"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

fredag den 1. juni 2018

Far i klemme – ny udgivelse af Foreningen Far-kritiske Bruno Skibbild

Bruno Skibbild har længe sammen med Chris Alban været to af de fremmeste kønsforrædderiske feminister i den såkaldte Mødrebande. Begge har de skrevet stolpe op og ned om forældreansvarslov, vold mod kvinder og Foreningen Far, som både Alban og Skibbild i lighed med denne blog anser for værende skadelig for børn og kvinder.

Den 5. juni udkommer Brunos bog Far i Klemme på forlaget PowerPress. 


 

Pressemeddelelsen kan læses her.

Der er releaseparty for bogen denne kommende 9. juni i Dansk Kvindesamfunds lokaler i Niels Hemmingsensgade 10 fra kl. 15.00 til 17.00.

Far i klemme handler om Brunos sindsoprivende oplevelser med en meget skør kvinde og et endnu mere skørt system. Man kunne således frygte, at Brunos bog blev endnu en omgang agitpop mod mødre, men det er en fare, Bruno meget opmærksom på. I et debatindlæg i Herning Folkeblad lød overskriften derfor:

Foreningen Far er hovedfjenden i min bog »Far i klemme«


Resten lød sådan her


Når min bog »Far i klemme« om nogle få måneder står på hylderne hos boghandleren, så er der ikke tale om noget hyldestdigt eller festskrift for Foreningen Far, der gennem mange år nærmest har haft patent på at udtale sig på vegne af fædre i Danmark. Tværtimod er
denne forening hovedfjenden i min bog.






Sagen er den, at når jeg har skrevet det ene debatindlæg efter det andet, hvor jeg slår til lyd for, at en ny skilsmisselov skal beskytte voldsramte børn, så får jeg opbakning i kvindebevægelsen og hos feministerne, mens Foreningen Far hader mig som pesten.

Eksempelvis har formanden for foreningen indsendt en stak af mine læserbreve til Københavns Politi - hvad den logiske forklaring på en sådan fremfærd kan være, må stå hen i det uvisse. 
Det er min klare opfattelse, at den lobbyisme, som Foreningen Far har bedrevet i mange år, har været til stor skade for systemramte og voldsramte børn, hvor forældrene er fraskilte.
Det handler om den evindelige sang om »barnets ret til begge forældre«, der i praksis med forældreansvarsloven blev til »barnets pligt til begge forældre«. Det handler også om den konstante kønskamp, som foreningen bedriver. Det er ikke klædeligt - og jeg vil vove den påstand, at netop denne lobbyisme var stærkt medvirkende til, at forældreansvarsloven fra 2007 og chikaneparagraffen fra 2015 blev så fatal, som den blev for mange voldsramte børn.
Hvis man skulle være i tvivl om, at der virkelig er brug for et skift af fokus i lovgivning og praksis, kan man læse VIVE-rapporten (det tidligere SFI), eller GREVIO-rapporten (EU) og CEDAW-rapporten (FN). Efter læsning af disse rapporter, kan man ikke være i tvivl om, at den står grueligt gal til med det nuværende system. Der er nemlig ingen - som i INGEN - beskyttelse af voldsramte kvinder og børn. Og i sagens natur er der så heller ingen beskyttelse af fædre, der står i samme situation som de voldsramte kvinder.
Det er derfor glædeligt, at specielt Folketingets socialudvalg har øje for netop det element, at det naturligvis skal være barnets ret til trivsel, der skal være hovedhjørnestenen i et nyt system.
Forhåbentlig kan min bog »Far i klemme« bidrage til at vise, at der er brug for en helt ny kurs og diskurs på dette område.

Tak for dig, Bruno,  og god vind med bogen.

1 kommentar:

  1. Tak for den, Susanne Staun.

    Foreningen Far er og bliver en skandale!

    Bruno Skibbild

    SvarSlet