"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

mandag den 14. august 2017

Evidentielt belæg for påstandene bag den “moderne børnepsykologiske opfattelse” søges – på tredje år

Det lille anpartsselskab Hvert 3. barn siger det, Foreningen Far siger det. Barnet har behov for to forældre.

Hvert 3. barn forklarer hvorfor:

“Når et barn afskæres kontakten til den ene forælder, lider barnet et kærlighedstab. Samtidig kommer barnet til at frygte yderligere tab (”mon jeg også kan miste min tilbageblevne forælder - og hvad skal der så blive af mig?”). Derfor er der risiko for, at barnet vil oversamarbejde med den tilbageblevne forælder. Det vil sige, at barnet overtager den tilbageværende forælders behov og lade egne behov være uopfyldte. Barnet risikere således at føle sig forkert og ikke at stole på sine egne følelser. Kærlighedstabet skaber en sårbarhed i barnet, Den sårbarhed kan blive afgørende for barnet i dets fremtidige relationer, da barnet kan komme til at acceptere en overskridelse af egne grænser. Barnet vil på baggrund heraf opleve ubehag og tvetydighed i relationer, fordi det ikke vil være i stand til at kommunikere egne behov."


Virkelig? Gad vide af hvilken forskningsartikel det fremgår?
 


Lige så vigtigt er det, at et barn, der helt afskæres fra en forælder, kan komme til enten at fornægte eller idyllisere den afskårne forælder, hvis barnet ikke får den rette hjælp. Det udmønter sig i, at barnet oplever alt, hvad den afskårne forælder gør, som enten ”godt” eller ”ondt”. Det efterlader barnet i en situation, hvor det ikke længere stoler på eller kan mærke sin egen oplevelse af virkeligheden. 


Virkelig? Af hvilken forskningsartikel fremgår det?

Nå, ja. Af Pippi Langstrømpe. Hun forestiller sig jo, at hendes far er en fantastisk negerkonge. Det må være dybt traumatiserende for hende. Det var forklaringen fra én adspurgt psykolog. Her er forklaringen fra en anden: 



Hermed efterlyses også dokumentation for, at det er skadeligt at miste kontakt til sin familie –– det var så ikke det, der var spørgsmålet, men lad gå –– selvom den “pågældende forælder er potentielt skadelig for barnet”. 

Den tænkning har beviseligt liv på samvittigheden, men praktiseres ikke desto mindre hver dag i Statsforvaltningen, hvor beviseligt voldelige personer får tilkendt samvær med deres børn. 

Forskning viser, at børn, der vokser op med konflikt, klarer sig dårligt. Forskning viser, at incest og vold efterlader livsvarige traumer. Men forskning, der viser, at børn skades psykologisk ved eneforældreskab efterlyses. 

Hvor er den?

Se også: Skal far tvinges til at se sit afkom? Nej, børn klarer sig fint uden far.

20 kommentarer:

  1. Når det drejer sig om de her grundstene i fædrerettighedsbevægelsens påstande, så er der jo tale om, at det ene sludrehoved har citeret det andet i et sådant omfang, at deres sluddet endte med at blive gjort til lov.

    Foreningen Far kalder sig en foreningen for "moderne" familier. H3B taler om en "moderne" børnepsykologi. Det er "moderne" at være postfaktuel, dvs et sludrehoved, der præsenterer anektoder i forklædning som viden. Med den konsekvens, at i Danmark udleveres børn til samvær under forhold, som traumatiserer dem eller påfører dem udviklingsforstyrrelser.

    Den her "moderne" bevægelse er som i Kejserens nye klæder: Den har ikke noget tøj på. Og jeg begriber ikke, hvordan en befolkning har kunnet lade sig forføre til at tro, at forlældreansvarsloven består af noget godt - men det er måske fordi, Danmark er et lidt for "moderne" land. Og har en lidt for "moderne" presse.

    Det burde kræve kærlighed til viden at være lovgiver. Og måske en grunduddannelse i videnskabsteori.

    Men så er det jo godt, at der stadig er forfattere og aktivister med fornuften i behold - og med kærlighed nok til viden!

    Rosemary

    SvarSlet
  2. Herligt at netop FF og H3B er inviteret til høringen til den reviderede forældreansvarslov, alt i mens mange af de foreninger der repræsentere ønske om forandring med fokus på implementering af børne- og Istanbulkonventionen og vigtigheden af den trygge tilknytning, til gengæld ikke er.

    Af FFs input til Christiansborg fremgår, hvorledes far vasker bilen i sin omsorg for barnet, en stærk relation der dog destrueres af den manglende digitale post, hvorfor stakkels børn forvildes ind i cyberspace med ansigtgenkendende apps mens de kalder på far.

    Hvor er det dog bare skønt at politikerne netop læner sig op af sådanne kompetencer.

    SvarSlet
  3. Fra hvilket forskningsfelt skulle en sådan forskning i givet fald komme? Udviklingspsykologi? Hvis der eksisterer gruppetænkning i forskningsmiljøer, så ville en forsker, der gav sig til at forske i den slags vel skulle forvente en medfart som Helmuth Nyborg fik for år tilbage, og det er der vel trods alt nogen, der overvejer i deres valg af forskningsspørgsmål.

    Der er også politik i det, som tydeligt illustreret af dette 1 måned gamle citat fra Pernille Rosenkrantz-Theil:
    "Her tæller familien (den biologiske, forstås!) over alt andet – og dermed sættes familien og de biologiske forældres rettigheder højere end barnets tarv – for de borgerlige.
    Sådan ser vi ikke på det i Socialdemokratiet. For os står børnene højest."
    http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE9732594/man-slaar-da-ikke-sit-barn/

    Det førte til et svar, der sammenlignede med Sovjetunionen: "Hendes mistro til, at de allerfleste familier kan skelne mellem ret og uret, er slet ikke ukendt for en kommunistisk/socialistisk tankegang. Det ligger i deres totalitære idéverdens dna."
    http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9737054/indblanding-i-den-inderste-kerne-i-familien/

    Og Enhedslisten har efter en debat om revolutionen netop vedtaget et feministisk program...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne komme fra en række forskellige forskningsfelter. Pointen er bare, at når man udsiger noget så bastant om forholdene jernindustrien, og det styrer de psykologudtalelser, som lægges til grund i retssale, så er et belæg vel ikke for meget forlangt?

      Slet
  4. I øvrigt kan man tænke på livet på landet. Der steger man hanekyllinger, fordi de ikke lægger æg. (ingen grund til at hælde foder på hannerne.) I svinestaldene bliver søerne insemineret med sæd fra sædbanker, og ornerne kastreret fordi der i ca. 1 pct. af tilfældene ellers er en bismag ved kødet.

    Er det sådan et svinestaldssamfund vi stadig vil have? Det lyder som en del af plottet fra Fagre Nye Verden, hvor det også er videnskabeligt baseret at avle børn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Aner ikke, hvor du får den association fra.

      Slet
    2. Word Salat.

      Forklaring - Start videoen (9:47): https://youtu.be/0LRoCmWWsG4

      Slet
    3. Beklager det kom lidt ind fra en side, men kom en gang til at forestille mig, hvordan det er man forestiller sig at et samfund ville se ud, hvis man smed mænd helt ud af de fleste børns liv, og så kom associationen til landbruget. Danmark er jo et landbrugsland, så de fleste danskere ved jo hvad landbrug er.

      Denne blog bygger vel på, at skønlitteratur også kan sige os noget om samfundet. Det er et stykke tid siden, jeg læste Huxleys Fagre Nye Verden, men et træk i den var vel at voksenrelationerne var noget anderledes end i et på det tid, hvor den blev skrevet.

      For nogle er politik og videnskab integreret, og jeg læste i første omgang udspillet som sådan, og kommenterede politisk. Neden for kom så en mere traditionel forskningsreference.

      Det er jo politikken omkring at korrigere forældreansvarsloven, der interesserer mig. Der har man lavet en samling af den viden, man har lagt til grund.
      (211 sider her http://socialministeriet.dk/media/18728/katalog-modeller-og-baggrund.pdf) Nogle af indlæggene rummer forskningsinteresser.

      Det er vel den beretning, man skal gå i bedene, hvis man mener, at vidensgrundlaget for regeringens udspil er utilstrækkeligt.

      Slet
  5. Det er Richard A. Warshak et al Foreningen Far refererer til. Ham har du ikke skrevet om? Han dukker i hvert fald ikke op, hvis man søger på navnet i denne blog.
    http://www.mypresswire.com/dk/pressroom/28025/pressrelease/99691

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg læste rapporten i 2014, da den udkom, og faldt over en række uregelmæssigheder, men ingen var rigtig interesseret i den – heller ikke i forskermiljøerne. Det er et metastudie, som ikke besvarer ovst spørgsmål, men jeg kommer til den. Venter bare på den store, tomme dag.

      Slet
    2. Dette her er en forskningartikel af Richard Warshak, som har fået 389 citationer, så den er brugt lidt. Her er afsluttende sætning i abstractet:
      "contact with additional adult caretakers was associated with positive social behaviors shown by the child"
      http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.1540-4560.1979.tb00816.x/full

      Hvis vi er ude i en diskussion af de faktiske forhold i jernindustrien, så gælder det jo også at Marx angiveligt skrev at politik skulle baseret på videnskab, og at der findes miljøer på universiteterne, som ser Marx som videnskab og ikke som ideologi. Så findes der andre miljøer som er ligeglade med politiske ideologier og analyserer data ud fra den videnskabelige metode.

      De to opfattelser af videnskab kan desværre af og til forplumre videnskabens bidrag til politik.

      Slet
    3. Der er da ingen, der drømmer om at sige, at contact with additional adult caretakers er andet end GODT! Det er sgu ikke det, de danske psykologer render rundt og siger.

      De faktiske forhold i jernindustrien er tricky business inden for stort set alle ikke-eksakte videnskaber, og den ene forskningsartikel er ikke lige så god som den anden. Kvalitet kan ikke måles på antal citations, det kan kun felt-populariteten, men kræver, at du ved lidt om metodik. Et godt vink er også lødigheden af det tidsskrift, det publiceres i. Eksempelvis, hvis du kender historien om den konceptuelle penis (!), så er en række forskningstidskrifter åbne for alle, der betaler. Den slags.

      Yderligere er alt, hvad der har med kvinder og mænd at gøre udsat for decideret politisk forskning – fra begge sider.

      Slet
    4. Objektiv viden ("de faktiske forhold i jernindustrien"?) er tricky business. Nogle - såvidt jeg har forstået blandt andet dem, der mener at erkendelse er betinget af klasse- og andre tilhørsforhold - har svært ved at acceptere at objektiv viden eksisterer, mens dem, der arbejder fra med den videnskabelige metode hele tiden stræber efter netop objektiv viden.

      Dengang jeg læste skelnede man på positiv og normativ viden. Den positive handlede om, hvordan de faktiske forhold i verden er, og den normative om at give råd til politikere og andre beslutningstagere.

      Der er mange måder at vurdere kvaliteten og relevansen af forskningsartikler uden at behøve læse dem. Antal citationer er en, tidsskriftets rygte og ranking en anden, forskerens forskningsinstitution og titel en tredje. For mig er dette imidlertid en politisk diskussion, ikke en akademisk.

      Jeg er sådan set enig i, at der er meget decideret politisk forskning på dette område. Det er måske også derfor politikerne er lidt skeptiske til noget forskning i de politisk prægede områder, for hvis forskning bliver for politisk er udtaler forskeren sig ikke som forsker men som politiker. En folkevalgt politiker kan selvfølgelig sagtens være uenig i, hvad en anden politiker siger.

      Slet
    5. Når man fremsætter så bastante påstande om, hvad der er godt og dårligt for børn, så er det klart, at det må hvile på de faktiske forhold.

      Slet
    6. Jeg er enig i, at det er godt hvis normative policy-råd bygger på solid positiv viden.

      Slet
  6. Sidsel Jensdatter Lyster16. august 2017 kl. 21.50

    Warshack er uvederhæftig "forskning", idet alle kilder til undersøgelsen er ensidige.Konklusionen "børn skal se begge forældre" er naturligvis givet på forhånd, når man alene bruger kilder, som når frem til denne konklusion og udelader modsynspunkter af sin forskning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er desværre ikke helt rigtigt, men det er et meget politisk metastudie og forfatteren, det er korrekt, havde en på forhånd given konklusion, hvilket ikke er sært givet hans baggrund som PAS-fortaler. Endnu en lille give-away var den omstændighed, at rapporten blev accepteret samme dag, som den blev modotaget, hvilket er helt uhørt.

      Slet
  7. Børn af narcissister og psykopater fravælger ofte kontakten til deres personlighedsforstyrrede forældre i voksenlivet.

    Er disse (voksne børns) erfaringer blevet inddraget/hørt i forskningen?

    Hvis man Googler: "child of a narcissistic parent(s)".... Så vælter det op med beretninger (dokumentation).

    Forældrenes empatiforstyrrelser forsvinder jo ikke fordi "barnet" fylder 18 år.
    Snarere tværtimod, så er det ofte en livslang og smertelig kamp for "barnet" at sætte sig fri af forældrenes svigt/overgreb.

    Men den slags detaljer udelader "ligestillingsaktivisterne".

    Ligesom de "glemmer" at fortælle om næste generation, børnebørn der betaler samme pris, når narcissisten/psykopaten springer ud som dysfunktionel bedsteforælder.

    Jeg kom til at tænke på indflydelsen fra programkonceptet "sporløs", hvor seerne får sat lighedstegn imellem adoptivbørns kendskab til deres biologiske slægt, og en "happy ending".

    Mødet med den biologiske slægt fremstilles som en spændingsforløsende og nærmest fuldbragt healing af identitetsforståelsen.

    *Strygeinstrumenter*

    Seerne efterlades med en forestilling om, at adoptiv- og donorbørn er nogle ufærdige, halve væsner, der først heles menneskeligt, i det øjeblik hvor de fysisk møder den krop, som har produceret ægget/sæden.

    Magisk;-)






    SvarSlet
  8. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg sletter anonyme beskeder. Læg navn til.

      Slet