Julegaver til voldsramte kvinder – fra smykker til pussy-hatte til stunguns, fra 52 kr. og opefter

Hvorfor ikke begynde i den dyreste og mest sympatiske ende, nemlig hos Tim og Daniel, der har smykkefirmaet Spirit Icons. Begge mænd er selv voldsramte, én af sin tidligere partner, én af sin far. Læs mere om dem her.


 

 

Fås i prislejet 500-1500 kr.

I den helt modsatte ende af prisspektret finder du pussy-hatten. Her er den billigste fra etsy.com, til ca. 52 kr. plus porto: 

 
Etsy har et udbud af forskellige pussy-hatte, der overgår alt, der er fundet andetsteds. Bestemt et besøg værd.

Eller hvad med en vagina-halskæde, også fra Etsy, til 250 kr. plus porto:

Etsy er et slaraffenland for dem med rette søgeord. Siger det bare.











 



Kritisk Pynt har alt i brocher og nøgleringe, fra 180-200 kr.

Blandt udvalget:
"Jeg ved, jeg har ret."
"Nej."
"Stop dig selv"


Surf selv!

Selv noget så fodgængeragtigt som Zalando har et godt udvalg af femi-T-shirts. Denne her står til 164 kr. Du kan også lave din helt egen T-shirt, her fx.

Men måske trænger din veninde til noget helt andet, som fx en stungun. Du kan købe den lige her –– og hvis du ikke kan lide lyserød, så fås den selvfølgelig også i knaldsort. Den lyserøde model koster ca. 250 kr. Igen: plus porto.

Hvad gør en stungun? Den overvælder det neuromuskulære system med øjeblikket svigtende orienteringsevne og balance til følge. Blodsukkeret omdannes til mælkesukker, så ofret bliver ude af stand til at producere energi til musklerne. Resultatet er lammelse.  

Samme butik har et stort udvalg af selvforsvarsrekvisitter, fx sprays, knipler –– og håndjern.

Så er der vist kun bøgerne tilbage. Aktuelt anbefales Argumenter imod kvinder (184,95 kr.) og Den store  bandebog –– fuld af lort og en helvedes bunke skældsord  (269,95 kr.)

 

Et sidste tip. Hold øje med Malicious Women's Candle Company, som forhandler duftlys med frække påskrifter. Desværre sender de endnu ikke ud af landet, men den tid kommer. Indtil da er det gratis at tillægge sig deres gode vane med at underskrive  mails sådan her:

Stay malicious!

"Hvem er Ole Bjerg?"

Hovedrolleindehaveren i Stranger Things III? Close, but no cigar.

De, der i går så Debatten om ligestilling i Danmark, blev præsenteret for fænomenet Ole Bjerg ...

... CBS-lektoren, som her krediteres som havende været en af de dygtigste i arbejdet med at skamskyde udvalgsarbejdet i forbindelse med indførelsen af forældreansvarsloven. 




I Debatten det blev til en særegen forestilling om kaotisk tænkning og kommunikation, som kan studeres fra 0.16 og frem.

Ole Bjerg har netop denne september holdt foredrag i Foreningen Fars nye lukkede cirkler, hvor han tituleres "associate professer" og taler om sin artikel fra 2008. 

Han er medlem af Manderådet.

Information til Foreningen Far: Hvad kan anmeldes til politiet og hvad er psykisk vold.

Foreningen Far har rod i begreberne. I foreningen forstår man ikke, hvad psykisk vold er, hvad kønsdiskrimination er og helt åbenlyst forstår man heller ikke, hvad man kan anmelde til politiet –– selvom man naturligvis kan misbruge politiets tid ved at anmelde alt. Det gør normale mennesker bare ikke.

Foreningen Far har i en årrække serieanmeldt alt og alle, som foreningen ikke kunne lide, og har hver gang fået afslag. Det meste af Foreningen Fars utidige anmelderi er opsummeret i artiklen Foreningen Fars udemokratiske sindelag, resten kan læses rundtomkring på denne blog.

Som om det ikke var nok, opfordrer Foreningen Far nu sine medlemmer til at politianmelde ikke-strafbare forhold:

Her opfordrer Foreningen Far deres medlemmer til at politianmelde alt fra digital post til fædreorlov over velfærdsydelser til bopæl- og samværsbegrebet. Det samme skete i april dette år, umiddelbart efter vedtagelsen af lov om psykisk vold, hvor foreningen mente det en god idé at anmelde alle, forældre, advokater og myndigheder for samme ikke-strafbare ikke-forseelser.

Ingen af de nævnte fænomer udgør strafbare forhold, som hører ind under politimyndighedens ansvarområder. Foreningen Far kan læse om, hvad politiet tager sig af her.

Foreningen Far lider yderligere under den vildfarelse, at en sådan form for anmelderi vil føre til, at psykisk vold mod fædre kommer til at optræde i voldsstatistikkerne.

Det ville være tilfældet, hvis de nævnte forhold rent faktisk var psykisk vold i straffelovens forstand. Det er de ikke. Derfor spilder Foreningen Far ikke kun politiets tid, men også deres medlemmers.

Her kan du læse, hvad psykisk vold er i læselet-udgaven, og her er selve den selvstændige bestemmelse om psykisk vold.

 

At Foreningen Far har problemer med at læse og forstå tekster af en vis sværhedsgrad, er ikke nogen nyhed. Fx tror Foreningen Far også, at Børnekonventions artikel 2 og 3 gælder fædre. Det er ikke tilfældet. Børnekonventionen gælder børn, deraf navnet. Det er børn, der ikke må forskelsbehandles, og det er børn, der har rettigheder.

Totte laver spørgeskemaundersøgelse

Det vil være gået de færrestes næser forbi, at Foreningen Far i disse dage fokuserer vækkelsesindsatsen på to områder:

1. Angivelig diskrimination mod fædre, og
2. Angivelig psykisk vold mod fædre

hvor man både ved psykisk vold og diskrimination benytter egne, hjemmelavede definitioner.

Af alle de underlødige SurveyMonkey-genererede spørgeskemaundersøgelser, der i tidens løb er udgået fra Foreningen Far, er denne det hidtidige lavpunkt.

Her afkræves man nemlig svar på, hvor og hvordan og så videre, man er blevet diskrimineret, selvom man har tjekket ALDRIG ud for spørgsmålet: Har du oplevet diskrimination. Herefter fortsætter spørgsmålene om diskrimination i et sådant omfang, at selv den mest udiskriminerede person, vil føle sig stærkt diskrimineret.

Det foregår efter den devise, at hvis du tjekker ja til spørgsmålet:

"Har du det godt?"

... så vil undersøgelsen alligevel vide, hvordan du ikke har det godt, hvis skyld det er, at du ikke har det godt, og hvor du ikke har det godt henne.

Foreningen Far er tillige i stigende grad begyndt at opleve. Det stiller den objektive verden meget dårligt.

Fra de mange "flæbende" beretninger fra fædre, som angivelig har lidt den største uret, og hvor virkeligheden viser sig at være en hel anden, ved vi, at selv de værste voldsforbrydere oplever, at de er én af de angiveligt 500.000 fantastiske fædre. 90 procent af den amerikanske fængselsbefolkning hævder at være uskyldige. Den rigtige procentdel er ifølge Chicago Tribune er et sted mellem 2 og 10 procent.

Det er endnu en grund til, at en spørgeskemaundersøgelse som denne er, ikke kun værdiløs, men skadelig.

Som en far udtrykker sig på Foreningen Fars Facebook-side:

 

Foreningens tidligere SurveyMonkey-undersøgelser 

Anonymitet er en pest – især i klagesager

Advokatsamfundets nye whistleblower-system åbner en ladeport for klager af alle kvalitetstyper, fordi der kan klages anonymt. Der er grund til at frygte, at de advokater, der fører sager for voldsramte kvinder, nu vil blive jaget vildt i højere grad, end tilfældet allerede er:

Det er ikke svært at regne ud, hvem VJ er, og opslaget er på kanten til det ulovlige.

Det er bemærkelsesværdigt, at man også i dette system kan  indberette potentielle overtrædelser af lovgivning eller tilsidesættelse af god advokatskik. Det gør selvsagt ladeporten bredere.

Foreningen Far har i denne forbindelse en opfordring til sine medlemmer:

Foreningen Far anbefaler at ethvert forhold anmeldes, hvor man oplever advokater der bruger eller viderebringer urigtige påstande og herved direkte eller indirekte medvirker til kønsdiskrimination, psykisk, fysisk eller økonomisk vold. Tak til advokatsamfundet.

Det kan blive nødvendigt at genbesøge denne landsretsdom fra 2015, hvor netop advokatens pligt til at oplyse alt – også det, der ikke kan føres sandhedsbevis for –– understreges. 

Nationen! slår til igen: mere medlidenhed til forfærdelige fædre

Ekstra Bladets forunderlige Nationen! ––  stedet, hvor frygtelige fædre altid får taletid og medlidenhed –– overgår i denne uge sig selv. Det sker med indlægget Stop nu: Politiet forbyder far at sige hej til 8-årig søn.

En mand har fået et femårigt tilhold –– den maksimale tilholdslængde ifølge loven –– fordi han har stalket og generet sin ekskone. Alligevel lykkes det igen Nationen!s Thomas Harder at oppiske medlidenhed med denne mand.

Utallige har forsøgt at få selv kortere tilhold for at få ro for deres plageånder, men det er oftest tæt på umuligt, og når et tilhold gives, skal grundene være mere end tungtvejende, som det fx var tilfældet, da Rasmus Paludan i 2013 fik et femårigt tilhold mod en person, han havde stalket og chikaneret i årevis.

Men i Nationen! får den tilholdsramtes angivelige talsperson lov at sige: "Faren har på intet tidspunkt gjort noget ulovligt." 

Ikke desto mindre har senioranklager hos Fyns Politi efter en konkret vurdering besluttet tilholdet ud fra lovteksten om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Der er tale om et udvidet tilhold, der betyder, at manden heller ikke må kontakte sin søn, jf. lovens § 6.

Selvom politimyndighedens beslutning intet har med det familieretlige system at gøre, er der frit slag for alverdens pladder på Nationen!s sider: 

Rigtig mange fædre oplever denne problematik efter indførelse af det nye familierets-system, som viser sig at være værre end det, der foregik i Statsforvaltningen. 

"Fy for satan da hvor er det vammelt kvinder kan behandle deres barns far på sådan en måde," skriver en af kommentarsporets ufattelig mange gentlemen da også, præcis efter Nationen!s taktstok.

Fjern Ekstra Bladets endetarm, Poul Madsen: Luk Nationen!

Staten tvinger fortsat skilsmissepar til samarbejde ved hjælp af app, som ingen dokumenteret virkning har

Har du fulgt med i legenden om skilsmisseappen SES (= Samtale Efter Skilsmisse), der skal lære nyligt fraskilte at tale pænt til hinanden?

Her på bloggen blev den omtalt allerede sidste år under overskriften

Obligatorisk skilsmisse-app baseret på ikke-fagfællebedømt forskning: Totte skal skilles

Siden da har Weekendavisen taget sagen op og vist, at den obligatoriske skilsmisseapp ifølge fagfæller slet ikke har belæg for den påståede videnskabelige effekt. I denne weekends udgave, Djævlen i detaljen, kritiseres forskerne bag skilsmisseappen "for ikke at have styr på interessekonflikter, forsøgsprotokol og en etisk godkendelse. Eksemplerne udstiller en generel sløsethed i dansk forskning, mener eksperter," som det hedder i underrubrikken.

Bl.a. interessekonflikten fremhæves som ekstra uheldig: "Der kan ikke forventes objektivitet, når man har en direkte personlig økonomisk interesse i udfaldet af studiet. Det er som at sætte ræven til at vogte gæs," udtaler etikprofessor Thomas Ploug fra Aalborg Universitet i artiklen.

Ærgerligt for Anette Hummelshøj, direktør i det nye Familieretshus, som på Familieretshusets egen side lægger stor vægt på, at forløbet er grundigt afprøvet og bygger på viden og evidens. Ærgerligt for det enige folketing, der vedtog at bruge denne app.

Anmeldelserne fra brugerne er da også blandede: 

"Jeg sidder med appen alene," fortæller en kvinde. "Han gad ikke."

En anden tog SES-kurset for at slippe for mæglingskurser med sin psykisk voldelige eks.

Forestil dig, i den situation, at skulle svare på spørgsmål som dette:

Hvordan i alverden kan forfatterne bag appen dog vide, at at forælderen kommer for sent af en god grund? Hvordan taler man til eksen, der for sent af en dårlig grund. Og så videre.

Denne blog hører meget gerne fra folk, der kløjes i SES-appen, særlig hvis de kommer fra voldelige forhold.

Lisbeth Markussen bliver ikke til udleveret Danmark

"42-årige Lisbeth Markussen bliver ikke udleveret til Danmark, hvor hun står til at blive retsforfulgt for i 2015 at have bortført sine tre børn, Kristian, Johanne og Sigurd. Det har Højesteret i Brasiliens hovedstad, Brasilia, for nylig afgjort," skriver Ekstra Bladet i denne artikel.  

Det fremgår dog ikke af artiklen, at det var et enigt dommerpanel, der traf afgørelsen, og at denne blev truffet, fordi forholdet ikke er strafbart i Brasilien, men alene en administrativ forseelse. Udlevering kræver, at forholdet er strafbart i begge lande, som det her nævnte dualitetsprincip kræver:

Nu kan Ekstra Bladet fortælle, at det ifølge advokat for Lisbeth Markussen, Poul Hauch Fengers opfattelse var en forkert beslutning, da lokaldomstolen i Para medvirkede til en tvangshjemsendelse af Lisbeth Markussens børn. Fenger mener, at appelsagen burde have haft opsættende virkning.


Mange vil mene, at det er mærkeligt, at Lisbeth Markussen ikke vil tilbage til Danmark, hvor hendes tre børn nu bor på et opholdssted, fordi deres far ikke kan tage vare på dem alene. Men det er ikke spor mærkeligt. Lisbeth Markussen har nemlig fra tryg distance kunnet observere, hvad der overgik Angelina Malou, som insisterede på at følge sine børn til Danmark og derpå blev sat i fængsel. I løbet af sin fængselstid har hun set sine børn under 20 timer i alt. 

Vladimir Valiant udtaler i denne artikel fra 7. september, at han ikke begriber, at en "forælder ikke vil gøre alt for at være tæt på sine børn". Valiant og Angelina Malous børn ser deres mor halvanden time om måneden overvåget. Måske figurerer dette i andres bevidsthed ikke som at være "tæt på sine børn." Det er i hvert fald det, Lisbeth Markussen har taget til efterretning.

Det er vanskeligt at forstå vigtigheden af at tvinge tre børn væk fra deres mor og tilbage til Danmark blot for at placere dem på et opholdssted. Man må konkludere, at det er statens bedste bud, når retfærdighed og barnets bedste skal indgå kompromis, og man kan kun spekulere på, om børnenes far nu er tilfreds?

Netavisen Pio skriver af efter Foreningen Fars pølsesnak

Netavisen Pio slår et slag for mænd og fædre for tiden, og det er fint. Men hvorfor foretrækker chefredaktør Jens Jonatan Steen at skrive af efter Foreningen Fars urigtige påstande?

I denne lederartikel hedder det blandt andet:


Hvis vi kaster et statistisk blik på mændene i vores samfund, så er de på mange punkter de suverænt største tabere: Mænd dør tidligst, mænd laver mest kriminalitet, mænd er mest hjemløse, mænd begår flest selvmord, mænd får sjældent forældremyndighed, mænd overrepræsenterer Udkantsdanmark og mænd halter stadig længere bagud i uddannelses-kapløbet.


“Mænd får sjældent forældremyndighed.” Ufortyndet pølsesnak i en tid, hvor fælles forældremyndighed er normen.

Lederartiklen påstår endvidere: “Den stærkeste stemme i form af Foreningen Far er blot en dværg i sammenligning med kvindesagsforkæmperne, landsforeningen for homoseksuelle og mange de andre interesseorganisationer.”

(Pst: Der er ingen landsforening for homoseksuelle. Den hedder LGBT Danmark –– Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner).

Hvilke kvindesagsforkæmpere er der tale om? Der kan ikke hentydes til næsten usynlige Dansk Kvindesamfund, der ingen statslig støtte får, så hvem er det? Eller det spørgsmål kunne man nok så vel stille Foreningen Far, som siger det samme i samme organ –– nemlig at “strategiske politiske indsatsområder besluttes i 'cigarrygende bestyrelseslokaler' for kvinder med kvinder og af kvinder. En politisk praksis som forsvares af kvindelige lobbyist organisationer med hundredvis af millioner i statsstøtte.”

Det brændende spørgsmål er stadig: Hvem. Er. Der. Tale. Om? Svaret er: alle. Alle kvinder konspirerer bag foreningens ryg, alle steder, også i Kvinfo, Institut for Menneskerettigheder og Ligebehandlingsnævnet. 

Kvindenetværket Helga betegnes af Foreningen Far som cigarrygende; Dansk Kvindesamfund er cigarrygende; dansk "ligestillingsindsats" er cigarrygende; forskningen på familieområdet er cigarrygende og det daværende Ligestillings- mv.-ministerium var også fuld af kvindelig cigarrøg.

Sagen er, at det er pølsesnak. Foreningen Far peger specifikt fingre ad stærke, pengesugende “kvindenetværker” som Mødrehjælpen, der gør en kæmpeindsats ud af at fortælle alle, der kan læse, at de gerne hjælper mænd; det er Børns Vilkår, som udelukkende kerer sig om børn og ikke deltager i kønssnak, og det er Egmont Fonden, som engang formastede sig til ikke at invitere Foreningen Far til Norge.

Så pas nu på med at skrive af efter danmarksmesteren i pølsesnak:  

Der er ikke skyggen af ligeværdighed i ligestillingen ved nærmere eftersyn, selvom de fleste i befolkningen i dag ved at 1.1 millioner børn og deres fædre udgør det største ligestillingsproblem vi har i dag.

Virkelig?  “1.1 millioner børn og deres fædre udgør det største ligestillingsproblem, vi har i dag.” Det kræver nok lidt flere ord.

Totte skal stadig skilles, men skal hun også stadig først bruge SES?

Kan du huske skilsmisseappen SES, der blev indført som obligatorisk værktøj til skilsmisseforældre, og indlægget om samme her på bloggen: Obligatorisk skilsmisse-app baseret på ikke-fagfællebedømt forskning: Totte skal skilles?

Nej? Så kan du læse stort set det samme i Weekendavisen i denne uge, nu med forskerstøtte: Den obligatoriske skilsmisseapp har ifølge fagfæller slet ikke belæg for den påståede videnskabelige effekt.

Udover forskningsstøtte fra både Egmont og Carlsbergfonden på seks millioner har mændene bag appen ifølge Weekendavisens oplysninger indgået en millionkontrakt med det daværende Statsforvaltningen om brugen af det ene modul “SES — for børnenes skyld.”  

Ny undersøgelse: Når mødre fremsætter påstande om vold og overgreb, mister de forældremyndighed og samvær

Lad være med at anmelde voldtægter, lyder rådet indimellem, når bevisbyrden virker uoverkommelig. Det vil  være dobbelttraumatiserende, og når retten dømmer, at voldtægten ikke kan bevises, og at en sådan med andre ikke har fundet sted, er det som at blive voldtaget én gang til. 

Det er endnu ikke kommet så vidt, at man anbefaler kvinder at gå stille med anklager om vold og sexovergreb, især ikke når det gælder børn, men vi har længe vidst, at det var med barnet som indsats, når kvinder talte højt om vold og sexovergreb. Sagen om Tammy Nørgaard må være den mest kendte af sin art i Danmark. 

At mødre, der kommer med påstande om vold overgreb på børn, ofte ender med at miste forældremyndighed, har været kendt stof over ti år over blandt forskere og mødreorganisationer. Nu er den endelig nået mainstream i form af en artikel i Washington Post. Artiklen publiceres i anledning af en sag, hvor en voldelig mand fik uovervåget adgang til sit barn trods morens protester og dræbte barnet. Vi havde en lignende sag her i landet, hvor en mor længe havde forsøgt at skærme sit barn mod en belastet far, der da også endte med at dræbe barnet. Det medførte dog hverken ændringer i praksis eller eftertanke hos myndighederne.

Nok så meget kommer artiklen i kølvandet på endnu en videnskabelig undersøgelse, der påviser mødres lod i familieretssager, hvor vold og overgreb spiller ind.

Det nye studie omfatter 4.388 sager om forældremyndighed og samvær fra 2005–2014. Det viser, at retten troede på morens historie i kun 36% af sagerne. Men drejede det sig kun om anklager om overgreb var procenten nede på 21. Selv når faderens misbrug var bevist i retten, endte mødrene med at miste forældremyndighed i 13% af sagerne. 

Undersøgelsen fokuserer også på virkningen af fædrerettighedspåstanden om forældrefremmedgørelse. Her har man også, både inden for forskningen og i kvindeorganisationerne, set dette virke i retten. Undersøgelsen viser, at når faren  påstår fremmedgørelse, bliver han troet i højere grad, end når moren gør det, og efter faderlige påstande om fremmegørelse mister moren forældremyndighed i op til 44% af sagerne.  

Dette handler kun om flere tal på et gammel sandhed, nemlig at kvinder ikke bliver troet. Lad os se om en artikel i Washington Post kan ændre på det. 

Undersøgelsen er lavet af juraprofessor Joan S. Meier, George Washington University, og lægger sig i forlængelse af dennes tidligere forskningsartikel, Mapping Gender: Shedding Empirical Light on Family Courts treatment of Cases Involving Abuse and Alienation, der blev publiceret i
"Law & Inequality: A Journal of Theory and Practice".

Krænkende Kristian

Hører afsløringerne om Martin Luther King til på denne blog? I overfladisk forstand, ja: Her er en mand, som var et borgerrettighedsikon for hele verden, men så viste det sig, længe efter hans død, at der var alvorligt mørkt i hans kælder. De pæne facader og de mørke kældre er også karakteristiske for den mandetype, vi her på bloggen kalder flæbende fædre.

Og Kristian Ditlev Jensen er ubetinget en sådan. 

Den 13. juli blev Politikens læsere diverteret med et hyldestportræt af Kristian Ditlev Jensen, hvor dennes personlighed blev sat under venlig granskning af en venlig journalist. Der blev ikke spurgt til, hvorfor hans kone “forlod” ham og to helt små børn, heller ikke til, hvorfor menigshedrådet trak sig i mistillid.

I 2018 fremsatte Kristian Ditlevs ekskone strafpådragende påstande om Ditlev og fremviste fotos af blå og gule mærker. Påstandene kan på grund af deres karakter og ubevislighed ikke nævnes her, og hans ekskone fjernede da også alt og nedlagde sin Facebook i reaktion på trusler om injueriesøgsmål. Derpå forsvandt hun fra overfladen og efterlod kort efter to små børn, det ene en tremåneders baby. I lang tid frygtede man, at hun havde taget livet af sig.

For hun berettede generelt om et ægteskabeligt helvede med utroskab, sygeliggørelse og ydmygelser –– og et hav af underretninger til sygehus og politi, der intet havde på sig. Alt sammen kendt stof for læsere af denne blog. 

Utroskaben benægtede Ditlev Jensen og beskyldte i stedet sin kone for at være både syg og sygeligt jaloux. Alligevel indrømmede han i en kronik i Berlingske samme år, at utroskab var et pædofiloffers følgesvend:

Hyldestportrættet af Kristian Ditlev Jensen provokerede hans ekskone frem fra sit skjul, og man kunne d. 15. juli læse følgende møjsommeligt injurieskurede skrift på dennes nye Facebook-side:

Jeg har fået en del henvendelser ang. retssagen, som jeg har haft et ønske om ikke at tale om udadtil. Seneste artikel i Politiken har igen gjort, at jeg har fået henvendelser fra folk, der tror, at jeg har forladt mine børn. Her er, hvad jeg vil sige:
Jeg var i to år i et forhold, hvor jeg blev udsat for konstante ydmygelser. Det forhold har kostet mig dyrt på alle fronter. Jeg var tilbageholdende med at trække mine sædvanlige grænser, fordi jeg ikke mente den person, der overskred dem, var rask, og fordi jeg holdt meget af dette menneske.
Jeg synes stadig, det er fornuftigt at værne om svaghed, når man ser det, men jeg har måttet erkende, at jeg her har ladet min empati fodre på en gøgeunge, der aldrig kunne være blevet til det, jeg håbede og ønskede for den.

Jeg har kæmpet en kamp om forældremyndighed mod en person, jeg aldrig ønskede at kæmpe med, og jeg "vandt".
Jeg har på intet tidspunkt forladt mine børn. Jeg har derimod forsøgt at hindre, at de kom til at indgå som rekvisitter i et spil om opmærksomhed i medierne.
For mig har det været svært at opleve, at mine drenge er blevet smidt ud af deres fars liv fra den ene dag til den anden, for de har været og er meget kede af det.
Jeg synes, man bør kigge på den artikel i Politiken og på alle de smukke billeder fotografen har taget.
Af Kristian med åbne og lukkede øjne.
Af Kristian med et påtaget alvorligt udtryk.
Af Kristian i præstekjolen.
Af Kristian i sit skrædersyede hørsæt arrangeret med fedoraen og Ulysses i skødet. Og så vil jeg fortælle jer, at manden, der på avisens billeder hopper fra det ene kostume til det næste, og som i radioen for tiden pjatter rundt med gæster, lovede at være hjemme den 26. maj, hvor hans børn ringede på hans dør og ventede på ham. At han ikke var hjemme og aldrig kom, men i stedet var taget til København, og at han efterfølgende meddelte mig, at han ikke gad se dem mere og dagen efter lagde følgende ud på sin facebook:
“På Kamigata-egnen har de en slags lagdelt madkasse, som de kun bruger én eneste dag, imens de sidder og kigger på blomstrende kirsebærtræer. Når de kommer hjem, smider de dem ud og tramper dem i tusinde stykker. Afslutningen er vigtig i alle livets forhold.”

Litteraturverdenen vrimler med disse typer, hvis mørke sider aldrig optræder i avisernes spalter. I stedet hyldes de og deres bøger. Amen.

Flere afslag til Foreningen Fars formand

Alt skal prøves, så længe det er gratis, herunder også den nye GDPR-forordning. Kunne landsformand for Foreningen Far, Jesper Lohse, mon omsider lukke ned for sine kritikere ad denne vej?

Nej, lød svaret fra Datatilsynet, der opsummerede sin afvisning af landsformandens klage med en henvisning til ytringsfriheden. 

Foreningens Jesper Lohse, klagede over sin tilstedeværelse på disse “hadefulde sider” og ønskede denne tilstedeværelse slettet. 

Jesper Lohse havde over for Datatilsynet i uoverensstemmelse med sandheden anført, at der her skulle kunne findes oplysninger om hans barn og hans bopæl. Endvidere havde Lohse anført, at han “oplever urigtige påstande og misvisende oplysninger”. Det er utvivlsomt korrekt, at Jesper Lohse oplever de helt korrekte påstande og oplysninger her på bloggen på denne måde, og at han derfor, som også oplyst overfor tilsynet, føler sig “forfulgt”.

Journalist Dorte Toft, som også tidligere har været politianmeldt af Foreningen Fars ypperste klageånd og ved samme lejlighed tillige blev indklaget til Datatilsynet for denne angivelige forseelse, oplyste overfor Datatilsynet, at hun følte sig “chikaneret”.  Jesper Lohse oplyste, at han var udsat for “systematisk forfølgelse”. 

Denne blogindehaver kan oplyse, at hun ikke “oplever sig” forfulgt, men underholdt. Eneste beklagelse er fortsat, at denne underholdning sker på skatteborgernes regning.

Formanden for Foreningen Far misbruger egen forening til at udbasunere privatsag som principsag

På syvende døgn er hovedhistorien fastgjort på Foreningen Fars officielle facebookside:

 

 

Men de omtalte principielle børnesager består af to sager: Den første vedrørte en japansk kvindes bekomst i Gentofte Kommune. Den anden vedrører formandens private børnesag, som han her folder ud i en såkaldt pressemeddelelse.

 

I pressemeddelelsen karaktermyrder formanden for Foreningen Far moren til deres fælles barn med påstande om misbrug og mistænkeliggørelse af dennes evner som mor, også fsa. tidligere barn. Formanden bruger med andre ord de samme virkemidler i sit privatliv, som foreningen er berygtet for at bruge i sin rådgivning.

 

Formanden for Foreningen Fars private børnesag handler om overførsel af bopæl. Formanden mener, at CPR-lovens § 8 giver ham ret til at flytte datterens bopæl til egen adresse, fordi han dokumenterbart har haft datteren har boet hos sig i længere tid “pga. morens situation”.

Formanden mener desuden fejlagtigt, at et misbrugsproblem er grundlag for flytning af bopæl. Det er ikke tilfældet.

 

Fun fact: “Mere end 7 genstande ugentligt giver automatisk diagnosekoden alkoholmisbrug i sundhedsplatformen.”

 

CPR-loven har i mange år været brugt som en kattelem til at tiltuske sig  bopælsretten med, bl.a. ved tilbageholdelse af barnet, hvad der er lykkedes i flere sager i de kommuner, der ikke er klar over, at den anden part skal høres.

 

I skrivelse til Gentofte Kommune af juni dette år truer formanden kommunen og de i skrivelsen nævnte medarbejdere med politianmeldelse såfremt bopælen ikke straks overføres til ham.

 

Dette sker til trods for, at Økonomi- og Indenrigsministeriet i deres afgørelse 12. oktober 2018 stadfæstede Gentoftes Kommunes afgørelse om at afvise formandens anmodning om registrering af datteren på hans bopæl.

Mande- og fædregrupper kategoriseret som hadgrupper

Mande- og fædrerettighedsaktivister er kategoriseret som hadgrupper af Southern Poverty Law Center (SPLC), fordi de spreder falske anklager om kvinder.

SPLC er en nonprofit borgerrettighedsorganisation, der siden 2000 har identificeret og klassificeret hadgrupper, der "angriber eller tilsværter hele grupper af mennesker". SPLC går tilbage til 1979, hvor organisationen indledte karrieren med at føre sager for ofre for KKK og andre lignende "white supremacist groups".

Så hvorfor mener SPLC, at mande- og fædrerettighedsgrupperne er hadgrupper? 

Af samme grund som denne blog. SPLC skriver:


Misogynister i mande- og fædrerettighedsbevægelserne har udviklet en række påstande om kvinder, der skal understøtte deres beskrivelser af dem som voldelige løgnere og manipulatorer af mænd.   

Her er deres tre påstande: 

1. Disse mandegrupperinger insisterer ofte på, at mænd er ofre for sexforbrydelser og krænkelser i samme grad som kvinder, hvis ikke mere. Denne påstand har til formål at støtte deres grundpåstand om, at retterne og lovene favoriserer kvinder.  

2. Som endnu et led i bestræbelsen på at vise, at mænd er ofre for diskrimination, påstår disse mandegrupperinger, at kvinder overfalder mænd, i samme grad som mænd overfalder kvinder, hvis ikke mere. 

3. Tæt på halvdelen eller flere seksuelle overfald (voldtægter), som kvinder rapporterer, er opspind. Et website som register-her katalogiserer kvinder, som angivelig lyver om voldtægt.

Læs originalartiklen med gendrivelser af påstandene her. 

I Danmark kan det konstateres, at Foreningen Far, Mandecentret, Manderådet og forskellige enkeltindivider, herunder Kåre Fog, især er beskæftiget med den form for hadtale, som hører ind under punkt 2. 

Seneste fænomen, Manderådet, skriver om vold mod kvinder:


”Den såkaldte vold imod kvinder har længe været en rigtig god forretning for feministerne. Fortællingen som vi har hørt på i årevis er blevet en integreret forestilling om den voldsramte og krænkede kvinde og derfor naturligvis, om den voldelige mand. Men det er løgn. Der er kun en marginal forskel på omfanget af udøvet partnervold fra henholdsvis mænd og kvinder.”
”Der er et meget centralt problem i forhold den "volds-forskning" som danner hele grundlaget for denne fortælling, og det er selve forskningsmetoden.”


Læs videre på Manderådets Facebook-side.  

Skulle man mene, at SPLC er en radikal venstrefløjs-gruppering, kan man i stedet kaste et blik på denne videnskabelige gennemgang af eksisterende  forskningslitteratur, “Fathers’ Rights” Activism, Discourse, Groups and Impacts. Her fremsættes identiske –– og yderligere –– kritikker, som tillige er identiske med dem,  sociologer som Michael Kimmel og Michael Flood har fremsat.