torsdag den 4. februar 2016

Skal politiet alene efterforske anklager om pædofili?

I den verserende sag om den pædofile mand fra Randers, bemærker jeg mig politiets grunde til at standse efterforskningen mod ham efter kommunens underretning.

Det sker fordi 1. den pædofile nægter sig skyldig [sic] og 2.  der hverken findes videoptagelser af det hændte eller vidner. 

 

Den lille pige, som den 48-årige havde krænket, havde beskrevet, at hun var blevet sminket, havde skullet røre ved hans tissemand, og at han puttede fingeren op i hendes tissekone.

For læsere af min roman og alle, der har kendskab til disse sager, er dette old news. Det sker hele tiden: Børn helt ned til toårsalderen, der taler om incest, mens ingen lytter, men i stedet taler om falske incestanklager.   




Det er nemlig virkeligheden for krænkede børn og deres onde mødre i dag: Politiet standser efterforskningen, fordi de mangler præcis, hvad de manglede i denne sag, og fordi gerningsmanden nægter sig skyldig. 

Derpå nægter de onde mødre at udlevere deres barn til samvær og bliver herefter anklaget for samværschikane/falske anklager og mister herefter forældremyndigheden over barnet. 

Hvis mødre ikke afleverer deres barn til en formodet krænker, samarbejder de nemlig ikke, som de skal ifølge loven. Dermed har de ringe eller ingen forældreevne. Se også newspeak om barnet tarv.

Således er tingenes tilstand for beskyttende mødre og tusindvis af krænkede børn i Danmark, og denne sag burde stille de indlysende spørgsmål:

Er efterforskningen af pædofili en opgave for politiet?

Er staffelovens beviskrav i orden, når det gælder beskyttelse af børn?





Der er her til aften ingen debat om Station 2's udsendelse om sagen på Foreningen Fars forskellige fora. Her debatteres juridisk abort.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar