"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

torsdag den 1. juni 2017

Menneskerettighedsdomstolen blåstempler stalking by proxy

Man vil huske Levakovic som manden, der ikke mener, at han efter 40 år på kontanthjælp suppeleret med diverse former for indbringende kriminalitet plus bizarre tv-optrædender, nogensinde har fået en chance i Danmark.  

Det var under henvisning til hans menneskerettigheder, at Levakovic med sine 28 domme, sine tvangsfjernede børn og en ekskone i skjul for hans donkraft undgik at blive smidt ud af landet. Højesterets fortolkning af menneskerettighederne underkastede sig den verdensomspændende syge, som tilknytningstankegangen udgør.

Nu har selv samme menneskerettigheder, oven i købet Menneskerettighedsdomstolen, understreget vigtigheden af den biologiske tilknytning, som vi husker er en politisk vision uden psykologisk fundering.

I dom af  30. maj 2017, Case of  ÓNODI v. HUNGARY giver Menneskerettighedsdomstolen en far ret i hans anke mod den ungarske stat, som angivelig ikke har gjort nok for at sikre ham samvær med hans datter, der i dag er 23 år gammel.

Dette sker til trods for, at datteren, som da stridighederne mellem faren og moren startede, var 12 år gammel og klart og konsekvent sagde nej tak til ham.

Der er tale om en mand, der har sendt mere end 62 ansøgninger om samvær til de ungarske myndigheder, hvad Menneskerettighedsdomstolen opfatter som udtryk for kærlighed.

Kendere af tunge gengangersagen vil vide, at et sådant antal ansøgninger snarere er udtryk for en retshaverisk patologi, og at Menneskerettighedsdomstolen hermed har blåstemplet stalking pr. proxy, chikane og besættelsen af at få ret. 

For hvad skal den ungarske far bruge denne dom til? Vil han nu opnå sin datters kærlighed? Næppe. Sådan noget kan man nemlig ikke lovgive sig til.

De glødende støtter for menneskerettigheder bør huske på, at de rummeligt udformede artikler til stadighed vil være et vurderingsspørgsmål og dermed underlagt tidsånden.

Det har længe været åbenbart, at børn ingen rettigheder har, og at retten til kontakt i virkeligheden er pligten til kontakt. Nu har vi Menneskerettighedsdomstolens ord for det. 

Tak for kaffe.

1 kommentar:

  1. Susanne, er helt sikker på, at vi er mange der læser dinne "tekster".
    Dog lige som med ovenstående, så føler jeg mig magtesløs, for sådanne former for ligegyldighed og (skal vi kalde det) blindhed, overfor dem der virkelig er ofrerne i sådanne sager.

    SvarSlet