"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

onsdag den 8. november 2017

Foreningen Fars 40-årsjubilæum, tredje kapitel: SurveyMonkey

Foreningen Far præsenterer til deres jubilæumsarrangement i fællessalen på Christiansborg d. 10. november en “ny rapport om fædrebarsel”.

Det er en rapport, som foreningen har hjemmelavet ved hjælp af et SurveyMonkey-spørgeskema og med deltagelse af angivelig 2.000 fædre –– angivelig, for vi aner ikke, hvor mange fædre, der egentlig har deltaget i undersøgelsen og har ingen muligheder for at kontrollere det tal. Det er ét problem, men der er talrige andre, herunder:
 


Fædreundersøgelser kan, som man ser, besvares af mor, far og børn. Faktisk kan den besvares af alle, for spørgeskemaet ligger frit fremme på nettet, så ikke kun hele familien, men alle og enhver ubegrænset kan besvare undersøgelsesspørgsmålene, så mange gange de lyster. Ønsker man et særligt resultat, kan det opnås ved tilstrækkelig flid på tastaturet eller ved hjælp af en robot. 

(Der er siden denne blog blev postet tilsyneladende blevet sat ip-tjek på undersøgelsen, så det ikke længere er muligt at besvare den flere gange fra samme enhed).

Der tale om en ikke-randomiseret undersøgelsespopulation taget fra fædreoplandet omkring Foreningen Far. Derfor giver undersøgelsen –– måske –– en indikation om, hvad fædre i og omkring foreningen mener om barsel, men intet om, hvad danske fædre som sådan mener.

SurveyMonkey-resultaterne er derfor værdiløse, og undersøgelsen ubrugelig og til dels overflødig. 

Epinion har nemlig tidligere i 2017 lavet en barselsundersøgelse for DJØF, FTF, DM, LO & IDA på basis af et kvalitetssikret og pilottestet spørgeskema, gennemført med et repræsentativt udsnit af forældre i beskæftigelse.

Heraf fremgår bl.a., at mænd oplever disse faktorer som forhindringer for mænds barsel:


• Økonomien, hvis man ikke eller kun delvist er sikret løn under orlov (56 procent)
• Manglende opbakning fra arbejdsgiver om orlov til fædre (32 procent)
• Faren har kun ret til 14 dages orlov ifølge loven (32 procent)
• Partneren har bedre vilkår for barsel (29 procent)
• Samfundet har en forventning om, at barselsorlov primært er for kvinder (23 procent)
• Kollegerne får mere travl, hvis jeg tager på barsel (21 procent)
• Partneren foretrækker at holde hovedparten af orloven (20 procent)
• Partnerens job umuliggør barsel (15 procent)
 

Det er hyppigt anført, at mange mænd “ikke kan få lov til at holde barsel af konen –– en konflikt, der kan ende i skilsmisse," udtalte formanden for Foreningen Far, Jesper Lohse til Berlingske i 2016 i artiklen Gider fædre ikke holde barsel – eller må de ikke for mødrene? 

Undersøgelsen afliver denne vandremyte, eftersom dette at “ens partner foretrækker selv at holde orloven", kun tegner sig for 20%. 

Men det er værd at lægge mærke til, at Epinions undersøgelse ikke beskæftiger sig med lyst, men udelukkende med eksisterende barrierer. Vi ved altså stadig ikke, hvor mange fædre, der –– hvis de økonomiske forhindringer var væk –– egentlig ville ønske at tage mere barsel.  

Af samme Berlingske-artikel fremgår det nemlig, at Novozymes tilbyder mænd 25 uger på fuld løn, men at de kun tager 11, og at fædrene heller ikke på Novo Nordisk udnytter deres ret til lang forældreorlov fuldt ud.

En reel behovs- og/eller lystundersøgelse foretaget af en uafhængig forskningsinstitution udestår altså stadig, men den skal nok laves ved en anonym spørgeskemaundersøgelse, hvis sandheden skal frem. 

Under ingen omstændigheder kan Foreningen Fars højt politiserede og ikkerepræsentative barselsundersøgelse gøre nogen klogere.

Se også:

Foreningen Fars 40-årsjubilæum, første kapitel: ordstyreren 

Foreningen Fars 40-årsjubilæum, andet kapitel: det demokratiske underskud

6 kommentarer:

  1. Med et peyton script* kan en enkelt person automatiserer at den nævnte spørgerskemaundersøgelse besvares 2000 gang med fx 5 forskellige variationer af besvarelser der alle peger på det samme ønskede resultat.

    Undersøgelsen er med andre ord så nem at påvirke i en bestemt retning at det i sig selv gør den ugyldig. Og så bør den som udgangspunkt ikke foretages af en partsrepræsentant i debatten.

    Thomas, MatrixEdu.dk

    * Programkode der afvikles på en computer i et terminalvindue.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du mener Python script? Ja, det er ballot-stuffing, billigt og nemt. Der findes også intelligente robotter, som kan spoofe ip-adresser og gøre det samme, så ingen ville opdage det.

      Slet
    2. Jeps. Det er det jeg mener. Vi bruger det på jobbet til at automatisere opsætning af hold på vores platform, så vi spare mandetimer til manuel opsætning.

      Slet
  2. Undersøgelsen var så tendentiøs, at det ikke var muligt at svare, at man IKKE ønskede fædrebarsel. Og det var heller ikke muligt at fortælle, at ens kone eller ekskone frivilligt gav én lov at holde barsel.

    SvarSlet
  3. Det ER faktisk muligt at sige det: man skal trykke på Andet og skrive en kommentar. Men det er rigtigt. Det kommer ikke ikke frem i det endelige resultat. Spørgeskemaet er i det hele taget et kapitel for sig, og søreme om det ikke lykkes at få digital post med :-)

    SvarSlet
  4. Jeg kender en, der har besvaret SurveyMonkey 3 gange uden problemer på den samme browser, før du skrev dette indlæg. Nu er der sat ip-tjek på, og jeg får at vide, at jeg har besvaret undersøgelsen. Man kan dog stadig besvare den fra Safari, Firefox og Tor OG hvis man sætter VPN på.

    Den slags undersøgelser er designet til, at man kan skabe det resultat, man ønsker!

    Det her møde er pinligt for demokratiet - omvendt får vi frem i lyset, hvilke politikere, der lægger navn til at kalde dette for "en rapport".

    Rosemary

    SvarSlet