"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

torsdag den 21. september 2017

Sådan laver man møgkællinger: ét eksempel

Min bog, Mediernes møgkællinger, handler om medier. Det er en mediekritisk bog, og når der udstilles brodne kar blandt fædre i samværssager, så sker det udelukkende i det omfang, der skal til for at vise, at selv disse får særbehandling i danske medier. Bogen viser dermed også, at sandheden tilhører den, der får lov til at fremsætte sin mening i al offentlighed –– hvis og kun hvis denne mening er i overensstemmelse med tidsånden.

Bogen, der udkommer i morgen, den 22., handler primært om mediernes konsekvent skævvredne formidling af mænd og kvinder i visse skilsmissesager. Det direkte samarbejde mellem public service-stationer og Foreningen Far er så udtalt, at medierne villigt reducerer sig selv til mikrofonholdere, hvis ikke direkte propagandister, for selv samme interesseorganisation.

Der er i går tilgået mit forlag Gyldendal endnu en mail fra parter i det særprægede samarbejde mellem fædre og medier, jeg beskriver i bogen. For et par dage siden kunne jeg fortælle om to fædre, der har henvendt sig til forlaget. Denne gang er det TV2's PR-afdeling, der gerne vil bede om et eksemplar, da rygtet vil vide, at der står “mindre flinke ting” om TV2 i bogen.

Det er korrekt opfattet, og det er forståeligt, at en public service-station, der er så afhængig af politikernes velvilje, kan blive bekymret over eventuel dårlig omtale. Men her følger en af årsagerne til min omtale i Mediernes møgkællinger eksemplificeret med bare første del af én artikel på TV2:




Se nedenfor, står der. Nedenfor er her: I artiklen nævner Jesper Lohse, at antallet af falske beskyldninger er højere end Statsforvaltningens egen vurdering. Ifølge Lohse behandler myndigheder i gennemsnit én sag om falske beskyldninger om dagen, svarende til over 365 sager om året.

I en artikel på TV2-Nyheder samme dag anslår Statsforvaltningen ifølge Radio24syv, at der indgives falske anmeldelser om vold, incest eller misbrug 250 gange årligt. Det er ikke 365 gange. I samme artikel fortæller tidl. medarbejder i Statsforvaltningen Tanja Graabæk, der nu driver et skilsmissefirma, at Statsforvaltningens vurdering om, at de møder omkring 1 falsk anklage om ugen, efter hendes vurdering er konservativ –– altså cirka 52 gange om ugen. Så hvad er sandt, TV2? Er det 365, 250 eller 52 gange om året, der fremsættes falske anklager om vold, incest eller misbrug?

Foreningen Far får hos TV2 upåtalt lov at påstå, at der i virkeligheden fremsættes flere falske anklager end denne angivelige myndighedsvurdering: flere end 365.

Ingen af disse tal anholdes, problematiseres eller forsøges tjekket af TV2, og indtrykket forbliver, at problemet er “stort” –– en påstand, som dansk, engelsk og amerikansk forskning modsiger.

Eller er det i virkeligheden lige meget. Bare indtrykket er, at tallet er “stort”?

Dette var så bare ét eksempel. På myndigheder, der udtaler sig ansvarløst; på medier, der intet tjekker, men lykkeligt efterplaprer dubiøse udsagn fra en dubiøs interesseorganisation; på hele den diskurs, der laver offentlighedens møgkællinger. 

Mediernes møgkællinger er billigst her (kr. 189,95).


8 kommentarer:

  1. Det er et rigtig godt eksempel på ikke-journalistik.

    Dertil kommer, at Tanja Graabæk og Jesper Lohse jo begge er fædrerettighedsorienterede. Derfor giver det ingen mening, at medierne så ofte bruger Tanja Graabæk til at kommentere Foreningen Fars synspunkter.

    /Rosemary

    SvarSlet
  2. TV2 har skrevet en artikel på baggrund af en undersøgelse Foreningen Far har lavet. Kilden er tydeligt angivet. Det kan man vel ikke klandre TV2. Jeg tror også at TV2 har bragt historier på baggrund af både CEVEA og CEPOS, og når den ene er i pressen har den anden vel også været irriteret.

    Statsforvaltningen arbejder nok ikke i weekenden, så det passer vel med ca. 250 (arbejds)dage om året.

    Det er knapt 4 pct. af de ca. 7.000 sager, der i følge regeringens oplæg er i rødt spor. Hovedreglerne for rødt spor skal måske ikke skrives ud fra disse tilfælde, men der skal vel regler, der kan håndtere de tilfælde. Hvordan bør sådan en regel se ud?

    SvarSlet
  3. Haha, Lars. Jeg har fulgt dine kommentarer herinde, og du er den vildeste apologet. Den artikel kunne ikke engang udgive sig for at være public service journalistik i en bananrepublik.

    SvarSlet
  4. Spoogie Boogie har også talt: https://medium.com/@chrisalban/journalister-der-ligger-under-for-trusler-f344a5517f5d. Når ytringsfriheden er i fare, hvad sker der så med demokratiet? Jeg glæder mig til at læse din bog!

    SvarSlet
  5. Philip, hvis det er en kompliment, så tak, men du er lige nødt til at hjælpe mig til at forstå, hvad du mener konkret er galt. Tredje afsnit er fx et citat af Jesper Lohse. Det kan da ikke overraske nogen, at et citat af ham reflekterer Foreningen Fars politik.

    Børns Vilkår skriver også rapporter, som omtales i pressen. Man kan selvfølgelig have synspunktet at synspunktet at fædre skal have rettigheder er så vederstyggeligt, at det ikke har plads i den politiske debat. Jeg forbinder nu mere det med at gøre nogle mennesker retsløse og fratage dem retten til at blive hørt med en bananrepublik end det modsatte.

    Det er jo en diskussion meget større end dette politikområde i hvor høj grad medier blot formidler eller bør formidle, hvad beslutningstagerne siger, eller i hvor høj grad medierne selv er en aktør.
    (Jeg kan huske, at jeg engang så et tv-klip, hvor Corydon sagde til Ask Rostrup, at hvis han ville vide mere om de aktuelle forhandlinger, så måtte han stille op til valg..)

    Jeg foretrækker måske personligt medier, der formidler og er tilbageholdende med selv at være en aktør. Når Foreningen Fars sag omtales mere i medierne end en man måske ville forvente for en forening af den størrelse, så er det jo fordi sagen (med ligestilling ift. elektronisk post osv.) har klangbund.

    At der så er nogle uheldige typer som gemmer sig i den sag - som denne blog synes at have dokumenteret - er værd at forholde sig til. Jeg håber stadigvæk at der på et tidspunkt kommer en konstruktiv diskussion af, hvordan de løses til børnenes bedste og med en retssikkerhed, der viser, at vi er en retsstat og ikke en bananrepublik.

    SvarSlet


  6. Kære Sus

    Allerførst en stor tak for din fantastiske bog. Du tør hvor andre tier.
    Det har virkelig været en øjenåbner at se hvad der forgår bag kulisserne. Det havde jeg aldrig troet muligt.

    Jeg troede ikke at systemet var så råddent, især når man læser siderne 137-154 vedr. den voldsdømte Michael Hjelvang og det kvindemenneske Mette Kathrine Larsen der har svindlet med Statsforvaltningen og andre. Kontorchef Bente Koudal fra SF er godt nok fedtet ind i denne skandale.
    Godt Mette Kathrine Larsen blev fyret fra Nordisk Film og indirekte fra Morgen TV.
    Nu skal de to personer åbenbart råde andre familier, Vorherre til hest.
    Jeg er stadigvæk dybt rystet over at man skal afleverer sine børns /voksne problemer i Statsforvaltningen og hvordan de så bliver behandlet?
    Hvornår begynder aviserne at skrive om denne rådne sag?


    Jannik

    SvarSlet
  7. Det var bestemt ikke en kompliment. Beklager. Du virker helt blind. I denne artikel er det helt galt med formidlingen. Foreningen Fars synspunkter og "facts" serveres uimodsagte, uprøvede og der er ikke spurgt til anden side. Det her er ikke nyhedsformidling. Det er ren PR for en interesseorganisation. Mvh Philip

    SvarSlet
    Svar
    1. I denne artikel er Foreningen Far vel "den anden side", der er spurgt til. Hovedhistorien er Radio24Syv kilde på (de første to markeringer), og det er Lotte Nichols, og ikke Foreningen Far man kan ringe til.
      http://xn--brnsomvben-75a5t.dk/moed-os/psykologer/

      Tja, det er jo desværre for sjældent, folk giver hinanden komplimenter i denne debat. Jeg synes nu heller ikke, at et ord, der refererer til et forsvar af kristendom skulle give mening som forsvar af Foreningen Far. Kristendommen som sådan er vistnok ikke rigtigt tilhænger af skilsmissefamilier.

      Jeg vedstår gerne at jeg forsvarer et kontroversielt synspunkt om, at der bør være retssikkerhed for alle involverede i sådanne sager, og at der ikke er en modsætning mellem retssikkerhed og borgernes (herunder børnenes) bedste, tværtimod.

      Og ja, jeg nægter at anerkende medierne som landets egentlige magt. Det var Corydon og ikke Ask Rostrup, som medvirkede til det Helle Thorning kaldte "reformamok".

      Slet