"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

tirsdag den 9. januar 2018

Hvorfor har Ask Elklit lagt navn til “Undersøgelse af indbyrdes vold"?

Udsagn og mangler i rapporten, Undersøgelse af indbyrdes vold, tyder på, at en af rapportens forfattere, professor Ask Elklit fra Syddansk Universitets Videnscenter for Psykotraumatologi, sandsynligvis kun har lagt navn til undersøgelsen, men hverken lavet eller læst den.

Rapportens manglende definition af psykisk vold er som tidligere anført påfaldende. Det kunne skyldes, at en officiel definition ikke findes, men det er under alle omstændigheder god forskningsskik at definere de begreber, man behandler. Men Ask Elklit har tidligere leveret en definition af begrebet. Det skete i en af Informations artikler af Line Vaaben, hvor Elkit definerer psykisk vold:





For det andet, som det fremgår af sidste udtalelse, er Elklit af den opfattelse, at voldsudøveren er en mand i “langt, langt de fleste tilfælde.” Denne udtalelse står i modstrid til rapportens bizarre konklusion om, at kvinder er mere voldelige end mænd.

Et tredje forhold vækker undren. Det fremgår, at Videnscenter for Psykotraumatologi har undersøgt psykiske lidelser og personlighedspatologi hos 54 krisecenterkvinder og fundet at begge dele var højfrekvente i gruppen. Den mest almindelige kliniske lidelse var angst (38,9%) og af sværere kliniske lidelser blev svær depression fremhævet. 

Der findes i dag omfattende dokumentation for, at vold mod kvinder er invaliderende og traumatiserende, hvad Elklit naturligvis er særdeles bekendt med –– men intetsteds i rapporten ses en kontekstualisering af angst og depression. Disse kliniske tilstande problematiseres ikke som eventuelle naturlige følgevirkninger af et voldeligt forhold. Det er i sig selv kritisabelt og tigger om misbrug i de forkerte hænder, eftersom victim-blaming kan indlæses i de nøgne, ukommenterede fund. 

Men det fremstår også som den tredje indikator om, at Ask Elklit ikke har været involveret i udarbejdelse af rapporten.


Elklit har tillige tidligere beskrevet stalkede mødre som værende præget af en høj PTSD-forekomst (75%), og det er påfaldende, at PTSD slet ikke kommer i spil som en faktor i beskrivelsen af krisecenterkvinders psykologiske belastning. Faktisk nævnes PTSD ikke med et eneste ord i dette afsnit.  

En række personlighedsforstyrrelser er ligeledes observeret blandt krisecenterpopulationen, herunder borderline, hvor  symptomerne kan svære at skelne fra PTSD-symptomer –– dog ikke for en ekspert i traumatologi. 

Efterskrift: Det fremgår med al tydelighed af interview med Ask Elklit, at han ikke er vidende om den omfangsrige voldsforskning og derfor blander voldskategorierne sammen, bagatelliserer krisecentervolden (henviser den mere eller mindre til psykiatrien) og fremhæver den gensidige vold som det egentlige fokus fremover. Han hævder også, at årsagen til vold er den samme hos mænd og kvinder.

1 kommentar:

  1. Du skriver:
    "Rapportens manglende definition af psykisk vold er som tidligere anført påfaldende. Det kunne skyldes, at en officiel definition ikke findes,"

    Jeg vil her gentage en kommentar, jeg kom med 25. november 2017:
    "Jeg bemærker også - hvilket er nyt for mig - at Den Danske Regering mener at psykisk vold (som defineret i konventionens artikel 33) er dækket af straffelovens §§245 stk 2, 260 og 266. (p. 14). Fremadrettet vil jeg mene, at enhver der bruger udtrykket psykisk vold relatere sit argument til retspraksis omkring disse tre bestemmelser."
    https://mareridts.blogspot.dk/2017/11/grevio-er-enig-med-eu-parlamentet-og.html

    Jeg vil altså mene, at der findes i hvert fald en officiel definition af psykisk vold(Istanbulkonventionens artikel 33) og at den danske regering anser, at den er dækket i dansk ret af straffelovens §§245 stk 2, 260 og 266.

    Jeg vil da sådan set give dig ret i, at det er værd at bemærke, hvis der er lavet en rapport med anbefalinger til regeringen om psykisk vold uden denne reference. Det er vel forskningens natur at der så kan være grundlag for en anden forsker at skrive et dokument, der belyser dette ellers ubelyste spørgsmål. Det lyder som om det skal være en forsker, der har viden om retspsykiatri..

    SvarSlet