"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

onsdag den 31. januar 2018

TV2's journalister i retten for bagvaskelse af advokat Pia Deleuran: om udbredelse af sladder via public service-medier

Den 30. januar i år forløb andet retsmøde i bagvaskelsessagen mod TV2's Sanne Lau Pedersen, Jakob Binderup og Merete Eldrup. Det første blev afholdt 2. december 2017. Under begge retsmøder blev der demonstreret alt fra ekstremt dårlig hukommelse til suspekt påberåbelse af kildebeskyttelse.

RECAP: Som det vil være læsere af denne blog og ikke mindst Mediernes møgkællinger (side 102ff) bekendt, blev to advokater, Vivian Jørgensen og Pia Deleuran, ved navns nævnelse udstillet som brodne kar og uetiske advokater i et koordinerede anslag mod en “håndfuld” advokater d. 12. marts 2015.

DR og offerudvælgelsen
Og nu til nyhederne med Poul Erik Skammelsen


Advokaterne Jørgensen og Deleuran politianmeldte herefter de implicerede public service-medier, DR, Radio24syv og TV2, men fik afslag, da sagen ikke havde "almen interesse". Klage til Pressenævnet resulterede også i afslag, da de formelle forhold sås overholdt. Pressenævnet tog dog ikke stilling til sandhedsværdien af de i udsendelserne fremsatte påstande.

Advokat Deleuran lagde herefter sag an iht. straffelovens § 268 om bagvaskelse og subsidiært § 267 om æreskrænkelse –– principalt mod journalist Sanne Lau Pedersen, som havde lavet det indslag på 19-nyhederne, hvori Deleuran med navn og adresse blev udstillet som uetisk, og Jakob Binderup, som havde skrevet den ledsagende artikel til TV2-Nyheder,  subsidiært adm. direktør Merete Eldrup, ansvarshavende redaktør for TV2 Danmark A/S. 

UNDER RETSMØDET I DECEMBER 2017 fremkom det under vidneafhøring af Sanne Lau Pedersen, at den liste over advokater, der angivelig optrådte uetisk, ikke kun var fremsendt af Foreningen Far. Nej, en identisk liste –– på nær ét navn ––  var angivelig fundet hos en alternativ hemmelig kilde af “høj troværdighed". Kilden var ganske belejligt underkastet kildebeskyttelse, og påstanden om to enslydende lister, heraf en af "høj troværdighed", står simpelthen ikke til troende. Det er ikke første gang begrebet kildebeskyttelse viser sin bagside som egenbeskyttelse.

Under samme retsmøde var Jonatan Placing, der på tidspunktet var ansat hos TV2, indkaldt som vidne. Under vidneansvar fortalte Placing, at han ikke vidste, hvem den her på bloggen så kendte Christian Thorsen Nørgaard var, hvilket er bizart, eftersom Placing stod for indslaget om selv samme Nørgaard i aftenens Nyhederne med Poul Erik Skammelsen, et indslag, der resulterede i skriftlige klager fra Tammy Nørgaard og dennes mand, og som endte i Pressenævnet.




Placing fortalte også under vidneansvar, at han hjalp Sanne Lau Pedersen med indslaget, fordi han ikke selv havde nogen historier den dag, hvad han jo tydeligvis havde. Alligevel kunne han ikke huske, om han havde set nogen lister.

Under andet retsmøde, d. 30. januar, var Jonatan Placing igen indkaldt som vidne. Her blev der boret i, om han virkelig ikke kendte Christian Nørgaard. Det kunne han ikke huske, det var han ikke sikker på. Advokat for sagsøger, Gert Dyrn, fik ikke lov at fremlægge de udskrifter fra Tammy Nørgaards telefon, der dokumenterede hendes mange samtaler med Placing d. 12. marts 2015, fordi de først blev indleveret dagen før retsmødet. 

I dombogen kunne man senere læse om Placing: 




Tidligere kontor- og afdelingschef i Statsforvaltningen, BENTE KOUDAL, fortalte under sin vidneforklaring, at hendes deltagelse i udsendelserne den dag og aften havde været motiveret af ønsket om at viderebringe behovet for sandhedspligt i Statsforvaltningen. Koudal havde ingen viden om en liste over advokater, men angav, at både H3B og Foreningen Far pressede på for at få Statsforvaltningen til at politianmelde advokater. Det mente Koudal ikke, at der var grundlag for. 

BIRGIT SØDERBERG, formand for LOKK, fortalte i vidneskranken bl.a. om Pia Deleurans store arbejde, men også, at man i LOKK var blevet bestyrtet over de beskyldninger, der var fremkommet under udsendelserne d. 12. marts. Søderberg fortalte om at være blevet bestormet af både journalister og Foreningen Far, der ville have hende til at “indrømme”, at alle mulige ikkevoldsramte kvinder blev lukket ind på krisecentrene, hvad hun også i skranken pure kunne afvise. 

Sluttelig var også LONE BRANDENBORG, daværende formand for Danske Familieadvokater, indkaldt, men fungerede fortrinsvis som karaktervidne for Pia Deleuran og gentog, hvad der er almen viden, nemlig at der ikke foreligger klager mod Deleuran i Advokatnævnet, hvad TV2 var vidende om på tidspunktet for udsendelsen.

SANNE LAU PEDERSEN havde under andet retsmøde ifølge en tilstedeværende advokat et meget tydeligt kropssprog, der med himmelvendte øjne og rystende hoved tilkendegav utilfredshed med de fremkommende vidneudsagn, der alle viste, at hendes dækning havde været ensidig og ikke kunne dokumenteres.  

Der er således i dag ikke ét eneste bevis på, at Pia Deleuran er et uetisk broddent kar, men til gengæld en overflod af beviser på det modsatte. 

Det bliver spændende at se dommen. Efter al sandsynlighed vil det vise sig, at det er ansvarsfrit for public service-medier at alliere sig med interesseorganisationer og udbrede udokumenteret sladder i bedste sendetid.

12 kommentarer:

  1. Tak for opdateringen. - Du får nok desværre ret i din formodning om sagens udfald...

    SvarSlet
  2. Jeg ville ønske, at jeg var optimistisk. Det er grotesk, Hvad foreningen Far og medierne har gang i. Mildt sagt.
    Al mulig held og lykke til Pia Deleuran.

    SvarSlet
  3. Skræmmende at man som journalist kan få lov til at ødelægge et andet menneskes ry og arbejde, uden skyggen af beviser for sine journalistiske løgne. Journalister burde skulle stå til ansvar for det de skriver, og ikke kunne gemme sig konsekvens-frit under deres kilder. Det er jo heller ikke tilladt for mig eller andre at postulere løgne om et andet menneske, blot fordi man har hørt andre sige løgnen.

    Når det så er sagt, så er det jo sygt at man tager Forening far og Jesper Lohses ord for sandheden. Hvor er den journalistiske faglighed dog blevet af!

    SvarSlet
  4. Du skriver: "det er ansvarsfrit for public service-medier at alliere sig med interesseorganisationer."
    Ja! Det skal det sørme også være.

    Et eksempel fra et andet område: Forbrugerrådet Tænk er også en interesseorganisation. Skulle de være ansvarspådragende for journalister at spørge dem, om en forbrugervinkel på fx byggefirmaer? Fra mit liv som TV-seer kan jeg huske engang Kontant fortalte en historie om en familie, der havde prøvet at bygge et hus og var endt i et helvede af dårlig byggekvalitet, og manglende reparationer.

    De opstøvede håndværkeren, der havde bygget det, og jeg fik ikke indtryk af, at han var et ondt menneske eller generelt snød og bedrog. Med det konkrete hus havde han bare lavet noget juks og påtaget sig en opgave han ikke magtede, og det havde så ødelagt nogle andre menneskers liv.

    Skulle Kontant ikke have lov til at lave det indslag? Selvom det er ubehageligt for den erhvervsdrivende, så fik han jo mulighed for at stille op til interview og få sin side af sagen med i pressedækningen, som jeg vil tro at de to advokater i denne sag også har fået af journalisterne.

    Jeg er dog ikke jurist, så jeg skal ikke hverken før eller efter dommen foreligger kloge mig på, hvordan retten ser eller bør se på pressehistorier, der kritiserer navngivne erhvervsdrivende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er da helt utrolig, Lars Jensen, som du bruger din tid på konstant og temmelig håbløs relativering herinde. Ved du ikke, hvad public service-forpligtelser indebærer og har du ikke forstået problemet med at hænge folk ud uden bevisførelse? Mvh Philip Have

      Slet
    2. Ift. public service kan man jo begynde med defintionen i TV2s kontrakt:
      "Der skal i udbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved
      programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og
      ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed.
      Udsendelsesvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig
      samfundsinformation og debat.
      ...
      TV 2 DANMARK A/S skal i det samlede programudbud tilbyde en bred
      samfundsmæssig dækning af Danmark og således afspejle den mangfoldighed af kultur, livsopfattelse og levevilkår, der er i de forskellige dele af landet.
      "
      https://kum.dk/fileadmin/KUM/Documents/Kulturpolitik/medier/TV2/2015/Tilladelse_til_TV_2_DANMARK_til_at_udoeve_public_service-programvirksomhed.pdf

      Vi må jo afvente og se om retten mener at de to advokater er blevet hængt ud på basis af manglende lovpligtig dokumentation.

      Set fra redaktionens side er dokumentationen i denne sag er såvidt jeg forstår, at en interesseorganisation er villig til at stå på mål for påstanden at et antal navngivne personer skaber noget, som interesseorganisationen opfattter som et problem. Hverken du, jeg eller de fleste andre læsere af denne blog er jo i tvivl om at informationen er formidlet videre af en interesseorganisation og det indgår i vores vurdering af informationens kvalitet.

      Jo, jeg synes det er træls når man hænger folk ud. Jeg synes, der er alt for meget af det fra begge sider i denne debat og finder det ødelæggende for at få en fornuftig politisk diskussion i forhold til det lovarbejde, der finder sted på blandt andet strafferetsområdet i forhold til psykisk vold samt det familieretslige område.

      Den sandhedspligt som kontorchefen har deltaget i programmet for at få diskuteret er efter min opfattelse fx ikke fuldstændigt uvæsentlig.

      Slet
  5. Jeg er overrasket over vidnemålet fra tidligere kontor- og afdelingschef i Statsforvaltningen, BENTE KOUDAL. Det hænger ikke sammen, at hun udtaler sig til fordel for sandhedspligt i Statsforvaltningen, når man tænker på, hvad hun ellers beskætigede sig med, da hun var ansat der.

    Rosemary

    SvarSlet
  6. Lars, mener du løgne kan betegnes som kvalitet og faglighed? Er det i borgernes interesse at blive fyldt med løgne?!

    SvarSlet
  7. Det 8. af de 10 bud lyder: ”Du må ikke anklage nogen på falsk grundlag”. Det er vel imidlertid mest Kristendemokraterne, der begynder der, og det er vel ikke just deres familiepolitik, der er udgangspunktet for denne blog.

    Nej, selvfølgelig skal man ikke lyve. En af forbandelserne ved dette politikområde er netop, at det er så almindeligt (at anklage sin modpart for) at lyve. Det er et helt reelt spørgsmål omkring sandshedspligt som Bente Koudal nævnte under retsmødet, og fordi det var et retsmøde havde hun sandhedspligt, da hun sagde det. Det havde de forældre, som samme dag var til møde i Statsforvaltningen ikke.

    Jeg synes det må gøre en forskel om det er journalisterne (der er sagsøgt her) eller kilderne, som evt. lyver.

    Jeg opfatter det ikke som løgn, at de to advokater har en overvægt af sager med disse tre karakteristika: 1. (anklage om) vold og Krisecenterophold 2. Kategorisering som højkonfliktsag. 3. Krav om, at der ikke fastsættes samvær.
    (Andre på denne blog kender de to advokater bedre end mig, så ret mig, hvis det er forkert.)

    Jeg opfatter det heller ikke som løgn, at Foreningen Far ud fra deres kendskab til området ved det og har skrevet de to navne på en liste over advokater, der har mange af den type sager.

    Jeg opfatter det ikke som løgn, at Foreningen Far muligvis har det synspunkt, at advokaterne på listen fremmer de karakteristika ved sagerne, og at andre advokater – ifølge dette synspunkt - ville være gået med andre krav, der indebar at der ville blive fastsat samvær.

    Jeg synes ikke, at det er uvæsentligt for den familiepolitiske debat at offentligheden ved, at det synspunkt findes.

    Jeg ved det ikke, men jeg vil tro de to advokater har haft mulighed for at kommentere historien i forbindelse med at den blev lavet. Det er såvidt jeg har forstået en del af det journalistiske kodeks. Hvis de ikke har, så ville der være noget at komme efter hos medierne mener jeg.

    I øvrigt:
    Jeg synes det er væsentligt at skelne på faktaudsagn, der kan være sande og falske, eller holdningsudsagn, man kan være enig eller uenig i. Fx skrev forkvinden for Dansk Kvindesamfund Lise Holmfjord for et par dage siden i Berlingske: ”En voldelig handling er altid bevidst og strategisk.”

    Det udsagn mener jeg er falsk, fordi jeg mener at vold som affekthandling findes i verden. Hvis jeg tror at Lise Holmfjord vidste at vold som affekthandling findes i verden, da hun skrev udsagnet, så må jeg jo mene at hun løj i Berlingske Tidende for et par dage siden.

    Jeg planlægger imidlertid ikke at lægge sag an mod Berlingske for manglende ”kvalitet og faglighed” eller ”for at fylde borgerne med løgne”.

    Jeg vælger at opfatte udsagnet som del af en holdningsorienteret debat, hvor vi i det danske demokrati plejer at tilbagevise udsagn vi ikke er enige i ved at deltage i debatten med dem vi ikke er enige med. Som jeg gør lige nu, og som jeg synes flere burde gøre.

    Man kan mene meget om det oplæg til ”Opdragelsesdebatten” som ministeren lige er kommet med, men der ligger jo i det at forældre har et ansvar for at opdrage deres børn. Efter min opfattelse er en del af det ansvar at opføre sig ordentligt over for sin medforældre.

    SvarSlet
  8. Kære Lars Jensen.
    Det er dog ulideligt, som du, bedrevidende, bliver ved med at brede dig i kommentarsporene på denne blog!
    Et konstruktivt forslag: opret din egen blog, hvor du kan få afløb for din ubændige skrivekløe!

    SvarSlet
  9. Til Lars Jensen

    Nu må du simpelthen stoppe det vrøvl!

    Du skriver ”Jeg synes det må gøre en forskel om det er journalisterne (der er sagsøgt her) eller kilderne, som evt. lyver.”


    Min kommentar: Uanset hvem der lyver, ændrer det ikke på at en journalist har til opgave at lave research på en evt. historie og udvælge gode kilder. Det er hele essensen i det at være journalist! At tage en kildes ord for 100 % gode vare kan IKKE betegnes som research! Og slet ikke når den kilde man udvælger, er den dårligste type kilde der findes; ”Partskilde” – der netop HAR en personlig interesse i historien og en bestemt vinkling! – Og netop denne type kilde skal journalister være ekstra kritiske overfor! Men i denne sag har man tage partskilde og nærmest brugt som ekspertkilde. Det er ikke journalistisk faglighed, og kan på ingen måde kaldes kvalitet jf. public service loven! H3b og Foreningen far er partskilder – og journalistisk set endda nogle rigtig dårlige af slagsen, netop fordi de har en økonomisk vinding i en bestemt vinkling af sagen.
    Så når en journalist tager deres partskilde ord og vinkler en historie ud fra det, uden at lave ordenligt research, så deltager journalisterne i at udbrede løgne og injurier om et andet menneske. Havde det været et normalt menneske i Danmark som rendte rundt og spredte løgne der kunne betegnes som injurier, så ville man jf. straffelovens § 267 kunne komme i fængsel eller få en bøde. Derfor skal det på INGEN måde være straffrit for en journalist, når denne deltager i – og bruger sin journalistiske rolle til at sprede injurier og løgne. Det skal straffes, så man kan få en journalistisk faglighed! No wonder at folks tillid til medierne er nedafgående! Medierne skal sgu bygge på korrekte informationer og oplysninger, ikke på løgne.


    Derefter skriver du: ”Jeg opfatter det ikke som løgn, at de to advokater har en overvægt af sager med disse tre karakteristika: 1. (anklage om) vold og Krisecenterophold 2. Kategorisering som højkonfliktsag. 3. Krav om, at der ikke fastsættes samvær.”
    Selvfølgelig har visse af de nævnte advokater en overvægt af sager hvor der er vold og krisecenter indblandet. Andet ville jo være mærkeligt, eftersom der er advokater der netop tager disse sager. At de derfor har en overvægt af disse sager, er der intet mærkeligt i. Det er ligesom at en dyrlæge har at gøre med flere syge dyr end andre, og at inkasso afdelinger har flere inkasso sager end andre afdelinger. Folk der har fokus på skimmelsager, har jo også flere sager af denne slags, end andre håndværkere.

    Men det er jo heller ikke det problemet lyder på, det der er problematikken er når medier hjælper med at sprede løgne som at disse advokater skulle påvirke deres klienter til at opdigte voldsanklager mv. Enhver der har bare lidt kendskab til disse sager, ved at volden og krisecenter opholdet sker FØR en advokat bliver indblandet. Ergo har advokaterne INTET med dette at gøre. Men det glemte medierne at oplyse, for den løgneriske vinkle fra de dårlige partskilder ville sælge flere overskrifter og dermed få flere læsere.


    Foreningen Far samarbejder med en håndfuld advokater, og er selvfølgelig interesseret i at disse advokater står godt, når de tager Forening fars medlemmers sager. Derfor er Foreningen Far som kilde utroværdig og en dårlig partskilde, da de selvfølgelig har en interesse i, at vinkle historien så de advokater kvinderne bruger står dårligt og får et dårligt ry. For på denne måde kan man indirekte påvirke dommere og statsforvaltningen. Det skal man ikke være Einstein for at forstå. Det burde selv en som dig kunne forstå, derfor stiller jeg mig uforstående overfor din kommentarer og evige forsøg på forsvare Foreningen Far adfærd.

    SvarSlet
  10. Anne Lyster: Jeg har noteret dit synspunkt. Jeg har angivet min grund til at skrive her, og det er ikke for at få afløb for en skrivekløe.

    Til ’En bekymret mor’:
    Jo, journalister skal gøre deres arbejde, som inkluderer - i det omfang befolkningens medieindkøb via licens mv. tilllader det – grave, stille kritiske spørgsmål og finde hele historien. En del af det er at formidle synspunkter ud fra om de er relevante for debatten og ikke ud fra om man er enig i dem.

    Tag fx dette klip hvor Morten Løkkegaard interviewer Mogens Glistrup:
    https://www.youtube.com/watch?v=JpWj_sA1xuQ

    Hvis Mogens Glistrup havde sagt noget løgn om Pia Kjærsgaard i det interview, skulle Pia Kjærsgaard så have sagsøgt Morten Løkkegaard?

    Jeg mener nej. Det er Mogens Glistrup, der har ansvaret for hvad han siger. Han kan ikke kaldes en for offentligheden irrelevant stemme i den daværende debat om Fremskridtspartiet. Jeg kan umiddelbart ikke se grund til at klandre Morten Løkkegaard et sådant interview, selvom kilden tydeligvis har en personlig interesse i sagen. Interviewet giver jo netop os som offentlighed mulighed til at forholde os til kildens synspunkt. (og måske smile lidt af det, som jeg gør, når jeg ser klippet..)

    Du skriver ”at volden og krisecenter opholdet sker FØR en advokat bliver indblandet.”

    Som jeg har forstået Foreningen Fars synspunkt sker det nogle gange EFTER. Hvis jeg ikke har misforstået, så mener nævnte interesseorganisation angiveligt også, at der findes advokater, som hjælper deres klienter ved at instruere dem i at lyve under møder med Statsforvaltningen med henblik på at udløse afsnit 14 i samværsbekendtgørelsen.

    Jeg repræsenterer ikke Foreningen Far, så jeg kan ikke tages til indtægt for foreningens synspunkter, og vil ikke stilles til ansvar for dem. Jeg har mange meninger om, hvordan den forening kunne blive mere elegant i sin interessevaretagelse, men på godt og ondt må jeg anerkende at den er den største organisation, i forhold til den sag (at børn har glæde af fædres ressourcer også i ikke-kernefamilier), den varetager. Helt overordnet mener jeg at foreningens sag er legitim, og interessevaretagelse som begreb er legitimt. Jeg tager derimod afstand til foreningens slettepraksis og det pjat, som politianmeldelser af indlæg på denne blog i bedste fald må beskrives som.

    Jeg er enig med dig, når du skriver: ”Selvfølgelig har visse af de nævnte advokater en overvægt af sager hvor der er vold og krisecenter indblandet. Andet ville jo være mærkeligt, eftersom der er advokater der netop tager disse sager. At de derfor har en overvægt af disse sager, er der intet mærkeligt i.”

    Jeg tænker at det derfor kunne have været værdifuldt for det program, hvis de advokater havde stillet op til interview og fortalt om deres vinkel ud fra erfaringen med de sager. Hvis de ikke er blevet tilbudt at komme med deres syn på sagen, vil jeg umiddelbart mene, at de har god grund til at klandre journalisterne.

    SvarSlet