you can't hide! Alt sammen takket være en "russisk app". Så når du har været i byen for at stjæle sæd, har din Tinder-date allerede screenshottet dit profilbillede og kan igangsætte sin søgning efter bæreren af hans hellige gods. Be warned.



 
App'en hedder FindFace og er selvfølgelig beregnet til helt andre formål end sædstjælerfangst, og du kan læse om den her. 

Artiklen, som der er forsøgt skrevet af fra, kan i øvrigt berette, at de russiske erfaringer går begge veje:

"Nogle glæder sig til udsigten til færre singler (!) og afsløringer af gerningsmænd. Andre føler sig konstant overvåget og påpeger FindFace som et uvurderligt redskab for patologiske stalkere."

En gedehyrde i Andalusien, tak –– til enhver tid.

HUSKAT: politianmelde denne blogpost.

Kåre Fogs fake news og antifeministiske luskeri

Biologen, antifeministen og selvudgiveren Kåre Fog har i årtier kravlet rundt i kommentarsporene og inficeret dem med kloakale og misogyne fake facts, mens han hele tiden har hævdet sit videnskabelige biologiske fundament. 

Ham om det. Han er efter min bedste vurdering ikke værd at beskæftige sig med som andet end et tidstypisk fænomen. Men i den egenskab skal han ikke få lov at besudle hverken mit navn eller dette område med sine lavstammede påstande.

Senest har han til debatindlægget Singlemødre –– et forfærdeligt moderne fænomen i kommensporet skrevet:

Mit svar til Singlemødre kan læses her. Men hastigt videre med Fog.

Fog: Der findes interessegrupper, der argumenterer for, at børn overhovedet ikke skal have fædre, heriblandt Netværket mor.

Virkeligheden: Nej. Netværket Mor argumenterer for, at voldelige, misbrugende og krænkende fædre ikke skal have automatisk samvær med deres børn. 

Fog: Deres argument er, at mænd generelt er onde og voldelige.

Virkeligheden: Nej. Deres argument er, at det er skadeligt for et barn at vokse op med en far med overgrebsadfærd, og at kontinuerligt ophold i et konfliktfelt er lige så skadeligt. 

Fog: Disse kvinder fremstiller spektakulære mord og overgreb, der rammer aviserne, som typiske foreteelser.


Virkeligheden: Nej. De uddrager spektakulære mord og overgreb, som rammer aviserne, hvis disse har en misvisende diskurs ("tragedier" mv.) eller er resultatet af et samvær, som skulle have været stoppet.  

Fog: Flere mødre end fædre mishandler deres børn.

Virkeligheden: En lille overvægt af mødre slår deres børn, et tal, der er ukorrigeret for mødres overtid med børn. Men indenfor kategorien deciderede mishandlinger og overgreb fører mænd stort. Videnskabelige artikler –– i modsætning til mandebevægelsens hjemmelavede statistikker –– er meget i klare spyttet, fx The Role of Fathers in Risk for Physical Child Abuse and Neglect fra Columbia University School of Social Work, hvoraf det fremgår fx at 44% af shaken baby syndrome hidhørte fra fædrene, 20% af stedfædrene og 7% af mødrene. For nu bare at nævne én ting.

Artiklen Risk of physical abuse to children of spouse abusing parents viser, at vold mod ægefælle er en relativt sikker prediktor for vold mod børn. Sandsynligheden for vold mod børn stiger med 5% for hver voldelig handling begået mod ægtefællen. Og eftersom kvinder ifølge seneste pålidelige registertal får tæsk 28.000 gange, mens mænd får "tæsk" af kvinder 2.560 gange (Helweg-Larsen, 2007, 2008), peger pilen ikke uventet mod mænd.


Talrige publikationer fra fædrerettighedsbevægelsen er resultatet af bevidst fejllæste videnskabelige undersøgelser, der fremstiller en alternativ virkelighed, og det er en fornøjelse at læse juraprofessor Joan Meires klumme, Lies, Damned Lies, and Statistics, hvor denne gennemhuller en sådan fake fremstilling.

Igen hastigt videre til Fog.

Fog: Børn har brug for både en mor og en far og bliver på nogle punkter mangelfuldt udviklet uden far, inklusiv kromosomforandringer [sic!].

Virkeligheden: Der er intet videnskabeligt belæg for, at faderløse børn klarer sig dårligere – tværtimod viser undersøgelser, at de klarer sig bedre end skilsmissebørnene. (Skal far tvinges til at se sit afkom? Nej. Børn klarer sig fint uden far.)

Professor emeritus i psykologi H. Rudoplph Schaffer er forfatter til bogen "Beslutninger om børn" og har gennemgået forskningen på området med det resultat, at børn ikke nødvendigvis får en dårligere opvækst uden far, men at der er mange fordomme om det, og at at disse fordomme kan få betydning eksempelvis i form af stigmatisering som følge af at tilhøre en relativt sjælden familietype. Det afgørende for et barns udvikling er, ifølge Schaffer, interaktionen med andre mennesker og kvaliteten heri.  

Det var så første runde i demonteringen af Kåre Fogs sludder, men denne har selvfølgelig tidligere levereret lignende guld, her i forbindelse med en af mine  klummer i Politiken:

 
Fog: Det er meget almindeligt i højkonfliktsager, at under retssagen opdigter kvinden ud af det blå historier om hvad manden har gjort.

Virkeligheden: Dette er en bredt accepteret vandremyte. Af videnskabelige undersøgelser fx Risk Factors for Children in Situations of Family Violence in the Context of Separation and Divorce fra det canadiske justitsministerium, fremgår det, at kun 4% af alle sager, der ansås for værende intentionelt fabrikerede til lejligheden kom 1.3 % fra den forældrerettighedsindehavende mor, mens 21.3% kom fra den ikkeforældremyndighedshavende far.  

Tidligere på året var Kåre Fog og en Niels Nørløv endvidere ophav til kritik af Filminstituttet i artiklen Feministisk luskeri, hvor en masse luskeri efter sigende blev udstillet. Massen af luskeri må Filminstituttet selv påtage sig at udrede. Her skal blot nævnes Fog og Nørløvs luskeri med en gammel veletableret undersøgelse: 


En historie, der ofte gengives i feministiske kredse og derfor også blandt filmfeministerne, er fortællingen om orkestermusikere i USA, hvor kvindelige ansøgere havde bedst chance for at blive antaget, hvis de spillede bag et forhæng, så deres køn var ukendt. En af os har nøje gennemgået den afhandling fra 2000, som beskriver spilleprøver med og uden forhæng. Den viser ikke det, der påstås, tværtimod.

Der må være tale om Orchestrating Impartiality: The Impact of "Blind" Auditions on Female Musicians, 1997, The National Bureau of Economic Research. 

Undersøgelsesresultaterne er præcis, som feministerne går rundt og siger: 

Selv når forhænget kun bruges under de indledende auditions, har det en udpræget virkning; forskerne har konstteret, at alene dette skridt gør det 50% mere sandsynligt, at kvinderne vil komme hele vejen til finalen. Forhænget har også vist sig at være grunden til stigningen i antallet af kvinder, fik tilbudt stillinger.

Skal jeg fortsætte? Nej, jeg tror, jeg venter til næste gang, Kåre Fog lufter sin superiøre videnskabelige sans i offentligheden. 

The things you do for love

Antallet af butikker, der sælger råd og vejledning til skilsmisserne vrag, er pænt stort, og et slående karakteristikum for de små outlets er, at de ofte er startet af den mandlige part i en sådan forlist sag. Senest har Mette Kathrine Larsen sluttet sig til Michael Hjelvangs enkeltmandsfirma, Barnets Tarv, hvor hun bl.a. skal være behjælpelig med at sørge for pressetid til disse trængte skæbner.

Også Jacob Birkebæk fra Kids Rescue er en sådan forlist herre, der helt uden anden baggrund end sin egen sag, nu også rådgiver skilsmissemyndighedernes forliste skæbner. Sjovt nok var Birkebæk bærende case i en af Skilsmisse-Danmarks historier til fordel for fædres rettigheder.

Endelig er der jo min særlige ven, Christian Thorsen Nørgaard, der stiftede firmaet Hvert 3. barn, som læsere af denne blog har indgående kendskab til. Og her har jeg faktisk en efterlysning: HVOR ER CHRISTIAN?

Ja, det er rigtigt: Christian Thorsen Nørgaard er forsvundet. Han står ikke længere som medejer i firmaet, ligesom hans venlige ansigt er forsvundet fra firmaets webtilstedeværelser. Sidekicket Release, der skulle bidrage med den psykologfaglige kompetence, og som efter det oplyste var Christian Thorsen Nørgaards seneste barn, er også forsvundet.

Så spørgsmålet er, om Nørgaard blev for belastende for Hvert 3. barn, eller om Hvert 3. barn blev for belastende for Nørgaards personlige økonomi. Der kan argumenteres overbevisende for begge hypoteser, men hvorfor dog ikke bare spørge Christian Thorsen Nørgaard? På vej ud ad døren fra hyggelige Hillerød Ret i april i år spurgte selv samme Nørgaard mig nemlig, om dialog ikke var noget for mig? 

DET er det. 

Så derfor håber jeg på en sådan, af den oplysende slags, vel at mærke, denne gang med selve Nørgaard og ikke hans mytiske sidekick, Pernille Hansen.

Fællesnævneren for disse serviceorganer er endvidere, at priserne er hampre, hvad der også gælder for den nyeste af slagsen, Maria & Kudsken, hvor en time er prissat til 2.500 kr, omendskjønt rådgivernes baggrund aldrig oplyses og virker yderst tvivlsom. (Skal man, af grunde jeg slet ikke kan forestille mig, både have besøg af Maria og DF'eren Carsten Kudsk, er prisen selvfølgelig den dobbelte.)

Men det er jo old news, at Dansk Skilsmisseindustri A/S er det rene Klondyke –– bare spørg de børnesagkyndige psykologer og Center for Familieudvikling. Hundredevis af ubefæstede sjæle kan hver dag fiskes op af dyndet som fluer. 

Men disse operatører dør ikke af skam, thi de understreger over for sig selv og deres prospektive kunder, at de er sat i verden for at hjælpe mennesker i nød. 

Det er intet mindre end gribende. 

Kære Foreningen Far

Har I tid? Eller er I i gang med at børste bikinien af på varmere strøg? Ellers er jeres store chance der nu, altså chancen for at vise, at I virkelig kerer jer om børns vilkår –– og ikke kun om fædres ejendomsrettigheder over deres ved lov tingsliggjorte børn. 
 
I Hjørring sidder en tiårig dreng og tigger om foreningens hjælp –– foreningen hævder jo at være til støtte for hele familien. 


Kommunen holder drengen tilfangetaget i en institution, hvor han nu sidder på 9. måned og savner sin mor, fordi han er bange for sin far. Faren har fået tildelt den fulde forældremyndighed ved landsretten og venter vel nu bare på, at drengen bliver mør og bryder sammen af dette tvangsindgreb og åbenlyse brud på Lov om Menneskerettigheder. 

Der er intet, der tyder på, at drengen, som nu er suicidal –– ikke mindst, fordi han kun må se sin mor en time om måneden –– kan komme ud af institutionen, før han indvilger i at bo hos sin far. Det er der intet, der tyder på, han gør.

I kan se nogle af de øvrige overgreb, som drengen har været udsat for her.

Jeg tilspørger jer, fordi I tidligere har vist evne og vilje til at gå ind i personsager, selvom foreningen påstår det modsatte. For eksempel gik foreningen hårdt ind i kampen for Brian Kristensens tre gange tvangsanbragte barn og lobbyede for, at barnet skulle hjem til far. Det var virkelig noget rod, Aalborg Kommune dér havde gang i dér, og foreningen kæmpede hårdt for at få barnet hjem til far, selvom begge forældre –– efter det oplyste –– var udfordrede. Foreningen Far gik så vidt som til at forlange, at borgmesteren afbrød sin ferie for at tage sig af sagen. Til overflod lykkedes det jer også at få Brian Kristensen –– mangeårigt medlem af Foreningen Far –– ind som den bærende case i et af de fire afsnit i DR2's Krigen om børnene.

Dette er foreningens store chance for at forbedre sit image og mane alle anklager om kønspartiskhed i jorden. Forestil jer, hvor stærkt det vil virke, at Danmarks største pg ældste fædrerettighedsforening i Go' Morgen/Aften Danmark taler en lille drengs sag, særlig da taget i betragtning, at foreningen dermed går imod en far.

Rigtig god ferie.