"Foreningen Far går ikke ind i enkeltsager": Jesper Lohse lyver

Dette indlæg blev lagt på bloggen i marts, men det tåler “genudsendelse” på et tidspunkt som nu, hvor journalister tigger om dokumentation for Foreningen Fars meritter.  

Påstand: Jesper Lohse lyver.
Dokumentation:  

Lad mig tage udgangspunkt i en Lohse-classic: En klamamse fyldt med det vanlige udvalg af uunderbyggede påstande:

Foreningens indimellem grænseoverskridende faible for indblanding i enkeltsager kom tydeligt frem i injuriesagen i september 2015, hvor tidl. sognepræst Sidsel Lyster havde stævnet tidl. formand for Foreningen, Lars Hansen, for injurier. Her blev  dette forsøg fra Foreningen Fars side på at få hende fyret fremlagt:

Er dette ikke at gå ind i enkeltsager? 

Foreningens hjemmeside er en skatkiste af vidnedsbyrd om et stort tidsforbrug på enkeltsager, i flæng:
 

Alligevel anmodede jeg i januar Statsforvaltningen om aktindsigt i al korrespondance mellem denne og Foreningen Far, herunder også i konkrete sager –– velvidende, at konkrete sager var udelukket. 

Ah, lidt kunne jeg alligevel få, herunder oplysninger om, at Foreningen gik hårdt ind i sagen om et par mødre, der havde syet aflytningsudstyr i børnenes bamser, og en håndfuld andre anonymiserede sager. 


Men i stedet for at kede jer med alle de enkeltsager, som Foreningen har blandet sig i, er det lettere bare én gang for alle at slå fast, at jo: Foreningen Far går ind i enkeltsager.

Derudover er det interessant, at jeg kun  kan få delvis aktindsigt i korrespondancen i tidsrummet 2012-2015, fordi der ER SÅ MEGET.

  Fra Facebook, dags dato:
 

Jeg anser hermed enkeltsagsgeden for barberet. 

Men Foreningen Far lyver om en række andre forhold. Fx påstås det, ikke mindst over for Folketingets Ligestillingsudvalg:

“Foreningen Far har ingen holdning til mænd eller kvinder.”

Men det er jo simpelthen usandt. Bl.a. i pressemeddelelsen her fremsættes usubstantierede og stærkt misogyne beskyldninger mod mødre, “De mest brugte metoder af Mor.”

Foreningen har også en detaljeret og meget kaotisk Vidste du-liste, hvor man blandt andet kan læse:  


VIDSTE DU at mødre som har psykisk uro får bopæl for børn for at opnå sociale ydelser og barnet derved skal opholde sig hos mor?  


Denne liste er ligger fremme på Foreningens facebookside, i form af en pressemeddelelse og er tillige publiceret i Den Offentlige. 

Foreningen har i sin strategiske analyse klogeligt ændret ordet “mødre” til “forældre”, så den samme passus nu lyder:

VIDSTE DU at forældre som har psykisk uro i årtier har fået bopæl kønsbestemt for børn for at få sociale ydelser?


Det interessante er ændringerne. De kommer naturligvis som en konsekvens af, at det er ved at gå op for Foreningen, at misogyni er usælgelig til andre end Foreningens egne medlemmer.

Vi vil dokumentere Foreningens misogyni yderligere inden for nærmeste fremtid.
 

Alting er bedre end debat: intimidering, blokering, censurering og miskreditering

I går skrev kulturjournalist på Politiken, Ditte Giese, følgende på Twitter:

Naturligvis med reference til de screenshots, der dokumenterer, at der forud for mordet var fuld opbakning til den myrdede far på Foreningen Fars sider –– sider, som iflg. foreningens omfattende slettepolitik omgående blev fjernet. Sletning i stedet for debat. Usundt.

Ditte Giese er blevet klandret for påstanden om foreningens jubel. Dette kaldes populært ironi. Ikke alle forstår ironi. Det kan være et problem.

Ditte Giese er dog fuldt ud bekendt med Foreningens bestræbelser på tværtimod at tie morderens forbindelse til foreningen ihjel ved hjælp af intimidering, blokering, censurering og sletning. Det er det, der er problemet, well, et af dem: slettepolitikken. Det vender jeg tilbage til.

I kølvandet på dette tweet udsender Foreningen en af sine sædvanlige bandbuller:

Os, der har haft næsen i den her grød længe, er vant til det, men det er dejligt at se Ditte Giese blive lidt chokeret, for så er der måske andre, der også bliver chokerede. 


 

Jeg har for øvrigt forsømt at dele den politianmeldelse, der blev mig og –– som jeg må skønne mig frem til –– bloggeren Chris Alban og den navnkundige Sidsel Jensdatter Lyster til del sidste år:

Indimellem henvises til Interpol [sic!], hvad Chris Alban gør rede for på sin blog.

Intimidering –– og forsøg derpå –– virker måske indimellem. Nej, det ved jeg, det gør. Jeg har flere gange siddet med en rystende angst mor i røret, hvor det hver gang er endt med, at hun afsluttede samtalen midt i en sætning og lagde røret på. Men det har jeg ikke mandat til at henføre til Foreningen Far. Der var tale om kvinder, der havde været gift med en politimand.  

Foreningen fars politi
Ræven vogter høns: Voldsramte kvinder & politiet 

Foreningen ville ikke udstede trusler, hvis ikke de indimellem virkede, nej. Som bloggeren Chris Alban siger: 

“Jeg er forfulgt af medlemmer af Foreningen Far på min arbejdsplads. Der er grænser for, hvad min familie og jeg kan holde til.”

Så hvis det virker, så virker det. Foreningen Far går ud fra, at ikke alle ved, at politiet ikke tager sig af bagvaskelse, men henviser til civile søgsmål. 

Og trusler er gratis. Trusler i stedet for debat. Usundt.

Truslerne fra truslernes planet

Det har også virket at indklage alt, hvad indklages kan, til Pressenævnet. I hvert fald ryster avisernes redaktører på hånden, når Foreningen Far nævnes. Søg selv i Pressenævnets afgørelsesbase. En Pressenævnssag er også gratis. 

Men tilbage til slettepolitikken, der nåede sin hidtil vildeste kulmination i slaget om, hvilke oplysninger Wikipedia skulle levere om Foreningen Far. Her har foreningen i sin iver for at kontrollere enhver information om foreningen, også  stukket støvsugersnablen dybt ned i redigeringsprocessen, hvorved det bl.a. lykkedes ham at få dette strøget: 

De seneste par år har Foreningen Far kompromitteret sig ved nogle meget rabiate udmeldinger om fædres rettigheder. Det har fået flere hovedbestyrelsesmedlemmer til at forlade foreningen, som de mener fokuserer mere på fædres end på børnenes tarv. Der er flere eksempler på, at voldsramte mødre direkte har følt sig chikaneret af foreningen Far.

Hvor debatten om Forældreansvarsloven i høj grad kører på, at for mange voldelige, psykopatiske eller misbrugende forældre får samvær med den nuværende lovgivning, indtager Foreningen Far det modsatte standpunkt

Der må nemlig aldrig herske sådan tvivl om vores positive adfærd, som det hedder på siden. 

Mere om foreningens lange historik med sletning:  Foreningen Far: moderne og positiv. 

Foreningsstøvsugeren har i dag haft travlt med sluge hele to debattråde, den første om Ditte Giese –– der blev beskrevet som en "muldvarp" med en "skjult dagsorden". Væk er den i hvert fald. Levetid: To timer. Under indgrebet blev adskillige medlemmer blokeret. Det faldt ikke i god smag:

Gæt engang! Nemlig. Det blev OGSÅ slettet. Levetid: ca. 2 timer. Tilbage står en lang smøre, hvorunder Formand Lohse bl.a. erklærer sig modstander af svær psykisk sygdom. En kommentar til denne: "Synes da ellers de indlæg, der blev slettet i dag, var formuleret i en sober tone uden ballade i kommentarerne," blev ligeledes slettet.

Denne kommentator forstår ikke, at det for foreningen denne gang drejer sig om at opnå total glemsel. Og foreningen forstår ikke, at jo mere han prøver at gemme sig, jo mere snakker vi om, at han gemmer sig. Ditte Gieses Facebookopslag har 1.3 k likes, er delt 215 gange, og Gå nu ud med skraldet, Foreningen Far er læst af flere end 10.000 mennesker, alene i går.

Om organiseret spionvirksomhed og forsøg på miskreditering også udgår fra Foreningen Far, kan ikke dokumenteres, men der er her tale om endnu to velkendte fædrerettighedsvåben i krigen om børnene, som i virkeligheden er en kønskrig:

1. Der oprettes falske profiler. Med nye ubesmittede navne går deadbeat dads nu ind på safe spaces rundt omkring på Facebook og noterer og screenshotter, hvad der bliver sagt. Denne metode skønnes at ligge til grund for mindst et injuriesøgsmål. 

2. Under dække af falske profiler udbredes hadefuld propaganda mod især Netværket Mor ...

... der dog aldrig har anmelt nogen til hverken Interpol, Københavns Roklub eller Det Ridende Politi.

Tanken om en egentlig organisering af denne form for miskreditering opstår, når antallet af enslydende beskeder når kritisk masse:

Netværket Mor er en Facebook-side for “voldsramte kvinder, der ikke kan beskytte deres børn mod vold og overgreb på grund af den danske lovgivning.” Det er administreret og skrevet  af en enlig mor, der kæmper for at holde næsen oven vande i en højkonfliktskilsmisse.

----

Klokken er 21.06 og jeg har indgået et væddemål: Hvor længe går der, før dette er slettet:

 

Klokken er 22.10, og min PA siger, den er væk nu. 

INGEN ANONYME KOMMENTARER!

Tusind tak for de utrolig mange støttekommentarer med yderligere perspektiveringer til nedenstående indlæg. Men: Jeg har sagt det fem gange før, og nu kommer den igen:

Hvis du skal kommentere anonymt, skal du have du en god grund, og den jeg skal kende og acceptere. Ellers må du lægge navn til.

Anonymitet er for krystere! (Og voldsramte kvinder).

Gå nu ud med skraldet, Foreningen Far (politianmeldt indlæg)

Et wake-up call er godt dansk for en begivenhed, der tvinger folk til at tænke sig om og tage hidtidig praksis op til fornyet overvejelse.

Den fynske far, der natten til torsdag d. 30. juli dræbte sin otteårige datter, må og skal være et wakeup-call for politikere, Statsforvaltningen, medier og ikke mindst Foreningen Far og Hvert 3. barn, hvoraf de to sidste husede ham og gav ham et terapeutisk værested.

Det drejede sig om en højkonfliktsag, involverende en voldelig mand, hvis vold forblev uidentificeret, indtil det var for sent; den omhandlede en kvinde, der ikke fik den hjælp og beskyttelse til sig selv og sit barn, som hun havde krav på og brug for, fordi den offentlige bevidsthed er gennemsyret af den religiøse tro på kvinder som væsener, der fremsætter falske anklager og lyver. 

 Men sagen har anskueliggjort, hvem Foreningen Far er, og hvordan denne og Hvert 3. barn kan opfattes som værende medskyldige i drab på børn og kvinder alene på grund af den konstante mistænkeliggørelse af kvinder og den ledsagende bestræbelse på at skjule den vold, mænd begår. 

Mens Foreningen Far putter med tingene, siger Hvert 3. barn det ligeud. Firmaets tidl. psykolog, Lotte Nichols, anbefalede ligefrem børns samvær med voldelige mænd for åben mikrofon i Radio24syvs Skilsmisse-Danmark. I et interview med DR Morgen anbefalede direktør for Hvert 3. barn, Tanja Graabæk, at børn lærte at leve med overgreb. Så dum har Foreningen Far aldrig været. 

Hvert 3. barn: Dobbeltmoral er dobbelt så godt.

Sagen har nemlig vist, at det er rigtigt, hvad der vedvarende er eftervist på disse sider, nemlig at Foreningen Far er den hule, som voldelige, grænseoverskridende mænd holder til i, hvor de uantastet tuder deres twistede historier ud med sikkerhed om at få medhold og forståelse. 

Her er, hvad morderfar skrev på Foreningen Fars Facebook-side:

Det lyder uretfærdigt, ikke sandt? Jo, og han fik også masser af forståelse på de sider –– fuldstændig som Flæbende Far finder forståelse i befolkningen trods voldsdom; fuldstændig som manden, der afsonede en seksårs voldsdom for mordforsøg på sin kone, fandt forståelse, når han begræd, at han ikke kunne se sit barn til fødselsdagen; fuldstændig som denne mand kun mødte sympati i det offentlige rum, trods det, at han var dømt for at have kvalt sin kone foran begge sine børn. På tværs af lokale love i alverdens lande får disse mænd taletid og opbakning i fædrerettighedsbevægelsernes misforståede favntag.

Men behøvede det være sådan? Kunne man ikke forestille sig en forening, der screenede sine medlemmer, fuldstændig som mange kvindelige netværker screener for psykopater og skingre borderlinetyper, fuldstændig som de fleste krisecentre screener deres indflyttere –– fuldstændig som vi andre går ud med skraldet?

Foreningen Fars næstformand dømt for besiddelse af børneporno.

Kunne man ikke forestille sig, at Foreningen simpelthen begyndte at rydde op? Blev til en forening af gode mænd, der viste deres ordentlighed ved deres lødige, empatiske bidrag og meldte sig på arbejde i planetens tjeneste for at gøre den til et bedre sted for mænd, kvinder og børn – ikke ved at lade, som om virkeligheden er en anden, men ved at se den i øjnene: Virkeligheden vrimler med mænd, der er fulde af vold og incest, som børn ikke skal i nærheden af. Tænk, hvis Foreningen Far anerkendte den uimodsigelige statistiske sandhed og udstansede Det beskidte dusin i stedet for at beskytte det.

For hvem elsker ikke ordentlige mænd? Hvem ønsker ikke lykkelige, gode børn? Og hvem ønsker dog at formere sig med en sådan mand:

I stedet for at slette og censurere betimelig kritik af Foreningens praksis og tankesæt, i stedet for at rydde op ved at slette ethvert spor af, at morderen til den otteårige havde haft sin gang på deres sider, kunne man vælge en anden vej og slette ham og hans klakører. På samme vis kunne Hvert 3. barn undersøge og sortere i deres klientel. Man kunne her med andre ord vælge at gå ud med skraldet.  

Ellers kan man med rette påpege, at de er medskyldige i mord.


Foreningen Far: moderne og positiv
Foreningen Far styrer medierne
Foreningen Far styrer medierne II: Advokatsagen 
Foreningen Fars politi
Foreningen Far selvdetonerer igen 

Først den ene, så den anden, så den tredje ... hvor mange gange skal det siges?

EU-Parlamentets Udvalg for Andragender har klaget til og over regeringen over mødres bekomst i Danmark. FN’s CEDAW-komité har gjort det samme. Nu påpeger Women’s Coalition og søsterorganisationen Safe Kids International, at der er tale om et internationalt fænomen af undertrykkelse og menneskerettighedskrænkelse af mødre, men fremhæver Danmark som værende lovgivningsmæssigt på vildspor.

  
Her følger en forkortet oversættelse af petitionen, der blev sendt til FN Kommissionen for Kvinders Status med henblik på videresendelse til FN's Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC), et af de seks hovedorganer i De Forenede Nationer.

Formålet er at bringe FN-systemet til at forstå det udbredte mønster af menneskerettighedskrænkelser, der gør, at kvinder mister deres børn og bliver ude af stand til at beskytte dem. Der ønskes via FN’s generalsekretær Ban Ki-moon og undergeneralsekretær og eksekutivdirektør for UN Women,  Phumzile Mlambo-Ncgucak, officiel anerkendelse heraf. Tillige ønskes, at der nedsættes en undersøgelseskomité, der kan formulere en politik og udvikle strategier for at bringe  den udbredte diskrimination og undertrykkelse af kvinder til ophør.


SAGSSYNOPSIS 
Nu, hvor kvinder i den højtudviklede del af verden er blevet økonomisk uafhængige og kan lade sig separere og skille fra mænd uden at ende som posedamer eller dø af det, er de for første gang i historien havnet i den sårbare situation, hvor de risikerer at miste deres børn til en mand, hvis han – uanset af hvilken grund – beslutter, at han vil have børnene.  De færreste kvinder ved, at kvindebevægelsen i 70’erne ikke gjorde arbejdet helt færdigt.  Mænd kan i dag – og har alt for ofte held til at – bruge “deres børn” til at udøve kontrol over “deres” kvinder, som enten har forladt dem, eller som ikke levede op til deres standarder til en kvinde eller en partner. Kvinder, som  lider under den vildfarelse, at deres rettigheder og ligestilling er sikret, bliver chokerede, når de opdager, den ene efter den anden, at de miskrediteres, degraderes og fratages enhver indflydelse og til overflod, at de ødelægges både følelsesmæssigt og økonomisk, når de langsomt frarøves deres børn. Verden over implementeres et systematisk og metodisk mønster, som muliggør dette tyveri af børn fra gode mødre: politiets, sagsbehandlernes og retternes elendige sagsudredning eller evalueringer; partiske indstillinger og anbefalinger fra beskikkede advokater og psykologer; tilsidesættelse eller hemmeligholdelse af beviser på, at faren ikke har forældreevne, er voldelig eller handler ud fra hævn- eller økonomiske motiver; fejlagtige retslige opfattelser om kvinder som værende løgnagtige, fremmedgørende, mentalt belastede eller følelsesmæssigt  krænkende; brugen af disse prædikater til at fratage mødre forældremyndigheden og give den til faren; mødre, der bringes til tavshed med trusler om permanent at blive afskåret fra at se deres børn og/eller med trusler om fængsel for “foragt”. Børn, der bringes til tavshed ved hjælp af sofistikerede former for psykisk tvang, der udføres af psykologer tilknyttet retterne. Ofte ender det med, at mødre følelsesmæssigt, psykisk, socialt og økonomisk ødelægges.

Selvom familiesager i retterne er stedet, hvor denne organiserede vedligeholdelse af faderens suveræne privilegier sættes i scene, er sagsbehandlere, politi, strafferetssystemet, advokater, læger og psykiatere/psykologer ofte medskyldige.

Når man gennemgår de tusindvis af sager verden over, ser man, at de følger det samme mønster –  at den grundlæggende drivkraft, der fratager kvinder deres menneskeret til at beholde og beskytte deres børn, er en, der søger at opretholde patriarkatet. På intet tidspunkt i historien har kvinder nogensinde haft den lovfæstede ret til forældremyndighed eller kontrol med deres børn, som dr.  Phyllis Chesler dokumenterer i sin bog, “Mothers on Trial”. Først efter ‘70’erne har kvinder haft tilstrækkelig indflydelse til at udfordre dette historiske mandlige privilegium, i det mindste i den højtudviklede del af verden. Og når de så utilsigtet prøver at udfordre dette privilegium – ved hele tiden at forsøge at beholde eller beskytte deres børn – så slagtes de af et mandligt systemvælde, der har til opgave at bevare fædres overherredømme.

Selvom om hovedparten af de sager, hvor mødre aktivt forsvarer deres ret til at beholde deres børn, omhandler fysiske eller seksuelle overgreb (således også de, der deltager i denne petition til FN), mister utallige andre mødre forældremyndigheden til mænd, som simpelthen bare ønsker at slippe for at betale børnebidrag, ønsker at bibeholde kontrollen eller straffe de kvinder, der har forladt dem.  
  

Delt forældremyndighed og påbud om samarbejde, der er resultatet af et backlash mod kvinder, som har fået magten til at forlade en mand, har en stor andel af skylden, for så vidt angår mænds mulighed for at tage børnene fra mødrene. De fleste lande har en version af disse love og disse overordnede politiske dagsordener. I Danmark er  forældre på forhånd dømt til fælles forældremyndighed, og der er stiftet organisationer med det formål at få loven ophævet. Men selv uden sådanne love findes systemerne, der tillader krænkelser af kvinders ret til at beholde og beskytte deres børn.

RESEARCH & STATISTIK
Videnskabelig undersøgelser og statistik bekræfter, at når fædre tager en beslutning om, at de vil tage deres barn fra moderen, som har været den primære omsorgsperson, er de i langt størstedelen af tilfældene i stand til at gøre det, uanset om de har været den perifere i barnets liv, er misbrugere, er fysisk, seksuelt eller følelsesmæssigt voldelige, uanset om de simpelthen ønsker at slippe for at betale børnebidrag eller bare fordi de kan.  [Se Resources på www.SafeKidsInternational.org]

I en undersøgelse foretaget af dr. Daniel Saunders for det amerikanske justitsministerium blev patriarkalske normer korreleret med de resultater, som kvinderne i denne petition beskrev: 

“Patriarkalske normer korrelerer med alle fem holdninger til forældremyndighed – at vold ikke er en vigtig faktor i beslutninger om forældremyndighed og samvær; at ofrene kommer med falske anklager; at ofrene fremmedgør børnene; at ofrene ødelægger dem, når de modsætter sig delt forældremyndighed, og at fædre ikke kommer med falske anklager. Endnu vigtigere var det, at patriarkalske normer var relateret til samtlige fem praksisresultater – anbefaling af ene eller delt forældremyndighed til overgrebsmanden, uovervåget samvær, opfattelsen af ene eller delt forældremyndighed som værende i til barnets bedste, og opfattelsen af mægling som positiv.”

Endnu en undersøgelse fra det amerikanske justitsministerium udført af juraprofessor Joan Meiers er undervejs, men de foreløbige resultater bekræfter, at falske anklager og opfattelsen af kvinder som ”fremmedgørende” rutinemæssigt bruges for at fjerne børnene fra deres primære omsorgsgivere.  

KRÆNKELSER AF MENNESKE- OG BORGERRETTIGHEDER 
Den altoverskyggende krænkelse af både menneske- og borgerrettigheder, der gør, at kvinder mister deres børn og er ude af stand til at beskytte dem, er kønsdiskrimination. Fordi de er kvinder, fratages både de og deres børn retssikkerhed, beskyttelse, frihed, sikkerhed, økonomisk sikkerhed, ytringsfrihed og friholdelse fra tortur og nedværdigende behandling. Disse rettigheder er nedfældet i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder.

Lyder det bekendt? 

FN giver Marion Olivia Weilharter medhold.
EU-Parlamentet kritiserer dansk lovgivning og praksis. 

I mellemtiden venter vi spændt på resultaterne fra håndvasken i Social- og Indenrigsministeriet i CEDAW-afgørelsen fra marts i år.  

Gad vide, hvad Institut for Menneskerettigheder mener? Nå, nej, det ved vi allerede. Men gad så  vide, hvad Foreningen Far, Hvert 3. barn og disses progandamaskiner, DR og Radio24syv, siger til at få SPEJL på den myte, de lever af at udbrede? De siger ikke noget. De fortsætter bare. Lalala!

Om ikke længe fortæller vi herinde om faren, der kvalte sin otteårige datter. Vi ved godt, hvem han er. Det har et af de med denne blog affilerede kvikke hoveder for længst regnet ud. Men vi venter pænt, til vi er sikre på, at vi må nævne hans navn, og glæder os til at bringe hans opdateringer fra Foreningen Fars Facebookside, hvor han flittigt delte ud af sine privatlivserfaringer og fik stor opbakning. Coming up.