"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

søndag den 27. august 2017

Ligebehandlingsnævnet skal lukkes, siger Foreningen Far

De overholder nemlig loven:


20 kommentarer:

  1. Sea Shepherd-retorikken slår til igen. Hvis afgørelsen er efter reglerne skal man jo ikke skyde på dem, der har truffet en afgørelse efter reglerne, men på dem, der har lavet reglerne, dvs. politikerne.

    Det er jo en ekstremt reel politisk problemstilling, at at et forsørgertillæg ikke gives ud fra et kriterie om, man har forsørgerpligt, sådan som styrelsens afgørelse så knivskarpt beskriver.

    Pernille Rosenkrantz-Theil har jo sagt at børn skal have mulighed for at have bopæl hos to forældre, men det vil jo kun løse noget af problemet.

    En person i en situation som minder om fx Hr. Kjellund, dvs en som har forsørgerpligt til et barn i Østrig, som ikke kan bo hos ham af praktiske årsager vil altså ikke kunne få forsørgertillæg. Det vil jo give et reduceret incitament til uddannelse som vil ramme ret arbitrært i forhold til evner til at gennemføre en uddannelse. Det er vist ikke det vi plejer at sige, der er brug for.

    SvarSlet
  2. Øh, måske kan du "oversætte" hvorfor det er synd for "Hr Kjellund", at han ikke havde kondom på under samleje?
    Hvilket fik konsekvensen - BIG TIME SURPRISE: en graviditet.
    Og hvorfor det så for "Hr. Kjellunds" vedkommende, skulle være særligt vanskeligt at optage studielån, så han på lige fod med andre forældre, kan bidrage til konsekvenserne af det nye liv han har deltaget i samskabelsen af, samtidig med at han nyder godt af både SU'en og skattefradraget på det børnebidrag han betaler til barnet.

    Som skatteyder bidrager jeg hjertens ♥ gerne økonomiske til både "Hr. Kjellunds" uddannelse og hans barn i Tyskland.
    Når det nu skal være sådan.
    Vi kan jo ikke påkræve unge (31 årige) mennesker at de SKAL forstå seksualundervisningens grundprincip.

    Men derfra og så til, at "Hr. Kjellunds" studieevner påvirkes i negativ retning, kan du forklare mellemregningerne på den "fornuftslutning"?

    I min optik, så burde "Hr. Kjellund" klappe i hænderne af taknemmelighed.
    Et sundt og raskt barn er blevet sat til verden.
    Nuvel, "Hr. Kjellund" havde ikke lige fået skrevet i sin kalender, hvilken dato han havde påtænkt sig at bolle stangstiv og ubeskyttet.
    Vælger man at gå All INCLUSIVE ombord i en cocktail af brandert, one-night-stands, og spredning af alle samfulde 50 kønssygdomme, så er man vel også lidt ligeglad, en chancerytter el. måske bare generelt (umoden) ansvars- og samvittighedsløs?

    Hvor stort er det månedlige beløb som "Hr. Kjellunds" studieevner forringes af?

    Det står skidt til med landets ca. 400.000 studerende, hvis de må forlade deres drømmestudiet og give køb på deres evner, fordi de får en udgift på 300 kr om ugen.

    Endnu en god grund til at investerer i en pakke kondomer.
    Det er billigere i længden.
    Og barnet slipper for den triste oplevelse det er, at google sine biologiske forældres navn, og opdage side op og side ned med artikler om, hvor uønsket og uelsket dets eksistens er.














    SvarSlet
    Svar
    1. Grunden til at vi har SU er angiveligt for at det ikke skal være på grund af økonomi, man ikke vælger at studere. Antageligt skulle det gøre, at Danmark ikke har mennesker, som har talent, men ikke læser, fordi de ikke har råd.

      Grunden til at SU-systemet har et forsørgertillæg er ud fra en erkendelse af, at det kræver større indtægt, når man har forsørgelsespligt.

      Mænd, der ikke bor sammen med deres børn har stadig pligt til at forsørge dem, som du påpåger.

      Når man ikke kan få forsørgertillæg selvom man har forsørgelsespligt, så må det formodes at være sværere at få økonomien til at hænge sammen. Derfor straffer det nuværende system mænd, der har børn, de ikke bor sammen med med en ringere adgang til uddannelse, og dermed ringere chancer på arbejdsmarkedet osv.

      Det er ikke motiveret af et hensyn til barnet. Barnet vil ikke mærke nogen forskel, hvis forældre med forsørgerpligt til børn de ikke bor sammen med kan få forsørgertillæg.

      Er du imod at forældre der forsørger, men ikke bor sammen med deres børn skal kunne få forsørgertillæg? I givet fald, hvorfor?

      Slet
  3. Forsørgere på SU. betaler normalbidrag, et beløb på 1.333 kr. om måneden.
    Der er fradrag på grundbeløbet, hvilket betyder at forsørgere på SU reelt betaler: 153 kr om måneden, (svarende til 35 kr. om ugen) i børnebidrag.

    Det fornemme er, at alle de andre, altså hele den samlede danske arbejdsstyrke, de bidrager til forsørgelsen af barnet/børnene igennem fradraget på: 272 kr om ugen (pr. barn).
    Arbejdsstyrken betaler altså næsten 7 gange så meget til barnet, som forsørgeren selv.

    Oven i dette beløb, ønsker Foreningen Fars så, at forsørgeren skal modtage yderligere 6.015 kr om måneden (før skat) - Svarende til 1388 kr. om ugen (før skat).

    Forsørgertillægget betragtes (normalt) som værende "særlig støtte" der kun kan ansøges af enlige forsørgere med hjemmeboende børn/barn.
    Beløbet følger (klogeligt) barnet.
    Satsen for udeboende på videregående uddannelse er 6.015 kr. om måned før skat i 2017.
    Enlige forsøgere med hjemmeboende børn/barn modtager altså ca.: 12.030 kr. om måneden (før skat) på SU.

    Hvis du spørger mig, så synes jeg det er ganske rimeligt, at enlige forsørgere med hjemmeboende børn/barn kan ansøge om ekstra (forsørger)støtte under deres studie.
    Enlige forsørgere med hjemmeboende børn/barn studerer på andre vilkår, end de studerende som ikke har ansvar for hjemmeboende børn/barn.

    Her kan vi passende bruge dit eget selv-valgte eksempel, "Hr. Kjellund".
    Han skal ikke stå op 1,5 time før sine medstuderende om morgenen, for at smøre madpakker, pakke tasker, dække morgenbord, aflevere børn i vuggestue, børnehave, dagpleje, skole el. SFO.
    Når "Hr. Kjellund" har fri fra sit studiet, så kan han sideløbende (lettere) passe et arbejde, og nyde godt af fribeløbssatsen på 12.071 kr. om måneden.
    Hvorimod havde han barnet boende hos sig, så skulle han hver eneste dag afhente barn/børn i institution, vel og mærket indenfor institutionernes lukketid (kl. 16.55).

    Derudover så skal han ikke tænke på, at have barnets legekammerater på besøg, deltage i barnets fritidsaktiviteter, institutions- og skolearrangementer, hjælpe barnet med lektielæsning, have aftensmaden stående parat på bordet senest kl. 18.15, udføre diverse obligatoriske godnat ritualer... For først derefter, når alt ånder fred og ro i gemakkerne, når der er rent og ryddeligt, klappet og klart til næste dag, altså ca. ved 20.30. tiden, at påbegynde prioriteringen af sit eget studie og sin egen lektielæsning.

    Hvis "Hr. Kjellund" vil ud af vagten efter kl. 17.00., lad os sige at han gerne vil en tur i byen, har et sent aftenmøde, en forelæsning, studieaktiviteter, vil pleje sit socialeliv, dyrke foreningsarbejde, en sportsgren, eller måske et vikarjob... Så skal han ikke først tænke på at have tegnebogen op af lommen, fordi der skal betales for barne(pige).








    SvarSlet
  4. Virkelighedens "Hr. Kjellund" skal heller ikke tænke på mereudgifterne i forhold til, om der er børneværelser, plads til leg, altan til barnevognen, legeplads el. sikrede grønne områder til barnet/børnene, kort gå/cykle afstand til barnets skole og deslignende, når han vælger sin studielejlighed.

    Og efter som at "Hr. Kjellunds" barn er bosat udenfor landets grænser, så går jeg udfra at han heller ikke er tynget af merudgifter i forhold til forældremødedeltagelse, barnets sygdom/sygefravær, samt diverse udgifter i forbindelse med arrangementer, så som børnefødselsdage, fastelavn/lygtefest/Halloween, skolefester, juletamtam, klippeklister, forældre arbejdsdage, sportslige events med overnatning, bespisning, transport mm.

    I know you hate it... Men "Hr. Kjellund" har faktisk også et par kønslige fordele, han skal ikke betale moms af sine tampax og hygiene bind. Det er billigere for "Hr. Kjellund" at gå til frisøren. Han har knap så mange udgifter til makeup, ventetøj, Bh`er, præventionsmidler osv.
    Og lykkeligt for ham, så slipper han også for bivirkningerne og risikovirkningerne af sidstnævnte.

    Skulle "Hr. Kjellund" havne i den ulykkelige situation, at han ikke kan betale udgifterne i forbindelse med samvær, så er han understøttet i kraft af Lov om aktiv socialpolitik § 83: -" Kommunen kan yde hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egne børn under 18 år, som ikke bor hos ansøgeren".

    Gør man regnestykket op, så bidrager "Hr. Kjellund" i realiteten til sit barn, med et beløb der svarer til en halv pakke bleer om ugen.
    Eller omregnet i babymos: ca 2 glas økologisk HiPP babymos (på tilbud i Føtex).
    Eller i makrelsalat: hvad der svarer til 2 pakker makrelsalat om ugen.

    Jeg har selv i perioder betalt børnebidrag.
    I min optik så er der ikke noget børnebidragsyderne kan tillade sig at klynke over.
    Tværtimod så er det økonomisk svir, f.eks. kunne jeg tillade mig at tage alle de fede døgnvagter, dem der både giver aften, natte, weekend og helligdags tillæg.
    For blot at nævne et eksempel.

    Det er klar, at hvis man sidder fast i antagelsen, at kvinder altid har det mistænkelig let, så må konklusionen være, at mændene nok har det tilsvarende (modsat) mistænkelig svært.
    Børnebidraget er ikke nogen straf.
    I glemmer, midt i jeres ynke iver, at I ørler udover alle de kvinder som betaler børnebidrag.

    Hvad skal de bruge som undskyldning? Hvad er synd for dem?

    SvarSlet
  5. Jeg kender ikke detaljerne i reglerne herunder ikke det "fradrag i grundbeløb" du omtaler. Såvidt jeg ved kan børnebidrag trækkes fra i skat, men jeg kan ikke umiddelbart forestille en husholdning på SU, hvor det fradrag vil have en værdi på 1180 kr. om måneden som dit regneeksempel angiveligt viser.

    Var jeg enlig forsørger? Jeg var godt nok husstandens eneste voksen for en tid, men det er jo sådan, at både far og mor har pligt til at forsørge egne børn, uanset om man bor sammen.

    En kvinde skrev følgende i et debatindlæg i Politiken for nyligt, hvilket jeg er enig i:
    "Var jeg enlig forsørger? Jeg var godt nok husstandens eneste voksen for en tid, men det er jo sådan, at både far og mor har pligt til at forsørge egne børn, uanset om man bor sammen. Et børnebidrag omsætter netop den anden forælders forsørgelsespligt til et pengebeløb. Så er det vel misvisende at betegne en single bopælsforælder som enlig forsørger? Ellers er en single samværsforælder vel lige så enlig?"
    http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6097524/Skilsmissefor%C3%A6ldre-vil-gerne-fors%C3%B8rge-deres-b%C3%B8rn-men-ikke-deres-eks.-Er-det-s%C3%A5-underligt

    Når du skriver:
    "Forsørgertillægget betragtes (normalt) som værende 'særlig støtte' der kun kan ansøges af enlige forsørgere med hjemmeboende børn/barn. "

    skal det så forstås som, at man ikke kan modtage dette tillæg, hvis man modtager børnebidrag fra barnets anden forældre?

    SvarSlet
  6. Studerende kan modtage både børnebidrag og forsørgertillæg.

    Det smarte er, at man for næsten ingen penge kan bidrage økonomisk til barnet, fordi man ved skatteårets udløb kan benytte sig af fradragsretten.

    Husk på, at der er himmelvid forskel på velfungerende og samarbejdende forældres tænkning/tilgang - Og på de forældre, hvor den ene eller begge parter bekriger hinanden i en uendelighed, og derfor nok skal finde belæg og argumentation for at klynke, klage, føle sig snydt, bedraget, udnyttet eller forfulgt.

    De velfungerende og samarbejdende forældre, de betragter fradraget som en favorabel mulighed for, at give barnet en eller flere økonomiske fordele, så som en aktivitets konto, en opsparing til kommende studielejlighed, et ungdomsskole ophold, eller måske en lækker børneopsparing.

    Jeg ved godt at det nærmest er umuligt at presse "normalen" ind på denne Blog.

    Men ikke desto mindre, så findes der faktisk forældre der samarbejder og tænker sådan.:)





    SvarSlet
  7. Så hvis man bruger debattøren fra Politikens pointe om, at man ikke er enlig forsørger, når man modtager børnebidrag - fordi det pengebeløb netop er den anden forældres forsørgelse - så er forsørgertillægget jo netop ikke forbeholdt enlig forsørgere, sådan som det er tænkt.

    Hvis man ser tingene i et samfundsperspektiv - og det gør politikerne vel også - så synes jeg kun at det er en forstærkende grund til en regelreform at det nuværende system giver anledning til skattespekulation af den type, du beskriver. Det er jo absurd, at staten betaler halvdelen af børns biografbilletter, hvis der sker en intern overførsel fra den ene gode forældre i grønt spor til den anden.

    SvarSlet
  8. Du læser indholdet af mit seneste Blogindlæg, som en vis herre læser bibelen.;)

    Det er helt normalt at der forgår interne transaktioner imellem børnebidragsyderen og (bopæl)forælderens konto.
    Overførslerne er derfor ikke forbundet med luskeri el. skattespekulation, de er fuldt lovlige.

    Måske blander du det særlige SU berettigede støttetillæg, sammen med børnebidraget?
    Det er to vidt forskellige ting.

    Man skal være bopælsforælder for at modtage børnebidraget, og ikke nødvendigvis enlig forsørger.
    Er man SU berettiget og samboende, så er det naturligvis andre regler der gør sig gældende.

    Jeg ved ikke om det er for meget at forlange, men måske kan du gå ind på SU styrelsens hjemmeside og www.skat.dk, der kan man finde oplysninger omkring bidragssatserne, fradragsrettighederne, de særlige støttetillæg mm.

    Så slipper du også for alt bøvlet med at skulle snakke udenom og trække i land på dine insinuationer omkring "skattespekulation".

    Det er såmænd blot to voksne fornuftige mennesker (skilte forældre), der mødes rundt om et bord og aftaler i fællesskab, hvordan barnets bidrag bedst kommer barnet tilgode.
    Det kunne også være, at pengene udelukkende skulle gå til sportslige aktiviteter.
    Til et kørekort, indskud til en studielejlighed, blandt meget andet.

    Det er hverken grådigt el. udspekuleret - Men tværtimod klogt, gennemtænkt og hensynsfuldt overfor alle parter.

    Have a nice day;)




    SvarSlet
  9. Der er forskel på er og bør. Reglerne er som de er. Hvis de bør være anderledes bør politikerne lave dem om. For mig handler en korrektion af lovgivningen netop om at ændre fra hvor vi er som samfund til hvor vi bør/vil være.

    Skattefradraget i sin nuværende udformning er et incitament til at samværsforældreren overlader formel beslutningskompetence til bopælsforældreren.
    Bopælsforældrenen kan altså i de aftaler du redegør for sige: "Staten betaler dig med et skattefradrag hvis du lader mig bestemme over pengene til vores barn."

    Det kan være at det i de nuværende system måske er privatøkonomisk rationelt, men jeg er bestemt ikke overbevist om, at det er den samfunds-/arbejdsmarkedsøkonomisk mest rationelle brug af statens midler. Du argumenterer heller ikke for, hvorfor du synes statens penge bedst bruges på den måde. Hvilke politiske mål opnås med dette system?

    Hvis de samme mål kan opnås bedre med et andet system bør vore politiker så ikke vedtage ændringer i reglerne så vi får et bedre system?

    SvarSlet
  10. Jeg er sikker på at du vil kunne finde rigtig meget, der ikke er argumenteret for;)

    Måske kan du selv kan forklare, hvorfor du som udgangspunkt havde den holdning, at "Hr. Kjellund" ikke ville kunne varetage sit studie med en (reel) udgift på 35 kr om ugen til sit barn?

    Ser du, jeg holder rigtig meget af at Blogge, men jeg gider ikke være i aktivering;)



    SvarSlet
  11. Så, hvis dine tal er rigtige betaler samværsforælderen netto 152 kr om måneden (52/12*35) og bopælsforældrene modtager 1333 kr. Staten betaler 1181 kr.

    Det er jo i givet fald en slags ekstra børne/unge-ydelse. Hvis det er rigtigt (og jeg synes det lyder helt vildt/vanvittigt), så er det jo bare at omorganisere, så systemet anerkender den børnebidragsbetalende som forsørger. Det var kernen i mit første skriv i denne tråd:

    Den, der betaler børnebidrag er helt grundlæggende også forsørger.

    SvarSlet
  12. Jeg tror du skal passe på med at skære over en kam.

    "Hr. Kjellund" varetager ikke ansvaret for barnets daglige forsørgelse, han er børnebidragsyder, han betaler børnebidrag.

    I 2016 lavede Rockwool Fondens Forskningsenhed i samarbejde med Center for Alternativ Samfunds Analyse (CASA) en vurdering af omkostningsniveauet - Hvad koster det egentlig at varetage ansvaret for et barn, fra dets fødsel til det 18`ende år.
    Et barn på "normalbudget" (vurderede man) kostede i omregningen af 1.366.000 kroner.

    En børnebidragsyder der betaler normalbidrag, kommer rundt regnet til at bidrage med 34.000 kr. af egen lomme til ovennævnte "normalbudget" (pr. barn).
    Bemærk at udgifterne efter det 18`ende år ikke er iberegnet.

    Tager man differensen i betragtning, så synes jeg det er ganske retfærdigt, at man i "Hr.Kjellunds" tilfælde, betragter "Hr.Kjellund" som en bidragsyder - Og ikke som en forsøger.

    Ret skal være ret, som Fru. Staun altid siger.

    Du henviser til et debatindlæg i Politikken, som du forsøger at gøre alment gældende, ved at trække skribentens egen personlige livserfaringer (værdisyn), ned over et utroligt bredt, komplekst og nuanceret bidrageryderfelt.

    Du undlader at tage skribentens indtægts niveau i betragtning, bidragsstørrelsen mm.
    Det bliver derfor lidt "hul i hækken" for mig.
    På den ene side vil diskuterer SU. berettigede støttetillæg, hvor der ydes normalbidrag, samtidig med at du som argumentationsgrundlag vælger et højindkomst niveau med forhøjede bidragssatser.

    Jeg synes det er rigtig flot, at en højindkomst borger som Helle Thejn har fået øjnene op for, at skilsmisseforældrene ikke gider forsørge hinanden.
    Det er *SUK* årsagen til at man kalder børnebidraget, for et børnebidrag, og ikke for ægtefællebidrag.

    SvarSlet
  13. Du skriver: "skilsmisseforældrene ikke gider forsørge hinanden.
    Det er ... årsagen til at man kalder børnebidraget, for et børnebidrag, og ikke for ægtefællebidrag. "

    Anerkender du dermed at børnebidraget er for at forsørge barnet?
    (Hvis man bliver Plan Fadder forsørger man jo også et barn ved at betale hver måned, selvom man i øvrigt ikke påtager sig opgaver.)

    SvarSlet
  14. Nej, klar tale, der kan besvares med et ja eller et nej:

    "Er børnebidraget til for at forsørge barnet?"

    SvarSlet
  15. Du skal være hjertelig velkommen til at besvarer alle de spørgsmål der efterhånden har hobet sig op i tråden.

    SvarSlet
  16. Sonja, Jeg vælger at besvare de spørgsmål, du nævner i tråden i tillid til, at du så vil besvare mit simple ja/nej spørgsmål: "Er børnebidraget til for at forsørge barnet?"

    Jeg har fundet disse spørgsmål ved at kigge efter spørgsmålstegn i dine kommentarer i denne tråd:
    1a "Øh, måske kan du 'oversætte' hvorfor det er synd for 'Hr Kjellund', at han ikke havde kondom på under samleje?"
    1b "Men derfra og så til, at 'Hr. Kjellunds' studieevner påvirkes i negativ retning, kan du forklare mellemregningerne på den 'fornuftslutning'"?
    1c "Vælger man at gå All INCLUSIVE ombord i en cocktail af brandert, one-night-stands, og spredning af alle samfulde 50 kønssygdomme, så er man vel også lidt ligeglad, en chancerytter el. måske bare generelt (umoden) ansvars- og samvittighedsløs?"
    1d "Hvor stort er det månedlige beløb som 'Hr. Kjellunds' studieevner forringes af?"

    2. "I glemmer, midt i jeres ynke iver, at I ørler udover alle de kvinder som betaler børnebidrag. Hvad skal de bruge som undskyldning? Hvad er synd for dem?"
    3. "Måske blander du det særlige SU berettigede støttetillæg, sammen med børnebidraget?"
    4. "Måske kan du selv kan forklare, hvorfor du som udgangspunkt havde den holdning, at 'Hr. Kjellund' ikke ville kunne varetage sit studie med en (reel) udgift på 35 kr om ugen til sit barn?"

    Svar:
    1a: Det handler ikke om, hvad der er synd for nogen. Det handler om hvorvidt SU-reglerne bør ændres til at anerkende, at en person, der betaler børnebidrag er forsørger.
    1b: Hvis man skal bruge tid på arbejde for at betale en ekstra udgift, så går den tid fra den tid, man har til at læse kursuslitteraturen.
    1c: Nej. Både alkohol og flygtige seksuelle kontakter er på godt og ondt alment accepterede i dagens Danmark. Der findes befolkningsgrupper som lægger afstand til dette, og de beskrives normalt ikke som ansvars- og samvittighedsfulde, men derimod som manglende noget på det sociale område, eller dårligt integrerede.
    1d: Hvis det er fastsat efter østrigsk lov, så større end det, der fastsættes efter dansk lov.

    2. Som 1a: Det handler ikke om, hvad der er synd for nogen. Det handler om hvorvidt SU-reglerne bør ændres til at anerkende, at en person, der betaler børnebidrag er forsørger.
    3. Nej. Bopælsforældre modtager begge. Samværsforældre betaler børnebidrag og modtager ikke SU tillæg. Det handler om hvorvidt SU-reglerne bør ændres til at anerkende, at en person, der betaler børnebidrag er forsørger, og dermed berettiget til at modtage SU tillæg.
    4. Har jeg svaret på:”hvis dine tal er rigtige betaler samværsforælderen netto 152 kr om måneden (52/12*35) og bopælsforældrene modtager 1333 kr. Staten betaler 1181 kr.

    Det er jo i givet fald en slags ekstra børne/unge-ydelse. Hvis det er rigtigt (og jeg synes det lyder helt vildt/vanvittigt), så er det jo bare at omorganisere, så systemet anerkender den børnebidragsbetalende som forsørger. Det var kernen i mit første skriv i denne tråd:

    Den, der betaler børnebidrag er helt grundlæggende også forsørger.”

    Det kobler så tilbage til mit ja/nej spørgsmål, som jeg glæder mig til dit klare svar på:
    "Er børnebidraget til for at forsørge barnet?"

    SvarSlet
  17. Jo da...

    Og naboen han har lige afleverede en pose æbler, det er også et bidrag til mine børns forsørgelse... Men det berettiger ikke naboen til at modtage 6015 kr ekstra om måneden i særlig støttetillæg.

    Du skrive: "hvis dine tal er rigtige"???

    Der er simpelthen for lidt faktatjek og for meget "tågesnak" i dig til, at jeg gider debattere mere med dig.

    Men lad det ikke afholde dig fra at ryge af din intellektuelle ligusterhæk;)

    Underholdningsværdi giver også mening.


    SvarSlet
  18. Tak for svar. Det glæder mig, at du erkender at børnebidraget er til for at hjælpe med at forsørge børnene.

    --

    Medmindre naboen er far til dine børn har han jo ikke pligt til at forsørge dem.

    Mange politikere synes det kedeligt at diskutere tal, så det søgte jeg at undgå ved at lade de tal du kom med ligge til grund.

    Det vigtige for mig i dette har jo netop været, at hvis man har pligt til at betale til børnenes forsørgelse, så er man også forsørger, og det bør SU-reglerne anerkende.

    Hvad satserne så skal være er næste skridt. Der har jeg forstået at Børns Vilkår har foreslået at der nedsættes en ekspertgruppe til at regne på det.

    SvarSlet