tirsdag den 15. august 2017

Ministeriets kinesiske liste


Der er indkaldt til dialogmøde i Børne- og Socialministeriet om det nye enstrengede system. Hvor fint. Men hvem står på invitationslisten?

Det gør f.eks. en netværksgruppe ved navn Godfar, der har 169 likes på Facebook og ikke er en forening:




En vis Henrik Kollerup står også på listen. En mand, hvis børn ikke vil se ham, og som uimodsagt har udbredt sin lidelseshistorie i alle medierne. Han har et særligt kapitel i min snart udkommende bog, hvor hans kone for første gang får taletid. Angivelig står han i spidsen for en død forening ved navn Et barn to forældre.

Så er der jo den eviggrønne Tanja Graabæk fra Hvert 3. barn. Hvordan kan en privat virksomhed, der tjener penge på at rådgive vildfarne skilmisseforældre, dog være høringsberettiget? Er det ikke konkurrenceforvridende ift de mange andre outfits, der gør nøjagtig det samme? Jo, det er det.

Men Låsby-Svendsen er ikke at finde på listen. Det må være en fejl.

 
Dermed er vi nået til de øvrige, der mangler på Børne- og Socialministeriets invitationsliste:

Kvinfo
Dansk Kvindesamfund
Foreningen Mor
Zonta
Joansøstrene

Landsforeningen for Børn og Forældre
Dansk Stalkingcenter
Bopam

Det vil sige, at organisationer og foreninger, der kerer sig om børn og voldsramte mødre, om børn af misbrugere og om den stalking, der er så udbredt i højkonfliktskilsmisserne, ikke anses for værende legitime sparringspartnere i en sag, der vedrører oprettelsen af et helt nyt system for skilsmisseforældre og -børn.

Det skulle man tro, eftersom vold, incest og misbrug i dag er systemets største problemer, hvad både ministerierne, offentligheden og forvaltninger nægter at se. Dette liv i benægtelse er måske forklaringen på udvælgelsen.

Foreningen Mor, Landsforeningen for Børn og Forældre og Dansk Kvindesamfund rettede henvendelse til ministeriet tillige med en række enkeltpersoner, og spurgte, om det ikke var en fejl, at de ikke var inviterede. Men det var det ikke, og kun Foreningen Mor kunne ministeriet ikke sno sig udenom.

Så Danmarks ældste kvindeorganisation, Dansk Kvindesamfund, er udkonkurreret af Låsby-Svendsen typer. “Gyrithe Lemcke må vende sig i graven af skam,” som en inviteret insider udtalte.  

Har ministeriet ikke tænkt sig om, er de i benægtelse eller skal vi til at tage sølvpapirshattene på? Eller er der en tredje forklaring:

Måske Jesper Lohses persisterende kritik –– man kunne kalde det hadtale, men det kunne en ytringsfrihedsfundamentalist aldrig drømme om –– af Dansk Kvindesamfund omsider har gjort indtryk i Socialministeriet:


Diskussionen om Foreningen Fars antidemokratiske sindelag presser sig på. Er en landsformand, der ikke kan kende forskel på "stalking, chikane og hadtale" og debat og kritik en værdig spiller i et åbent demokrati? En landsformand, der politianmelder sine kritikere og åbenlyst bruger myndighederne til chikane by proxy, spreder misinformation og sletter enhver kritik og plet på foreningens omdømme i bedste Orwell-stil –– er han en værdig landsformand, der ved sine daglige gerninger og udsagn gør sig fortjent til den indflydelse, han har?

21 kommentarer:

  1. -"Rejser meget skarp kritik".

    REJSER???

    Har den været nede og ligge?

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha! Det er en større sag, som en medskribent på denne blog har været i lag med i længere tid. Det er ganske kompliceret, men vi er mange, der er opmærksom på problemet. Mere senere ...

      Slet
  3. Hvorfor er Danner eller Mødrehjælpen ikke på listen? :/

    SvarSlet
    Svar
    1. Mødrehjælpen er. LOKK var inviteret, men kom ikke.

      Slet
  4. Ift. screen dumb:
    1. Godfar.dk har ikke rådgivning.
    2. Godfar.dk arbejder på at høre andre og samarbejde med andre, der gerne vil samme sag.

    Som jeg har læst denne blog, så er det to forskelle til Foreningen Far.

    Lad nu være med at læse alt ind på personen Lohse eller den forening han står på. Noget af en evt. indflydelse handler også om sagen. Hvis man stort set er den eneste, der siger at en familielovgivning som ikke blot stammer fra før første afsnit at Matador blev sendt første gang, men faktisk også fra før det skulle forestille at foregå måske trænger til at blive opdateret, så kan man måske have lidt medvind af at have en pointe i sin sag.

    Det er vel en reform for børn. Ikke for at løse andre vigtige problemer som voldsramte kvinder, trafikdræbte eller normering i ældreplejen. Jeg håber dog at man husker en "intimterrorparagraf" når man skal diskutere indhold i en struktur, så den lille del af de samlede antal sager, som rummer denne problematik faktisk kan finde en løsning frem for at blive låst fast, som de jf. denne blog bliver, fordi der ikke er lovhjemmel til at træffe afgørelser som afslutter dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Som jeg ser det, er Lohses Forening kun interesseret i ligestilling og ikke i børn, men når man definerer ligestilling som lig med børns tarv, så går det jo det let.

      Slet
    2. Tja, ligestilling er jo også en sag, der har medvind.

      Jeg synes det er interessant at en erklæret feminist siger, at ligestilling ikke altid er bedst for børnene. Man skal være en modig mand, for at sige, at vi ikke skal have ligestilling, for det er bedst for børnene, at mor passer dem.

      Der er dog også en lang række tilfælde, hvor ligestilling ikke er en modsætning til det, der er godt for børnene, og så er det vel godt med mere ligestilling.(?)

      Egentligt tænker jeg at mange af de sager, der er blevet taget op på denne blog ikke handler om ligestilling generelt. De handler derimod om nogle konkrete uheldige adfærdsmønstre hos nogle konkrete personer, hvor sagerne så ikke kan løses fordi reglerne ikke indeholder en bestemmelse, der gør en løsning mulig.

      Man bør lave en bestemmelse der kan løse de tilfælde, tænker jeg, men ikke lave de generelle bestemmelse ud fra de tilfælde, som heldigvis ikke er det generelle billede.

      Slet
    3. Hvor har jeg erklæret mig som feminist henne? At andre kalder mig det, og at jeg skriver om det, er IKKE ensbetydende med, at det er et prædikat, jeg finder passende. Hvad det ikke er. Som tidl. sagt, er "feminist" en indholdstom betegnelse.

      Du kan, som også tidl. sagt, ikke ligestille hen over så bastante biologiske forskelle. Det er vanvid at tale om ligestilling her. Det horrible netværk "Godfar" mente til gårsdagens møde i Socialministeriet, at der skulle være automatisk 7/7 ved skilsmisse. Undskyld mig, men hvor er respekten for graviditet, fødsel, amning og den symbiose, der resulterer? Hvorfor skal man partout – i ligestillingens navn – lade, som om de forhold bare ikke eksisterer? INGEN kvinder er interesseret i at udelukke gode mænd fra forældreskabet, men heller ingen finder sig i den robottoriske kønsforståelse.

      Ja, det hele handler om at kunne skelne. Ikke alle er gode forældre, og børn er ikke tjent med misbrugere, voldsmænd og krænkere. Det er utroligt, at det ikke er selvindlysende.

      Slet
    4. Det handler hverken om ligestilling eller om 7/7 ordning.

      Men om narcissisternes forpinte angst for at tabe.

      Kombineret med en ufattelig lave følelsesmæssige intelligens.

      Jo mere upersonlig, følelsesmæssig uinvolveret, teoretisk og højintellektuel debatten bliver, des mere kan mennesker, med disse karaktertræk føle sig på hjemmebane.

      Regler, rettigheder, lovgivning, lovkrav, lovstof, teori, statistikker og politik... Det er ligesom champagne og kaviar på deres køl.

      Fordi virkeligheden puttes ned i sproglige/visuelle (fastlåste) kasser, som er lettere at gengive, kontrollerer, diskuterer, efterabe og henvise til (omkring).

      Hvilket er rart, når det menneskeligt mest basale brillierer med sit fravær.

      Desværre har vi på samfundsplan fået skabt en nærmest massehypnotisk tilstand, der forherliger de videnskabelige metoders tilgang i en sådan grad, at vi er blevet blinde overfor virkeligheden.

      Prisen er afpersonificering.
      Vi har givet afkald på vores mest basale indfølingsevner, vores sunde fornuft og vores intuition.




































      Slet
    5. Der findes narcissister i Danmark, men ikke alle, der bliver skilt er det. Systemet skal virke både i de tilfælde, hvor der er og hvor der ikke er.

      Slet
    6. @Sussanne: Dit spørgsmål: "Du kan, som også tidl. sagt, ikke ligestille hen over så bastante biologiske forskelle. Det er vanvid at tale om ligestilling her. ... Undskyld mig, men hvor er respekten for graviditet, fødsel, amning og den symbiose, der resulterer? Hvorfor skal man partout – i ligestillingens navn – lade, som om de forhold bare ikke eksisterer?" vil jeg egentligt gerne høre en erklæret feminist svare på. For jeg kan ikke. Som mand oplever jeg at kvinder siger, at vi mænd ikke må være lige så tæt på barnet som moderen, i hvert fald ikke de første 32 uger af de grunde du nævner. Vi må heller ikke passe vores arbejde i de uger, for så kommer vi foran i karrieren til skade for ligestillingen på arbejdsmarkedet. Vi må heller ikke spille PlayStation, for så bliver vi nogle trælse BØV'er, som heteroseksuelle kvinder ikke tænder på. Hvad skal en mand, der gerne vil være en god far og en god samfundsborger gøre af sig selv i dette system, og hvordan skal lovgivningen indrettes for at give ham en rimelig mulighed for at gøre det?

      Har I kvinder som gruppe erkendt, at det følger af teorien komparativ fordel, at hvis man har to grupper og to typer aktiviteter, og den ene gruppe har komparativ fordel i den ene aktivitet (fx familieliv), så har den anden gruppe pr. definition komparativ fordel i den anden (fx arbejdsliv). Det forekommer mig at en del af diskussionen ikke er mellem kvinder og mænd, men mellem kvinder, der vil familielivet, og kvinder, der vil karrieren. Godfar.dk's angivelige synspunkt passer såvidt jeg kan se ret godt sammen med de kvinder, der vil karrieren.

      @Sonja: Der findes narcissister i Danmark, men ikke alle, der bliver skilt er det. Systemet skal virke både i de tilfælde, hvor der er og hvor der ikke er.

      Slet
    7. Jeg kan ikke hjælpe dig med de spørgsmål, for jeg kender simpelthen ikke kvinder, der siger og kræver de åndede ting, du nævner. Sorry!

      Jeg ved heller ikke, hvad du taler om med de komparative fordele, for det er jo i virkeligheden ikke særlig svært: Det er hårdt at være gravid, føde og den første tid uden søvn og med krævende amning er også hård. Den gode mand og far forstår, at det kræver, at han træder aflastende til på enhver tænkelig facon. Det giver ham samtidig mulighed for at være sammen med sit barn, og jeg har til gode at høre en historie om nogen, der sagde, at det måtte han ikke. Men måske kender jeg bare ikke de skøre kvinder, som finder sammen med skøre mænd. Dog skal man vide – og respektere – at nybagte mødre kan være superbesværlige. Der er enormt mange hormoner, der cykler rundt i den tid, og træthed får ikke det bedste frem i nogen. Den overpylrethed, der også følger med, og som mænd slet ikke forstår, må man tage med oprejst pande, da der er tale om biologiske diktater, man ikke kan ræsonnere med.

      I det hele taget kræver det her en forståelse for biologiske forskelle, som jeg ikke ser afspejlet hos de fædreorganisationer, der taler om ligestilling og da slet ikke på den måde, det kommer til udtryk hos Godfar.

      Slet
    8. Har du aldrig hørt kvinder klage over, at det er er galt at de er kommet bagud i karrieren fordi de har haft lang barsel, og mændene er rykket imellemtiden? Det har jeg.

      Den beskrivelse af en god far du omtaler forudsætter han danner par med moderen.
      I de tilfælde, hvor forældrene aldrig har dannet par eller hvor parforholdet går i stykker under graviditeten eller umiddelbart efter er virkeligheden en anden. Som far til et barn under 1 år har man ikke mulighed for at se sit barn mere end et par timer ad gangen et par gange om ugen, og de almindelige par måneders barsel når barnet er 10-14 måneder gammelt kan man også glemme. Det er ikke muligt for en mand at gøre det, du beskriver, under gældende regler, hvis ikke moderen giver lov.

      Det behøver man ikke være et fælt menneske med grimme personlighedsforstyrrelser. Man kan bare være i den situation, at et parforhold ikke er aktuelt. Tag fx Jon Kjellund, som selv har valgt at fortælle sin historie: https://www.dr.dk/nyheder/indland/jon-blev-ufrivillig-far-jeg-havde-kun-kendt-hende-i-otte-timer

      Der er efter min opfattelse intet, der tyder på, at han ikke er en almindelig fornuftig mand, som har ønsket at gøre ret for sig. Jeg har ikke indtryk af, at han er blevet rimeligt behandlet.

      I den konkrete sag er der jo så et retssystem ind over, der er mere "Kinder, Kirche, Küche" end det danske. Jeg har forstået meget af kvindekampen som et ønske om at komme fri af "Kinder, Kirche, Küche". Er det en misforståelse? Eller er konklusionen nu, at i hvert fald det første K alligevel ikke er så tosset alligevel?

      Slet
    9. Nej, det har jeg ikke. Beklager. Hvis kvinder vælger en kort barsel, hvorfor så beklage et valg, de selv har truffet?

      Uha, jeg vil helst ikke ind i det skitseforløb, du beskriver. Det lyder for personligt.

      Jeg ville meget gerne høre historien fra Kjellunds østrigske eks. Den er så absurd, at den tigger om en den anden side.

      Det er ikke et spørgsmål om KKK versus "ligestilling", men om at acceptere nogle biologiske forskelle, som lige nu bliver fejet til side. Og så kan jeg i øvrigt ikke tale på andre kvinders vegne.

      Slet
    10. Der er fire forskellige dele i det du nævner:
      1. Kvinders valg af barselslængde
      2. Mænds mulighed for at være en god far, når mor ikke vil give lov
      3. Jon Kjellunds barns mors historie.
      4. Spørgsmålet om at acceptere biologiske forskelle.

      Ad 1:
      Vi er enige om, at hvis en kvinde vælger kort barsel af hensyn til karrieren, så er det et valg hun må tage ansvar for. Men hvad med argumentet om et særlige bånd mellem mor og barn i de første 6-9 måneder er særligt vigtigt for barnet. Hvis det er rigtigt, så skal man vel på barnets vegne beklage, hvis en mor vælger ikke at være der for barnet fordi hun hellere vil på arbejde?

      Jeg talte imidlertid om kvinder som har valgt lang barsel. Nogle af dem accepterer at det kan påvirke karrieren negativt og tager derved ansvar for deres valg. Jeg taler om dem, som ikke gør.

      Ad 2:
      Det er jo noget vrøvl du siger af to grunde: For det første har du intet imod at blive personlig. For det andet er der intet personligt i det jeg skriver.

      Anbefalingen i forhold til samværsomfang findes at læse her:
      http://www.statsforvaltningen.dk/sfdocs/Publikationer/Pjecer/Aktuelle%20pjecer/Samv%C3%A6rsguide_2014.pdf

      Det med barsel er jo som bekendt en mærkesag for Foreningen Far:
      http://www.business.dk/karriere/der-er-faedre-som-gerne-vil-holde-barsel-men-ikke-faar-lov-af-moren

      Ad 3:
      Jeg vil mene, at det misvisende at tale om en eks. Såvidt jeg har forstået på presseomtalen var der tale om noget, der i udgangspunkt var et one night stand, som førte til graviditeten.

      Jeg vil også mene at det er vigtigt at huske at hr. Kjellund ikke er far til Oliver. Den lighed der er mellem de to sager er, at de handler om en dansk far og en østrigsk mor, men så stopper lighederne jo også der. Jeg har ikke indtryk af, at hr. Kjellund ønsker at få barnet til Danmark. Han vil bare gerne se det en gang imellem, kun betale for dets sociale sikkerhed en gang frem for både via skatten og direkte, og have at moderen kontakter ham direkte, hvis hun vil noget frem for at slæbe ham i retten.

      Det hr. Kjellund selv giver udtryk for er, at han skulle have været mere tydelig om at han ikke ønskede at stifte familie dengang. Mit gæt er at der måske kan være en kulturforskel ind over. At hvis man i moderne Danmark siger at man vil tage sit ansvar, så er det noget med hver anden weekend, hvor det i et 3K-samfund er noget med at gifte sig. Man kan også spekulere i, at den store presseomtale Oliversagen angiveligt har haft i Østrig har bidraget negativt til opfattelsen i det land af om der findes almindelige fornuftige mænd i Danmark. Hvis man ikke tror at der gør det vil man måske være mere tilbøjelig til at gå i retten frem for at opføre sig ordentligt og henvende sig direkte, hvis der er noget, man vil.

      Ad 4:
      Det er min opfattelse, at KKK i høj grad accepterer de biologiske forskelle og bestemt ikke fejer dem til side, men i stedet tillægger dem stor vægt. Er det det du er tilhænger af, og hvis ikke, hvorfor så ikke?

      Slet
    11. Det er simpelthen for mange spørgsmål på én gang! Mht til det opbrudte par med barn under 1 år: Er du klar over, hvor mange forskellige scenarier, der kan være tale om her? Det vil være umuligt at have en generel mening om. Mht til Kjellund-historien: Jeg er for længst forbi det punkt, hvor jeg tager stilling inden jeg har hørt den anden side. Jeg har endnu til gode at høre en historie, der er fremlagt af en eller anden form for far, der ikke viser sig at se helt anderledes ud, når begge sider er lagt frem. Og så forstår jeg vitterlig ikke, hvorfor jeg skal tage stilling til KKK – det er jo et vildt spin at tage den tidsrejse, bare fordi jeg anfører, at biologiske forskelle ikke kan udraderes i en ligestillingsdebat.

      Slet
    12. Lars/ konklusionen den er at?

      Slet
  5. Mon ikke dette område lider af de samme problemer som fiskeriministeriet? En fuldstændig korrupt fordeling af "kvoterne"? Og hvor embedsmændenden og de fuldmægtige i Statsforvaltningen arbejder stik imod regeringens hensigt?

    Alting tyder i hvert fald på et systemkollaps.

    Rosemary

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe! Jow. Men systemomlægning minder nu mere om SKAT :-)

      Slet
    2. Selvom der er også siges at findes økonomisk motivation på dette område, så er der vel trods alt ikke tale om beløb i milliardklassen, som der er i kvotesagen.

      Da man lavede Skat slog man nogle kommunale og statslige myndigheder sammen. Det er der såvidt jeg umiddelbart har forstået ikke lagt op til i Regeringens oplæg til reform af skilsmisseområdet. Derimod lægges der op til at de kommunale sociale myndigheder i visse afgrænsede tilfælde skal have adgang til at bære en sag ind i det statslige familieretslige system, hvilket de angiveligt ikke har i dag.

      Slet