"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

tirsdag den 14. november 2017

Endnu en mediehistorie efter kendt forskrift

Mediefarcen, den fortsatte og konstante udbredelse af myten om den onde, løgnagtige kvinde, fortsætter naturligvis. Denne gang er det Ditte Okman, der er mikrofonholder. Det sker i Radio24syvs ugentlige sladdermagasin Det vi taler om, som i sidste uge havde besøg af Klaus Pagh i anledning af udgivelsen af bogen Et liv blandt komikere og skønne kvinder. Her kom Ditte Okman nemlig også ind på hans version af hans “kamp for hans søn”. I programmet kunne Okman af uforståelige grunde ikke nævne navnet på Paghs ekskæreste, Karema Hviid –– uforståelige, fordi navnet kun er en kort Google væk. Klaus Pagh fik derfor frit lejde til flere gange under interviewet at udtale, at hans ekskæreste havde været fuld af løgn og til at genfremsætte mytologiske betragtninger om kvinder generelt. 

Interviewet forløb således, og alle Paghs gratis ærekrænkende påstande er kursiverede:

Pagh: I syv år måtte jeg kæmpe for at se ham [min søn]. Hun [Karema Hviid] bildte folk en hel masse møg ind om mig, og det gjorde, at det var svært at komme igennem, og lige så snart de fandt ud af i kommunerne, at hun var fyldt med løgn, så skiftede hun bare til en anden kommune, så startede det hele forfra.

Okman: Hvor er det endt i dag?

Pagh: I dag er der ikke noget. Hun er blevet dømt flere gange og har været i fængsel for at bortføre min søn.
 

Okman: Ser du din søn?

Pagh: Ja, ja, nu ser jeg ham. Han kommer hver anden weekend, og jeg ser ham også i ferierne, og vi har et godt forhold. Men i starten var han jo nærmest bange for mig, fordi hun havde fyldt ham med alt mulig løgn.

Okman: Du kom jo til at bruge op imod en halv million kroner for at rense dit eget navn … Men man får jo nok ikke fri proces, hvis man hedder Klaus Pagh.

Pagh: Hun fik fri proces, hun fik penge til at betale advokaten, men det gjorde jeg jo ikke, jeg måtte betale ved kasse 1. Og det var jo sådan, at hvis jeg vandt en sag – fx der var en dame [Vibeke Manniche, red.], der havde skrevet noget, så vandt jeg over hende, jeg fik 40.000, men jeg så dem ikke. De gik til advokaten. Det var håbløst.

Okman: Men det var vel kampen værd, uanset, for det endte jo med, at du fik renset dit navn og  fik adgang til din søn – og han fik også adgang til dig.



Pagh: Det eneste, der irriteret mig er, at mænd i min situation, for der er nemlig mange kvinder, der bruger det dér trick med at sige, at man har haft noget med barnet at gøre, ikke, og så er de udelukket fra at se børnene i flere år, ikke, og hvis de ikke har penge så hænger de på den, ikke. Jeg var glad for at jeg lige havde nogen penge der, jeg kunne smutte af til advokaten.


Sådan lyder historierne jo altid, indtil man får det hele med, altså det medierne aldrig får med, jf. Mediernes møgkællinger side 23ff

Det hele omhandler her først og fremmest, at Hviid og Paghs fælles barn, Isak, blev tvangsanbragt på børnehjem, efter at politiet havde pågrebet Karema, der var flygtet ud af landet med Isak. 

Man må spørge sig selv, hvor løgnagtig og fejlagtigt opfattende Karema Hviid i virkeligheden var, når sønnen efter hjemkomsten kun kunne se sin far under overvågede samvær og måtte tvangsfjernes –– og stadig i en alder af 13 år bor på børnehjemmet. 

Tvangsfjernelse fra moren er den sædvanlige straf, der rammer alle mødre, som flygter med deres børn og dermed berøver eksen adgang til barnet, således også bl.a. Linda Saugsted og Angelina Mathiesen. Barnets tarv er for myndighederne ikke så vigtigt som afstraffelsen af mødrene og den formodede præventive effekt dette menes at have.

Hele Pagh/Hviid-forløbet og bevæggrundene fremgår af denne artikel.
 

Men det hele omhandler også, at Klaus Pagh ifølge en artikel i BT reelt er uegnet til at være far. Dette skriver BT efter gennemgang af en række fortrolige psykolograpporter. Grundene, som de fremlægges af BT, er, at Klaus Pagh og sønnen ikke havde megen kontakt, når de sås, at Klaus Pagh ikke kunne huske sønnens navn, og at han simpelthen var for gammel til at være far.

Ingen af Karema Hviids beskyldninger om incest kom frem i artiklen, formentlig fordi disse ville være injuriepådragende, hvad både lægen Vibeke Manniche og Karema Hviid selv har måttet erfare. Begge indgik forlig med den injuriestævnende Pagh, Manniche for en kommentar, som en læser af hendes blog havde fremsat i kommentarfeltet:
 

Huskede du at fortælle om de gange, hvor du puttede din tissemand i munden og røven på din lille søn?

Citatet ligger stadig bredt tilgængelig på nettet, bl.a. her.


Selv havde Manniche alene fremsat bekymringer for barnet, hvilket ikke er injuriepådragende.

Det fremgår af flere artikler i Ekstra Bladet, bl.a. denne.

Derimod havde Karema Hviid politianmeldt Klaus Pagh for incest. Det fremgår af denne artikel, at det skete efter en videoafhøring af drengen.
 

“Under afhøringen blev den lille dreng spurgt, om hans far nogensinde gjorde noget, der gjorde ondt. Det bekræftede han med et nik og kom ifølge den båndudskrift af videoafhøringen, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, med flere intime afsløringer.”

Igen har vi med andre ord hørt været vidne til en mand, som får kritikløs medieadgang til at fortælle historien om at være en forfulgt uskyldighed. Facade alt sammen.

På grund af Klaus Paghs kamplyst i retssalene har dette indlæg udelukkende benyttet sig af allerede publicerede kilder.

13 kommentarer:

  1. Klaus Pagh, var det ikke ham der gik og snagede rundt i X'ens aflagte skrald?


    Sonja




    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg da bestemt ikke. Husk lige på, at jeg står til ansvar for evt. injurierende bemærkninger i disse kommentarfelter. ("Aflagt skrald" er i øv en pleonasme. Skrald er pr. definition aflagt :-) )

      Slet
  2. Den er god nok, med eller uden "aflagt" - Google:-"Klaus Pagh taget på fersk gerning".

    Sonja

    SvarSlet
  3. Tak for at bringe disse vanvittige sager frem i lyset. Præcedens i Danmark trækker et spor af dybt traumatiserede børn efter sig. Og det bliver tilsyneladende ved og ved og ved .... og understøttes af medierne.
    Hvornår trænger budskabet i "Mediernes møgkællinger" igennem?

    SvarSlet
  4. Sidsel Jensdatter Lyster15. november 2017 kl. 10.09

    Jo, det var Pagh, der snagede i ekskærestens papirer i hendes skraldespand. Kilde: https://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/article4177777.ece

    Jeg kan tilføje, at han ifølge pålidelig kilde kører injuriesag mod sin anden ekskone, Ida Von Hahn lige nu. I ved hende, som beskyldte ham for partnervold i 1998. https://www.bt.dk/underholdning/klaus-pagh-jeg-vil-foele-mig-som-en-mand

    For mig siger det noget om Pagh, at han gør sig en masse besvær for at få et barn hjem - for derefter at placere barnet hos fremmede og skifte barnets identitet med et nyt navn. Det ligner en straffeaktion mod moderen, hvor barnets tarv er glemt.

    To unge mennesker, som uafhængig af hinanden, er venner med Klaus Paghs og Karima Hviids søn, har fortalt, hvordan Isak ofte bad om at komme hjem til sin mor, hvor han altid har boet og været glad og tryg. Men hverken Klaus eller myndighederne lyttede til barnet.
    Jeg ved ikke, hvordan situationen er nu, og om Isak er faldet til på børnehjemmet (angiveligt en kostskole, primært for kriminelle og adfærdsvanskelige børn, hvor Isak var yngste elev, ifølge hans venner).

    Forældreansvarslovens intention om at sikre, at alle børn har to forældre efter skilsmissen, har i hvert fald haft det modsatte resultat i denne sag. Måske skulle loven ses efter i sømmene, så lovgivere og myndigheder ikke kommer til at tvangsnormalisere de forældre, som vi normalt ønsker at beskytte børn imod.

    Jeg siger ikke, at det er tilfældet i denne sag. Injuriesager er jo en velkendt måde at lukke mindre bemidlede modstanderes mund på. Jeg nævner bare, at Klaus er 82 år og siger i medierne, at hans kone holder liv i ham, og at han havde været død uden hende. Måske er det for krævende at forvente, at en person på dødens rand skal overkomme at tage objektiv og empatisk stilling til sønnens ønske om at forlade børnehjemmet og komme hjem til sin mor? http://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/teater/klaus-pagh-jeg-har-vaeret-heldig-i-kaerlighed.

    Jeg tænker, at en 82-årig mand, som har ført krig mod flere ekskoner og ikke selv passer sin søn, KUNNE være en oplagt genstand for en forældreevne-undersøgelse, f.eks. i geriatrien eller psykiatrien.

    Lad os håbe, der snart bliver lyttet til 13-årige Isak, og at hans ønsker bliver respekteret, så han kan bo, hvor han vil.

    SvarSlet
  5. "Hun har været i fængsel for at bortføre min søn". Freudian slip fra dominerende personlighed med ejerfornemmelser? "VORES" søn, Klaus. Han er ikke "din". Han er din og Karimas.

    Mads Ibsen

    SvarSlet
  6. Først et dumt spørgsmål: Ved vi om moderen har lyst til at få sit navn nævnt i dag i forbindelse med denne sag? Alle EU-borgere har jo retten til at blive glemt. (Det er i sig selv en stor og svær diskussion.)

    SvarSlet
    Svar
    1. Alle EU-borgere har retten til at blive glemt. Dette kan de meddele Google og ofte få indhold fjernet. Dette har hverken Karema Hviid eller Klaus Pagh gjort. Lyst er ikke et parameter. Pointen er, at Klaus Pagh får taletid til at fortælle en historie, der ikke er fortalt færdig. Det er en primæropgave for denne blog.

      Slet
  7. Sidsel Jensdatter Lyster: Måske skulle loven ses efter i sømmene, så lovgivere og myndigheder ikke kommer til at tvangsnormalisere de forældre, som vi normalt ønsker at beskytte børn imod.
    Det lovgivningsarbejde foregår for fuld kraft lige nu siden regeringens udspil fra juni 2017. Det jeg prøver at pine ud af denne blog er mere præcist, hvad politikerne skulle skrives ind i aftaleteksten, for at adresse den problemstilling denne blog søger at rejse. Som jeg har forstået det mener bloggen at man skal kunne fradømmes retten til at se sit eget barn, hvis man stalker sin medforældre.
    I den forbindelse hæfter jeg mig ved denne sætning i oplægget:
    ”Tvangsfjernelse fra moren er den sædvanlige straf, der rammer alle mødre, som flygter med deres børn og dermed berøver eksen adgang til barnet”
    Der er rigtigt meget stof i den.
    Først, tvangsfjernelse besluttes i dag af kommunen som er en administrativ enhed. Administrativ straf hører ingen steder hjemme. Skal man straffes i et retssamfund, så skal man for en dommer.
    Andet, de fleste ville nok opleve det som en straf, hvis de blev fradømt retten til at se sit eget barn, men sådan ser retssystemet vist ikke på det i dag. Burde det det? Bare i oktober var der to omtaler af sager, hvor dømte morderes medforældre tvivlede på, at reglerne gav det bedste svar i forhold til barnet:
    https://ekstrabladet.dk/112/peter-lundin-skilt-fra-konen-han-skal-aldrig-se-sin-soen-igen/6863835
    http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-10-26-mor-doemt-for-firdobbelt-drabsforsoeg-far-kan-ikke-faa-den-fulde
    Burde dommeren fremadrettet i sådanne sager have mulighed for at dømme om samvær i samme dom for at få en samlet sagsbehandling. Bør man kunne fradømme retten til at se eget barn? Skal det ses som en del af straffen? Skal der i så fald reduceres i andre dele af straffen fx antallet af år i fængsel? I givet fald hvor meget. Det er sørme svære spørgsmål? Er det rimeligt at kræve af vore politikere at de skal turde vedtage ny lovgivning om det på det nuværende grundlag?
    Tredje:
    Ifølge Billedbladsartiklen, du linker til, sagde moderen, at ”hun dengang var fast besluttet på, at [faderen] skulle have et forhold til sin søn. De to skulle kende hinanden, og så måtte [faderen] og jeg have vores problemer for os selv, siger hun.”
    Sat på spidsen kan man sige at hun her giver udtryk for at underkaste sig gældende ret. Der er vel heller ingen tvivl om at hun bryder loven, da hun rejser væk så længe med barnet som hun gør. Her synes at være to synspunkter ift. straf:
    1. Hvad en mor gør ud fra hvad hun mener er bedst for barnet er så afgørende del af den særlige moderskabsfølelse at hun skal være straffri for det.
    2. Mødre er voksne mennesker som alle andre og må stå til ansvar for det de gør.
    Der er blandt læserne af denne blog sikkert nogen der abonnerer på både det første og andet synspunkt. For mig at se, er der ingen tvivl om, at man ikke bare må rejse væk med barnet og at der skal være en sanktion for at gøre det. Hvis der kommer en ”intimterrorparagraf” som jeg gerne ville diskutere, hvordan skulle udformes, som skulle kunne fradømme retten til at se eget barn hvis man stalker sin medforældre – eller ikke er god mod børn generelt – så synes debatten på denne blog vel at sige, at så ville færre mødre også komme dertil, hvor de overvejede at rejse på den måde?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det, du nu piner ud af denne blog, er ganske enkelt – en gentagelse: Hvad er barnets tarv? Indtil videre er dette defineret som lige ret til begge forældre, uanset, et forhold, der rangerer højere en barnets sikkerhed og behov for omsorg. Jeg er ret sikker på, at du ikke kan finde et tekssted her, hvor der står, at et barn skal formenes adgang til en far, der stalker, uagtet at stalking-adfærd ikke er et symptom på en sund personlighedsstruktur og oftest kun et blandt flere symptomer.

      Dette holder du så op imod den rutinemæssige tvangsfjernelse af mødre, der har bortført deres børn eller er gået under jorden med dem. Igen tigger dette om en undersøgelse af, HVORFOR disse mødre er gået under jorden med børnene. I alle tilfælde har det været for at beskytte børnene fra fædrene, og børnene er efter fangsten blevet berøvet deres primære omsorgsperson og placeret hos fremmede mennesker, trods deres udtrykte ønske om at komme hjem til deres mor.

      Det er ikke muligt at diskutere Klaus Pagh-sagen i større detalje end det er gjort i blogindlægget af grunde, der er klart specificeret.

      Slet


    2. 1. Barnets tarv som i barnetstarv.nu eller barnetstarv.com ?

      Uanset hvad man måtte mene om disse to hjemmesider - og jeg er ikke stor fan af nogen af dem - så viser de jo hvor forskelligt forskellige mennesker kan tolke begrebbet "barnet tarv" - og dermed at det ikke er et ret præcist begreb, og derfor måske egentligt ikke så godt et redskab - rent juridisk/lovteknisk - til at sikre gode afgørelser.

      2. Det står allerede i loven.
      Ganske vidst formuleret som "barnets bedste". Der er altså ikke brug for lovændring, for at få skrevet det begreb ind.

      3. Et problem, jeg synes denne blog ofte tager op er "en far, der stalker", hvilket er ødelæggende for moderen. Disse kan angiveligt vanskeligt løses inden for nuværende lov og man derfor ser eksempler på kvinder, der flygter fra retsstaten i visse tilfælde angiveligt for at komme væk fra en stalker, de har barn med.

      Her er det min holdning - som jeg udmærket ved er uortodoks og kontroversiel - at grunden til at det netop er at loven kun taler om "barnets bedste". Der kan ikke lægges vægt på, hvad der er godt for forældrene - fx at kunne få tilhold på en stalker. Den ide til løsning jeg har tænkt - som er lige så uortodoks og kontroversiel - er at ændre ordet "bedste" til "godt" i forældreansvarslovens §4, så den ville lyde:
      "Afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er godt for barnet."

      Jeg kan nemlig sagtens forestille mig en situation, hvor en forældre gør forskel på barn og medforældre, og således er et positivt bidrag til barnet samtidigt med at medforældrene stalker. I det tilfælde vil det være "bedst for barnet" at have medforældrene i sit liv, men det måske og kan være "godt [nok] for barnet" at have en god forældre, så man i dette konkrete tilfælde ville kunne effektuere et tilhold af hensyn til medforældrene.

      Det er en svært område.
      På den ene side er jeg jf. tidligere udmeldinger fra Justitsministeren sikker på at problemstillingen med folk, der bliver stalket af deres medforældre findes.
      På den anden side ved jeg også, at et er et gammelt slogan for den kvindesag, der blandt andet kæmper for flere kvinder i bestyrelserne, at man skal gøre det private politisk. Jeg tror ikke det er bedst for noget barn at blive rodet ind i en politisk diskussion, som måske slet ikke handler om deres opvækst, men derimod om nogle kvinders ambitioner om en bestyrelseskarriere.

      Slet
    3. Barnets tarv/bedste er ikke defineret i loven. Eller "indholdsudfyldt", som de kalder det ude i byen. Forvaltningen af det er så lige tilgængelighed for begge forældre. Barnetstarv.com vægter fars adgang, Barnetstarv.nu vægter barnets sikkerhed. Din rettelse vil ingen forskel gøre, eftersom godt så defineres. Hvad er godt for et barn? Tryghed, kærlighed, skærmelse fra vold? Ro, renlighed og regelmæssighed? Eller bare lige adgang til begge forældre.

      Jeg kan ikke finde et eneste tekststed, der omhandler "en far, der stalker".

      Slet
  8. Jeg er enig med dig at barnet tarv/bedste/godt for barnet ikke er defineret i loven. Bør politikerne efter denne blogs mening skrive nogle flere ord ind i FAL §4, for at gøre det tydeligere for os andre, hvad lovgiver egentligt mener med paragraffen.
    (Det mener jeg de skulle, og jeg mener at en del af den politiske debat burde handle om hvad de ekstra ord så skal være.)

    Det er rigtigt, at det er mit sammenkog af min forståelse af bloggen at "en far, der stalker" kan være et del af problemet i nogle sager. Jeg kunne fx godt regne det at rode i en anden persons affald som en form for stalking. Når jeg foretrækker udtrykket "en far, der stalker" frem for "flæbende/offerfar", så er det fordi stalking er defineret i straffeloven. Jeg ved godt at der er mere til flæbende offerfar, som begrebbet beskrives på denne blog men er en del af problemet med ham ikke at han stalker? Hvis ikke, hvilken forbrydelse, der står eller burde stå i Straffeloven, er det så han gør sig skyldig i?

    SvarSlet