"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

lørdag den 7. januar 2017

“Mandecentret, det er Jan.”

At Mandecentret også interesserer sig stærkt for at få børnene hen til far, er ingen overraskelse. Derfor må man herfra nødvendigvis deltage i at fortegne opfattelsen af kvinder, som vi så, da Jørgen græd ud for åben skærm og Jesper i Radio24syv for åben mikrofon –– selvom hovedformålet med at opskrive kvinders vold mod mænd er at få fingrene i den størst mulige del i de 65.3 mio. der er afsat til kønsuspecifikke “vold i nære relationer”. 

Men hvordan går det til, at Jørgen med den blakkede historie kan slippe uopdaget gennem to sluser, Mandecentret og TV2?  TV2 går fejlagtigt ud fra, at Mandecentret er garant for ægtheden. Men sagen er, at hverken Mandecentret eller Foreningen Far undersøger de cases, de sælger videre til sendefladerne eller myndighederne –– hvad denne blog til overflod bevidner.

Følgende forkortede udskrift af båndet telefonsamtale tjener til illustration af Mandecentrets undersøgelseskapacitet og -vilje. Samtalen foregår mellem en voldsramt mor og tidl. Mandecenterleder, Jan Lindell, der på sin LinkedIn-profil beskriver sig selv som “co-director”. 

Moren har oplevet at se Mandecentret skrive til myndighederne på vegne af hendes mand og har måttet notere sig, at der i de skrivelser blev fremført mange usande påstande. Derfor ringede hun Mandecentret op og udspurgte dem, om deres baggrundstjek:

 Mor: “Når de her mænd, kontakter jer, hvad gør I så for at sikre, at I ikke bliver manipuleret og får fortalt en masse løgne, når I så skriver til myndigheder på deres vegne?”

Jan: “Det har vi jo svært ved at kontrollere. Vi kan jo  ikke kontakte, hvem der ellers er indblandet, så der er vi lidt afhængige af, hvad vi får af feedback.”

Mor: “Jeg har haft fornøjelsen af nogle af de breve, Mandecentret har skrevet på vegne af min eks, og det er problematisk, når I hjælper en part og faktisk dermed hjælper ham med at chikanere. Jeg er godt klar over, at han er god til at lyve, men I har vel også et ansvar, når man informerer en statsforvaltning om, hvad der er galt med den anden forælder –– så skal man vel bruge mere end mandens ord for det.”

Jan: “Det har jeg aldrig oplevet et kvindekrisecenter forsøge at få.”


Mor:
Da jeg var på krisecenter, skulle de se alle mine papirer. Det var ikke bare på mit udsagn. Men her skriver du til myndighederne, at han aldrig havde været på krisecentret, mens sandheden var, at havde opsøgt mig der to gange, og den ene gang måtte politiet komme og afværge ham. Og det er jo rigtig uheldigt at du så skriver et brev til statsforvaltningen, hvor du postulerer, at jeg bare er et hysterisk kvindemenneske. Var det ikke en idé at undersøge sagerne, før I skriver breve til myndighederne?”

Jan: “Altså på kvindekrisecentre har jeg aldrig oplevet, at de har kontaktet den anden part [red. det har hun heller ikke påstået eller bedt om], og det har vi jo som regel heller ikke mulighed for. Men vi prøver at forholde os til de oplysninger, som ligger i de forskellige sager, og så vidt jeg husker, har jeg set masser af dokumenter i din eksmands sag.”

Mor: “Så må han have håndplukket dem, for i hans sagsmapper ligger der politirapporter på, at han har været på krisecentret to gange. Det er problematisk, at en forening hjælper en mand med at chikanere. Hvad gør I i det tilfælde, at nogen ikke har været ærlig over for jer?”


Jan: “Så må vi jo forholde os til det, for det er jo forudsætningen for vores arbejde, at vi kan stole på det, vi får af vide, ellers bliver det jo meget vanskeligere at repræsentere en person … Altså vi forsøger at forholde os til det, manden siger, som vi kan se ud af dokumentationen, men vi er jo afhængige af, at vi ser det rigtige billede.”

Mor: “Jeg kan så oplyse, at hans kæreste, som var med ved jeres første møde, selv er røget på krisecenter på grund af ham.”



Den konkrete sag drøftes herefter, og svaret på spørgsmålet: 

“Er det så heller ikke i overensstemmelse med sandheden, at du har nægtet at udlevere børnene?” 

... druknede i den konkrete sag, som ikke kan refereres her.

Under alle omstændigheder et mærkværdigt spørgsmål –– et, der kun kan forekomme, hvis man mener, at mandens voldelige adfærd er foreneligt med at have samvær med børn. Det må bero på Mandecentrets opfattelse af stalking som et udtryk for forsmået kærlighed:  

På mandecentret opfattes de kontaktforsøg og handlinger, der kan komme i kølvandet på et parforholdsbrud, ikke nødvendigvis som stalking. Det antydes, at den forudgående intime relation gør, at adfærden kan opfattes som et udtryk for forsmået kærlighed. (Vold i nære relationer, side 37). 


 
I kønsforskningen defineres stalking som kontrolmotiveret vold. 


Det skal til sammenligning understreges, at kvindenetværker for voldsramte kvinder screener deres medlemmer. Krisecentrene ligeså. 

Af undersøgelsen Forebyggelse af drab og dødelig vold i nære relationer fremgår det bl.a.:



I Krisecentre –– mødres bedste kneb fortæller Lisa Holmfjord, forkvinde for Dansk Kvindesamfund og executive director for Dansk Kvindesamfunds Krisecenter:  

Hvis du ikke er voldsramt, så vil dette blive afsløret under visitationssamtalen eller senest få dage inde i opholdet. I seneste tilsynsrapport fra Dansk Kvindesamfunds Krisecenter, beskrives hvorledes indlogeringen foregår: 'Inden kvinden kan flytte ind på krisecenteret skal hun visiteres. I visitationssamtalen vurderes om kvinden tilhører vores målgruppe. Dvs. er hun voldsramt og ikke i et stof-og/eller alkoholmisbrug samt er det sikkerhedsmæssigt forsvarligt for kvinden at bo på vores krisecenter, eller er hun er bedst hjulpet ved at bo på et andet § 109 tilbud. Inden for det første døgn efter visiteringen (såfremt denne foregår på hverdage) bliver kvinden indbudt til det første møde med den socialrådgiver, der bliver hendes faste kontaktperson under opholdet. 

Specifikt om posterboy Jørgen udtaler Holmfjord:

En kvinde med en historie som Jørgens aldrig ville blive tilbudt en plads på mit krisecenter. Og skulle hun alligevel have passeret nåleøjet en sen nattetime, så ville hun, i løbet af et par dage, når vores fagpersonale har haft de første uddybende samtaler med hende, blive udlogeret af den simple årsag, at et bid i skulderen - uden anden forudgående vold, psykisk eller fysisk - ikke automatisk gør dig berettiget til betegnelsen 'voldsramt kvinde' og dermed heller ikke berettiget til at optage en krisecenterplads. Men mandecentret har tilsyneladende andre og mere lemfældige visitationskriterier?


Ja, det må konkluderes. Og det har Foreningen Far også, når de videresender personer som fx Christian Thorsen Nørgaard til TV-optrædender. Men Mandecentret, som hører under Foreningen Fundamentet, er satspuljefinansieret, og det medfører større forpligtelser til ordentlighed. 


“Mor“ er ovenfor anonymiseret af hensyn til sin sikkerhed. 

2 kommentarer:

  1. Kære SS,

    Det er med stor forundren at jeg kan læse din brede generelle kritik over at cases sælges til offentligheden uden at undersøge dem først. Du sælger din bog på nøjagtigt samme præmisse, hvorfor det ender med at blive en lidt flad fornemmelse at læse dig kritisere andre på det punkt. Op på hesten og forsøg igen. Der er stadig plads på bloggen til andre vinkler.

    Kh
    Nikolaj Rommedahl - AKA tror du jeg er total idiot med mere (TIMM)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg tror faktisk efterhånden, du er total idiot – nu du så fantasifuldt selv foreslår det for 117. gang. Er der ikke en, du kan opsøge – en bibliotekar fx, der kan forklare dig forskellen på fiktion og fakta? Ellers prøv ordbogen.

      Slet