Fædrerettigheder til alle – de voldelige, de incestuøse og nu også voldtægtsmænd

Ja, hvorfor egentlig ikke? Det er jo indskrevet i FN's Børnekonvention, at et barn har ret til regelmæssig og personlig adgang til begge sine forældre. Godt nok indeholder konventionen en hel række undtagelser, men hvem læser dem? 

Stort set ingen.

Den tidligere regering og højtstående familiejurister gik i Hafida-sagen brechen for morderes ret til forældremyndighed.

Seneste dom fra Massachusetts Supreme Court kan derfor ikke komme som en overraskelse: Dømte voldtægtsmænd har fædrerettigheder til deres børn.

Det må være en stor dag for mandebevægelsen verden over. Ros jer selv! I har virkelig kæmpet effektivt for mænds rettigheder. At børn og kvinder betaler prisern er underordnet. Det er vi vant til.

Menneskerettighedsadvokaten Barry Goldstein kommenterer på Facebook, at den officielle politik nu er at træffe afgørelser til benefice for voldtægtsmænds tarv. 

Hvem vil føde mit barn og andre dumme spørgsmål

af Heidi Linn

For et halvt års tid siden kastede jeg mig frådende ud i debatten om, hvorvidt mænd skulle have ret til juridisk abort. Tanken om, at mænd skulle have retten til frit at vælge, om de ville være en del af et barns liv, undrede mig. For jeg har nu i årevis som feminist ment, at alle forældre uanset køn var vigtige i et barns liv, såfremt de ellers er velfungerende, empatiske mennesker. Det er ikke en diskussion, jeg gerne tager igen. Men søreme om ikke vi nu sidder og mundhugges om, hvorvidt mænd skal have adgang til rugemødre på statens regning, fordi kvinders adgang til insemination øjensynligt er et ligestillingsproblem –– de utallige problemer forbundet med rugemødre ufortalte.

Hvem vil føde mit barn? DR2, 28. november 2016

Men i debatten henvises der konstant til de stakkels mænd, som så gerne vil have børn, men ikke kan, fordi alle de egoistiske kvinder bare køber sæd i banken og lader mændene sejle deres egen sø. Det drejer sig indlysende om nogle forfærdelige kvinder, og det kan kun undre, at mændene ønsker børn med dem. 

Tissemandsforskrækkede kvinder insemineres ...

Men hvis disse skrukke mænd virkelig findes, vil jeg gerne tage deres problem alvorligt. At føde kommer mænd jo af gode grunde aldrig til, men der er masser af andre måde, hvorpå man kan få børn ind i sit liv, og det må dreje sig om steder, der drager mænd. Men nej.  

Har de skrukke mænd adopteret? Alle enlige kan jo søge adoption, mænd såvel som kvinder. Jagten på det rigtige tal ledte mig frem til én enkelt mand, der gerne ville adoptere. Jeg kontaktede herefter Foreningen for Eneadoptanter for at høre, om de kendte til mænd, der prøvede at adoptere som enlig forælder. Formanden Claus Bo Hansen husker én enkelt mand, men er usikker på om det er den samme, som ham der nævnes i artiklen fra 2002. Det vil sige, at der maksimalt har været to enlige mænd, der var interesserede i adoption siden 2002. Det passer jo slet ikke til billedet af børnehungrende mænd.  

Kigger man på Foreningen for Børns Voksenvenner fremgår det, at foreningen mangler mandlige voksenvenner til alle de drenge, de har på venteliste. Drenge, som bor alene med deres mor og savner en mandlig rollemodel, fordi deres far ikke er en del af deres liv. Så her holder horden af skrukke singlemænd, som debatten påstår findes, altså heller ikke til. Måske findes de kun på tv og kan tælles på en hånd?

Foreningen Far er meget bekymret: “Hvad gør vi hvis barnet som er født med anonym sæddonation har behov for en biologisk donor eller hvis det viser sig, at barnet er udsat for fysisk eller psykisk vold hos sin mor. Skal barnet så ikke have en livsvarig ret til at anerkendelse af det biologiske faderskab? Er det ikke bedst for barnet?”

Lad mig betrygge foreningen med artiklen Child Abuse Rate At Zero in Lesbian Households, hvoraf det fremgår, at børn af lesbiske har det bedst, når det gælder om at undgå vold og overgreb. Den refererede undersøgelse viste nemlig, at 0 børn af lesbiske var ofre for vold eller overgreb –– i kontrast til 26% af amerikanske unge, der melder om fysisk vold fra forælderen, og de 8.3 %, der rapporterer seksuelle overgreb.

Partnervold mod mænd: 68% af voldsudøverne er mænd

Der er ingen grænser for manipulationerne, når det gælder vold mod mænd. Hvorvidt denne her ...

... er et udtryk for dumhed eller bevidst ond vilje er ikke til at vide.

Der er nemlig kun ét tabu her, og det er, at 68% af partnervold mod mænd begås af mænd. Det er sandsynligvis også overraskende, at gerningsmanden er en mand i 93% af tilfældene, når man ser på alle partnervoldssager, uanset offerets køn.

Det fremgår af to videnskabelige undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed:
 

Vold mod mænd i Danmark, omfang og karakter –– 2008
og

Mænds vold mod kvinder – omfang, karakter –– 2007

Det fremgår, at 8.000 mænd og 28.000 kvinder årligt blev udsat for vold fra en nuværende eller tidligere partner.

Tallet for vold mod mænd bliver brugt af mande-/faderbevægelsen til at vise, hvor læsterligt mange mænd, der får tæsk af kvinder. Men det er IKKE KORREKT, at hverken 8.000 eller 13.000 mænd årligt er ofre for kvindevold. 

Mænd er generelt mere udsat for fysisk vold end kvinder. 56 pct. af alle voldsofre er mænd, 44 pct. er kvinder. Men for så vidt angår partnervold, er 78 pct. af ofrene kvinder, mens 22 pct. er mænd:

 
I gruppen, politianmeldt partnervold, findes der informationer om voldsudøverens køn.

Når det drejer sig om vold mod kvinder i almindelighed, er den formodede gerningsmand i 85 pct. af sagerne en mand, og i partnervoldssagerne er der tale om en mandlig voldsudøver i 98 pct af sagerne: 

Når det drejer sig om politianmeldt vold mod mænd i almindelighed, er voldsudøveren/den formodede gerningsmand en mand i 95 pct. af sagerne, mens, når det drejer sig om anmeldt partnervold mod mænd,  gerningspersonen er en mand i 68 pct. af tilfældene:

Det betyder samlet set, når vi ser på alle partnervoldssager i 2005, uanset offerets køn, så var voldsudøveren en mand i 93 pct. af alle sagerne:

I Mænds vold mod kvinder definerer K. Helweg-Larsen partnervold ved, at offer og voldsudøver har et adressefællesskab. Partnervold kan derfor omfatte  både partnerforhold og andre familierelationer og også anden bofælle end et familiemedlem, fx en logerende.

Helweg-Larsen opdaterer i Vold i nære relationer (2012) tallene 8.000/28.000 til, at 13.000 mænd og 33.000 kvinder årligt udsættes for partnervold. Det er blevet de officielle tal, som både LOKK, Mandecentret og Foreningen Far bruger, men tallene er behæftet med betydelig usikkerhed. Der er tale om estimater, som er blæst op på grundlag af besvarelser fra 34 mænd og 109 kvinder, som i en spørgeskemaundersøgelse har svaret ja til, at de havde været udsat for partnervold.

Ikke desto mindre fortsætter store medier ikke kun med at bruge de 13.000, men også med kraftigt at insinuere, at det drejer sig om kvinders vold mod mænd. Det er slet og ret forkert.   

Matrix education

Der kommer hjælp fra de utroligste steder for tiden, denne gang fra noget så fornemt som en privatlivsnørd –- sådan en, som kan flyve under den digitale radar. Det kan han også hjælpe dig med.

På sin blog, Matrix Education, skriver han jævnligt om, hvordan du kan beskytte dit digitale privatliv, hvad mange af læserne på denne blog har hårdt brug for.

Han hjælper allerede mange kvinder med at undgå digital overvågning fra eksen og har nu skrevet sin egen udlægning af en højkonfliktsag – en optrappende konflikt med fatale konsekvenser. Han hedder Sofie Carlsen, og han er en af the good guys. 

Thumbs up til Sofie.

To ting, du skal gøre før jul

For det første skal du skrive under på underskriftsindsamlingen Red børn fra tvangssamvær og overgreb. Det tager 30 sekunder. Og det er gratis.

For det andet skal du blive Danner-ven. Det kan du blive for 75 kr/måned, og dine hårdt tjente penge falder på et tørt sted, for der er ikke en krone til krisecentrene fra satspuljerne i år. 

Anatomien i en højkonfliktsag – til skræk og advarsel

De højkonfliktsager, som er hovedemnet for denne blog, er stadig uoverskuelige størrelser for de fleste udenforstående.

Foto: Per Rasmussen

Jeg har derfor bedt psykolog Iben Elene Oksfeldt, der har specialiseret sig i højkonfliktsager, om at beskrive anatomien i seneste sag på hendes skrivebord. Hun indsendte nedenstående liste og ledsagende den med ordene:

“Det kan være svært at forstå, hvad en højkonfliktsag er, og hvad den kræver. Denne seneste liste er en retvisende illustration af det typiske forløb i de mere end 800 højkonfliktsager, der har passeret mit skrivebord:

Antal møder med myndigheder i sagen:

Over 65 møder over 2 år

+ ca. 50 ugemøder under krisecenterophold

+ ca. 15 behandlingssessioner af barnet

I alt: 130 møder fra august 2014 til november 2016. 

Der er ikke regnet på den tid, der er gået til at læse og skrive skrivelser i sagen – den er betragtelig. Bemærk, at antallet af mødedage overstiger antallet af feriedage pr år.

Følgende antal professionelle har været indblandet:

Socialrådgivere: 9 stk.

Børnesagkyndige: 6 stk. 

Psykologer: 6 stk. 

Familieterapeuter: 6 stk.

Jurister i Statsforvaltningen: 4 stk.

Dommere: 4 stk. + 3 landsretsdommere

Konfliktmæglere: 2 stk.

Egen læge: 2 stk.

Pædagoger: 6 stk.

Sundhedsplejersker: 4 stk.

I alt: 52 forskellige professionelle – alle med forskellige holdninger til og vurderinger af, hvad "barnets bedste" er. Private rådgivere er ikke medregnet.

Status i sagen:

- Statsforvaltningen har netop meddelt, at der nu skal laves en børnesagkyndig undersøgelse.

- Psykolognævnet har netop udtalt kritik af den forældrekompetenceundersøgelse, som ligger til grund for alt, hvad der er sket i sagen fra oktober 2015 til november 2016, herunder også dommen, samværsordningen og familiebehandling i kommunen.

- Ankestyrelsen underkender Statsforvaltningens afgørelse.

Foreningen Far: alle gratis grins moder m/k

Foreningen Far kunne ikke lide Chris Albans debatindlæg, Fædrebevægelserne har skabt myten om den onde skilsmissemor, og klagede til Pressenævnet.

I denne uge bekendtgjorde Pressenævnet afvisningen af Foreningen Fars klager over Politiken, som du –– hvis du er meget, meget udholdende og har et virkelig kedeligt liv –– kan læse in toto her. 

Journalist Ditte Giese, som havde et uheldigt run-in med Foreningen Far tidligere på året, lancerede afvisningen på sin Facebookside med kommentaren:

Denne uges afvisning af Foreningen Far der så utroligt gerne vil redigere Politiken, men ikke rigtigt får lov.

Som sagt var klagen primært rettet mod Chris Albans debatindlæg, Fædrebevægelserne har skabt myten om den onde skilsmissemor.

Subsidiært gik klagen på en lang række forhold, herunder at Chris Alban blev lanceret som socialrådgiver, når sandheden nu var, at han i virkeligheden burde tituleres jobkonsulent, chilientusiast og borger uden portefølje.

Og vips-vaps. Nu står der sagsbehandler. Alt er godt.

Det hjalp heller ikke på Foreningens humør, at Politiken havde afvist et debatindlæg, hvad klagen da også omfattede, og Foreningen kunne derpå kun konkludere: 

Konsekvensen er, at foreningen fremover ikke betragter det som en mulighed at udtale sig til Politiken, hvilket anses som en krænkelse af ytringsfriheden for børn og fædre samt moderne familier (mand/kvinde).
 
Se videoen: 10 grædende mænd (ingen kvinder, sorry).
 
Eftersom Foreningen har gatekeepers overalt i dansk presse og var en nær samarbejdspartner med DR2, TV2 og Radio24syv, bl.a. da disse lancerede deres koordinerede angreb på advokater, som Foreningen Far ikke kan lide, må man sige, at den konklusion mildest talt er usportslig og forkælet.

Foreningen Far har yderligere besværet sig over, at Politiken har bragt flere misvisende og usande debatindlæg med en klar politisk agenda, hvor Foreningen Far er blevet nævnt og udstillet, selvom kun to ud af de i alt seks debatindlæg overhovedet nævnte Foreningen:

Forældrenes interesse skal ikke varetages på bekostning af børnenes [Mette Fugl] 
For voldsramte mødre holder volden aldrig op [Chris Alban] Vi stakkelsgør fædrene, selvom børn og mødre er de egentlige ofre [Mette Fugl]  
Psykopatiske alfahanner chikanerer mødre og børn [Susanne Staun]   
Skilsmissernes vraggods er kvinder og børn 
[Susanne Staun]  
 
Foreningen Far klagede over, at Fugl, Alban og denne blogindehaver kender hinanden. Hvad Foreningen Far ikke ved er, at Diese og denne blogindhaver også kender hinanden, well, kender og kender, vi har i hvert fald delt en nøgen René Fredensborg mellem os med ret stor ynde:

Og har man først delt en nøgen mand, stopper konspirationerne aldrig.

Anmærkningen om folk, der kender hinanden, åbner dog en sjov ladeport for spørgsmål, såsom hvor godt landsformand Jesper Lohse kender journalist Mette Kathrine Larsen? Som han arbejdede tæt og intimt sammen med bl.a. i løbet af Skilsmisse-Danmark. 

Smuds er smuds, men dette er alvor: 

HVILKE OPLYSNINGER I DE PÅKLAGEDE INDLÆG ER UKORREKTE?

Ingen. Hvis vi nu skal være helt faktuelle.

Men afvisninger fra det pæne selskab må Foreningen Far altså se at vænne sig til, hvis de ikke snart retter sig.
Det var et hårdt slag for Foreningen ikke at blive inviteret med på Egmont-tur til Norge, og det vil nok heller ikke være populært, at advokat Viggo Bækgaard i sin mødeinvitation specifikt forhånds-afinviterer Foreningen Far:

Jeg ønsker i den sammenhæng IKKE folk fra Foreningen Fars deltagelse belært af dårlige erfaringer. 

Undskyld.  Det er alle andre, den er gal med. Foreningen Far er perfekt og moderne. Det er naturligvis også en fejl, at Foreningen ikke er indstillet til Børnesagsprisen. Der må være et sted, man kan klage. 

Dødsfald som følge af Forældreansvarsloven: Albans liste

På sin blog skriver Chris Alban senest om forældreansvarslovens sorte bagside. Den bliver forvaltet således, at “børn skal have samvær med den forælder, de ikke bor hos,” skriver Alban. “Det har resulteret i en lang række uløselige konflikter mellem fraskilte forældre. Til dato har de konflikter kostet mindst 27 liv.”

Her er listen over nogle af de mord og selvmord, der er kommet i kølvandet på forældreansvarsloven.

Mandekonferencens bagside: kæmpe pædofilring afsløret i Norge

Samtidig med mandekonferencen i Norge, der skal slå et slag for fædres rettigheder, breaker nyheden om, at 51 personer er sigtet i kæmpe pædofilisag ... i Norge.
 

Ifølge det norske politi er flere af de sigtede højtuddannede. Heriblandt en jurist, en politimand i distriktet, flere politikere og ingeniører (en gruppe, som er overrepræsenteret i svære skilsmissesager). “Flere af dem velfungerende, ressourcestærke personer,” skriver Dagbladet. Som man aner, har flere af dem selv børn:

Det er ikke sjældent, at historier om pædofilringe viser sig i nyhedsfeedet; der faldt  dom i Randers-sagen d. 4. marts i år:

Seks års fængsel til 48-årig pædofil
 
Vestre Landsret lagde ved dom i september et år oven i de 6, som byretten fastsatte i Randers-sagen. Stadig ikke et ord om behandling, og anklagemyndighedens anmodning om forvaring blev igen afvist.

Disse er sager indeholdende perversioner, som man uden virkelighedens mellemkomst slet ikke kunne forestille sig: Randersmanden var bl.a. tiltalt for at have begået overgreb på to børn og for at have planlagt at købe et spædbarn til sex på en rejse til Rumænien. Nærværende sag er lige så ulækker:

En af de sigtede havde planlagt et overgreb på sin gravide kærestes endnu ufødte barn. Barnet skulle i følge politiet udsættes for overgreb, når det kom til verden.
Flere af de sigtede har allerede udført overgreb på egne børn.

Det er disse historier, der er årsagen til den frygt, mødre rammes af, når deres børn kommer hjem fra samvær med far og fortæller om at blive pillet i tissekonen. Men når mødre reagerer på den frygt og fortæller om den, hedder det sig, at mødrene fremsætter falske anklager. Og hvis børnene spørges, og de fortæller om det samme, skyldes det udelukkende, at de er forældrefremmedgjorte: Mor har bundet dem ting og sager på ærmet.

 
Historierne om vold og overgreb kvæles i bagatellisering, bortforklaring og victimblaming, fædrerettighedsbevægelsens centrale tricks. 

Mødres berettigede frygt er centralt irriterende for fædrerettighedsorganisationerne, så den frygt må onduleres med stærke midler som f.eks. psykiatriske diagnoser. Foreningen Far sætter overmodigt anførselstegn om “farlige” fædre. Det er der virkelig ingen grund til. 


Sagen er, at falske anmeldelser, der er fremsat med bevidst, skadevoldende hensigt, kun udgør 4% af gruppen af falske anmeldelser.


Sager som denne seneste afsløring viser, at mødres frygt ikke er taget ud af den blå luft.

Det er dagens børnesagkyndige psykologer ikke enige i. Der er ikke noget at frygte, hvis man spørger dem. Børn skal bare udleveres til samvær med deres pædofile forældre, helt lovligt og ifølge lovens anbefalinger om, hvad der er bedst for barnet:



Så slap nu af med de pædofilringe, medietyper. Der er masser af hyggepædofili, som kan observeres dagligt i Danmark med statens velsignelse.