"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

fredag den 4. oktober 2019

Information til Foreningen Far: Hvad kan anmeldes til politiet og hvad er psykisk vold.

Foreningen Far har rod i begreberne. I foreningen forstår man ikke, hvad psykisk vold er, hvad kønsdiskrimination er og helt åbenlyst forstår man heller ikke, hvad man kan anmelde til politiet –– selvom man naturligvis kan misbruge politiets tid ved at anmelde alt. Det gør normale mennesker bare ikke.

Foreningen Far har i en årrække serieanmeldt alt og alle, som foreningen ikke kunne lide, og har hver gang fået afslag. Det meste af Foreningen Fars utidige anmelderi er opsummeret i artiklen Foreningen Fars udemokratiske sindelag, resten kan læses rundtomkring på denne blog.

Som om det ikke var nok, opfordrer Foreningen Far nu sine medlemmer til at politianmelde ikke-strafbare forhold:



Her opfordrer Foreningen Far deres medlemmer til at politianmelde alt fra digital post til fædreorlov over velfærdsydelser til bopæl- og samværsbegrebet. Det samme skete i april dette år, umiddelbart efter vedtagelsen af lov om psykisk vold, hvor foreningen mente det en god idé at anmelde alle, forældre, advokater og myndigheder for samme ikke-strafbare ikke-forseelser.

Ingen af de nævnte fænomer udgør strafbare forhold, som hører ind under politimyndighedens ansvarområder. Foreningen Far kan læse om, hvad politiet tager sig af her.



Foreningen Far lider yderligere under den vildfarelse, at en sådan form for anmelderi vil føre til, at psykisk vold mod fædre kommer til at optræde i voldsstatistikkerne.

Det ville være tilfældet, hvis de nævnte forhold rent faktisk var psykisk vold i straffelovens forstand. Det er de ikke. Derfor spilder Foreningen Far ikke kun politiets tid, men også deres medlemmers.

Her kan du læse, hvad psykisk vold er i læselet-udgaven, og her er selve den selvstændige bestemmelse om psykisk vold.


 

At Foreningen Far har problemer med at læse og forstå tekster af en vis sværhedsgrad, er ikke nogen nyhed. Fx tror Foreningen Far også, at Børnekonventions artikel 2 og 3 gælder fædre. Det er ikke tilfældet. Børnekonventionen gælder børn, deraf navnet. Det er børn, der ikke må forskelsbehandles, og det er børn, der har rettigheder.

1 kommentar:

  1. Man blir så træt...
    Men det er jo taktik som ikke-normale selv næres ved. Udtrætte ofret. Og det dyrker nogle som del af den forening så, og anbefaler den voldelige stalketpraksis ud til andre.

    #ManBlirSåTræt

    SvarSlet