"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

torsdag den 29. marts 2018

"Forestil dig en kage, der dufter fantastisk ..."

Der er blandt den genopståede eks-Bandidos-præsident Martin Celosse-Andersens supporters en udelt forargelse over interessen for hans baggrund i forbindelse med hans stærkt opreklamerede børnesag. Når man er dømt og har afsonet, er man klar til at møde verden som et nyt menneske, lyder det, indimellem ganske brutalt, herfra. Og gid det var så vel. Det kunne man godt unde en mand med en så skrækkelig barndom.

Men medmindre jeg ikke kan regne, har Martin jo netop ikke afsonet noget, der bare ligner de 12 år, han skulle have siddet inde for grov vold. Det er dog ikke pointen. Den kommer her:

Foreningen Far taler altid om at bryde den sociale arv, uden at det er helt klart, hvad og hvem der egentlig er tale om. Men hvad voldelige mænd angår, så bliver de faktisk ofte fremavlet, fordi den sociale arv ikke brydes. 

Dialog mod vold kan dokumentere, at ubehandlet vold ofte går i arv fra generation til generation, og at hele 74% af alle de voldsudøvere, de har haft i behandling, selv er vokset op med vold i hjemmet.

I begyndelsen af 2017 udgav SFI rapporten Børn, der oplever vold i hjemmet. Rapporten viser blandt andet, at børn der oplever vold i hjemmet, dobbelt så ofte som børn, der ikke oplever vold i hjemmet, bliver anbragt uden for hjemmet eller tildelt forebyggende foranstaltninger.

Så der er ikke kun indlysende følelsesmæssige grunde til, at mødre kvier sig ved at lade deres voldelig ekser have med børnene at gøre.

Det er bare ikke fair, forlyder det i disse dage. Det er ikke fair overfor Martin. Når man har afsonet, er man på magisk vis kureret, må ræsonnementet være.  Men det er ikke tilfældet, hvad bl.a. recidivprocenten (tilbagefaldsprocenten) på voldelig kriminalitet til fulde viser: En gang dømt for voldelig kriminalitet, 50% risiko for tilbagefald. Fx har vold mod privatperson en recidivprocent  på 49%. 

Derfor har den løsladte voldspersons omgivelser god grund til at se sig omkring. 

Gregg McCray, tidl. profileringsekspert på Quantico, havde en analogi med en kage. “Forestil dig,” plejede han at sige – “en kage, som dufter fantastisk og ser fantastisk ud, men så såre du tager en bid af den, ved du, at der er noget helt galt. Så kommer du pludselig i tanke om, at du også tilsatte noget motorolie, som du hentede ovre i garagen. Og det er det eneste problem med den kage –– motorolien. Hvis du nu bare kan finde ud af, hvordan du får motorolien ud af kagen igen, så bliver den jo perfekt.”


Martin Celosse-Andersen har fortalt det hundredevis af gange –– hvordan han fik motorolie i hjernen. Og hans historie er vitterlig ikke for tøsedrenge. Det ændrer dog ikke på, at det er umuligt at vide, om han –– og alle andre i hans situation –– tilhører recidivgruppen eller kommer reformerede ud på den anden side. Men det fremgår desværre med al tydelighed, at skal en sådan mand have samvær med sit barn, så er oddsene for barnet dårligere en ved russisk roulette.

Og jeg er ked af at sige det, men det er altså børnenes bedste, der skal være i centrum, ikke fars ikkeeksisterende rettigheder.

Foreningen Far rasede for år tilbage over en sag, hvor en mor ikke ville udlevere sit barn til samvær med en far, der havde en kamphund af typen Amstaff, en race, der er forbudt i Danmark. Det var en sød kamphund, forlød det. Og moren måtte da være bims at komme med et sådant forlangende. Men kamphunde er avlet til at være aggressive og oftest også trænede til kamp. Fuldstændig som vores nye ven. 


Se også:

Anahita Malakians og de små feministfingre, der skulle skamme sig.

10 kommentarer:

  1. Ikke bare Anahita Malikian men også Laura Lindahl tager imod ham med åbne arme, som er han nu ekspert på familieområdet, på universitetet underviser han i praksissitueret forskningsetik og han slap for straf for sine forbrydelser.

    Må vi få psykiatrisk udredning af forældrekompetencer i de røde skilsmisser, tak!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvad fuck sker der..

      Slet
    2. @Louise: Mon ikke en person, der har fået en behandlingsdom er blevet udredt temmeligt grundigt psykiatrisk både før og efter dommen? Jeg kender ikke sagen, men hvis man nu forestillede sig, at der stod i udredningen, at der ikke var grund til bekymring ift. forældrekompetencer, ville det så ændre din mening? Og hvis det ikke ville - eller du ikke mener at psykiatere nogensinde ville kunne finde på at skrive det i en udredning - hvad er så pointen med udredningen?

      Det kan jo selvfølgelig også være, at der står i sagen, at der er grund til bekymring. Jeg ved det ikke, for jeg kender ikke den konkrete sag, men det kan være, at de to politikere har set sagen. Det kan også være at de ikke har og/eller ikke mener at en sådan psykiatrisk udredning af forældrekompetencer ville være relevant i en sag som denne.

      Slet
    3. En fortid præget af karaktertrækket nedsat evne til mentalisering m.m. = nedsat forældrekompetence - så selvfølgelig er det et aspekt der indgår vedr. samværsspørgsmål.

      Men at han får politisk indflydelse vedr. børns trivsel, ser jeg som udtryk for, at det politiske system er manipulerbart.

      Manipulation fra afvigeren i højkonfliktssager hæmmes ved at foretage en psykiatrisk udredning.

      Slet
    4. Det gik lige op for mig hvor særlig denne sag egentlig er. Normalt vil det jo ikke være aktuelt at fastsætte almindelige samvær for forældre, der er dømt for så alvorlige forbrydelser af en meget banal grund:
      ---
      De sidder i fængsel det meste af deres børns barndom.
      ---

      Denne forældres held i sit livsforløb har jo så været at han har fået en behandlingsdom for en lidelse som tilsyneladende kunne behandles, så han i dag er rask.
      Det gælder i følge Sundhed.dk fx skizofreni, som man tidligere troede var kronisk, men hvor det i virkeligheden kun er 25%, der er kronikere.
      https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/skizofreni/skizofreni-prognose/

      Hvis man kan stole på det sundhed.dk skriver, så er fx skizofreni altså ikke en lidelse, hvor man altid kan bruge billedet med en for altid af motorolie ødelagt kage.

      Slet
  2. Sammenlign med en anden forælder, som også har begået vold takseret til 12 års fængsel. Denne forælder har en personlighedsforstyrrelse, der betyder, at pågældende udviser manglende hensyn til andre, og er dømt for at give sin egen datter receptpligtig sovemedicin. Denne forælder ser angiveligt sin 9-årige datter to gange om måneden.
    http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-10-26-mor-doemt-for-firdobbelt-drabsforsoeg-far-kan-ikke-faa-den-fulde

    I Mediernes Møgkællinger er der i afsnittet om sag nr. 7 en diskussion af forskellen på strafferet og familie-/civilret, og at den forskel er komplet umulig at forklare til en journalist. Pointen der er, at det strafferetslige beviskriterie for vold er så højt, at det er komplet umuligt at bruge til noget familie-/civilretsligt.

    Jeg synes denne sag – eller disse to sager – er gode til at illustrere nogle svære problemstillinger i snitfeltet mellem straffe- og familieret. Hvis der virkeligt er en ordfører fra et Regeringsparti, der har vist interesse for det, så er det nok et udmærket tidspunkt at tage det op. Om et år er det jo byretsdommere, der træffer afgørelserne i begge type sager.

    Dommerstanden er vel trods alt den mest kvalificerede i dette land til at forstå forskelle på straffe- og civilret.

    SvarSlet
  3. Det er fars rettigheder der i fokus og ikke snitfeltet mellem straffe- og familieret.

    Anahita skriver at hendes interesseområde er fars rettigheder, og i Martins eget opslag om mødet på Christiansborg indgår strafferet ikke.

    Martin skriver:
    Mødet på Christiansborg med børneordfører Laura Lindahl fra Liberal Alliance er netop veloverstået.
    Vi havde sat 1 time af til mødet, som endte med at tage 1½ time, før vi var nødt til at runde af - vi kunne snildt have afsat mere tid.
    Mødet var utrolig produktivt - og vi kom godt omkring flere problemstillinger, inden for et felt som er notorisk berygtet for sin kompleksitet.
    Da Liberal Alliance arbejder på et lovforslag ift forældreansvarsloven og skilsmissesystemet- havde vi besluttet et møde, hvor jeg kunne bidrage med at belyse de fastlåstheder, som jeg oplevede inden for det familieretlige område, samt give mit bud på, hvor og hvordan jeg så der var plads til forbedring.
    Osv.

    Laura Lindahl svarer:
    Kæmpe fornøjelse at møde dig - og høre om den virkelighed, der har mødt dig. Jeg fik rigtig mange gode input - og tænker vi kommer til at tale sammen løbende under forhandlingen af den nye lov. Tak for din tid.

    Kilde: Facebook

    SvarSlet
  4. Mødet mellem Martin og Laura fandt tilsyneladende sted 6. marts, altså tre uger før det nuværende forlig blev færdigt. Mit indtryk er at politikere møder mange forskellige mennesker fra de områder de er ordførere på (der er også en fra sitet delebarn.dk, der giver Laura Lindahl en kompliment i tråden). Som jeg forstår på Martins offentlige facebooktråd, så har der været fastsat overvåget samvær i Statsforvaltningen lokaler, hvor den anden side har meldt afbud et antal gange på grund af sygdom.

    Jeg kan godt forstå, hvis man ikke har lyst til at gå til sådan et møde, og der har måske også været en influenza-epidemi, men er det ikke alligevel uheldigt ift. sagens belysning, hvis sådanne møder ikke bliver afholdt?

    --
    Ift. begrebbet ”fædrerettigheder”; Jeg slog mig lidt på formuleringen i opslaget: ”det er altså børnenes bedste, der skal være i centrum, ikke fars ikkeeksisterende rettigheder. ”
    I note 158 af Mediernes Møgkællinger citeres en generel kommentar nr 14 til FNs børnekonvention artikel 3 par. 1 ”on the right of the child to have his or her best interests taken as a primary consideration”.
    Jeg hæfter mig der ved “primary consideration”. Der er næppe nogen – i hvert fald ikke mig – som ikke mener at børnenes bedste ikke skal være det primære hensyn. At der er et primært hensyn er dog vel ikke til hinder for, at der er plads til nogle sekundære hensyn, når det primære er opfyldt. Det kunne være forældrenes ret til ikke at blive stalket af en medforældre eller til at læse elektronisk post om sit barn. Det kunne også være – nu der kommer en analyse af skilsmissebørns økonomi – samfundets generelle interesse i at også skilsmisseforældre har korrekt incitament til at uddanne sig og arbejde.

    Jura består af rettigheder og pligter. Så længe pligten til at have barnets bedste som det primære er opfyldt, hvorfor er det så så forfærdeligt at fastholde at man i dansk lov også definerer rettigheder knyttet til faderskabet, der går ud over retten til at levere sæd og kontanter?

    Hvis man nu antog – hvilket sikkert ikke er rigtigt – at den reelle grund til at Martins datter er udeblevet fra de overvågede samvær i Statsforvaltningen ikke er influenza, men derimod medforældrerens frygt for hans dokumenterede strafferetsbrud. Hvad mangler der så i det nuværende system, som skal være anderledes om et år, for at man til den tid kan forvente fremmøde i Familieretten i en lignende sag?

    Svaret på det spørgsmål komme vel til at forholde sig til samspillet mellem strafferet og familie-/civilret. Og det er vel noget Laura Lindahl og de andre ordførere skal forholde sig til i deres arbejde med at omsætte forligsteksten til lov.

    SvarSlet
  5. Det der mangler, er psykiatriske udredninger, så den reelle problemstilling kommer frem, og en respekt for barnets fortsatte trivsel ved at tage udgangspunkt i disse.

    Når der er overvåget samvær vægter Martins psykiatriske udredning i denne sag ikke nok, til at der komme samværsstop.

    Personligt ville jeg ikke være tryg ved at overlade end ikke min undulat i hans varetægt, men her er der tale om mindre børn.

    Ved overvåget samvær observeres samværet i en midlertidig periode. Observationerne skal danne baggrund for, om der skal etableres uovervåget samvær eller om der intet samvær skal være overhovedet.

    Hvis der kommer samvær, kan kommunen vurdere, at det er skadeligt for barnets fortsætte udvikling og fjerne barnet fra begge forældre ved en anbringelse. Så kan det hedde sig, at det for at beskytte barnet mod forældrenes høje konfliktniveau. Det er det, der al for tit sker, selvom barnet kunne have haft en god opvækst med en primær omsorgsgiver, hvis der havde været samværsstop eller samvær under fortsatte trygge forhold.

    Der mangler en mellemstation i de sager, hvor der er en høj risiko for, at barnet kommer til at lide overlast begrundet f.eks. i enten en mors bekymring eller en fars manglende omsorgsevne. I virkeligheden er årsagen knap så relevant, det der er vigtig er, at skabe rammer, der er trygge for barnet.

    Løsningen kan være, at kommunerne forpligtiges som for tvangsanbragte børn, til at sikre at barnet under ansvarlige forhold får en relation til den forælder, der har nedsatte forældrekompetencer, eventuelt forpligtiges til at hjælpe forælderen til at udvikle forældrekompetencer, om der er potentiale for dette.

    Angående barnets sygdom er det ikke ualmindeligt, at de små børn pga. stress bliver syge lige netop op til tidspunktet for samvær. Udeblivelse resulterer i erstatningssamvær, så hvad andet end omsorg for barnet skulle motivationen være for at udeblive?

    Mht. politikerne formoder jeg i højere grad, at embedsmænd bag kulisserne er klædt på til de juridiske overvejelser.

    SvarSlet
  6. Du skriver:
    ”Det der mangler, er psykiatriske udredninger, så den reelle problemstilling kommer frem, og en respekt for barnets fortsatte trivsel ved at tage udgangspunkt i disse.”
    Denne blog rummer generelt en del omtale af tilfælde, hvor debattørerne vurderer at faderen patologisk er psykopat, og dennes angivelige interesse for børnene ikke handler om børnene men om at kontrollere medforælderen. At en sådan medforælder ikke udredes psykiatrisk i dag, hvilket ellers angiveligt skulle afsløre dette. Jeg tænker at det sagtens kan være sandt at det er sådan i en måske 1-cifret procentdel af skilsmissesagerne.

    I denne konkrete sag er der imidlertid tale om en person, der er udskrevet efter en behandlingsdom. Jeg kender ikke reglerne og praksis for sådanne udskrivninger, men jeg vil tro, at den overlæge, som har udskrevet, har været ganske sikker i kvaliteten af sin behandling, så at patienten ikke er til særlig fare for andre i det almindelige samfund. Ellers ville man vel fortsætte behandlingen under behandlingsdommen?

    Hvis der foreligger en psykiatrisk udredning, der siger: ”Denne person har ingen diagnose, der udgør en fare for andre mennesker”, vil en sådan udredning så skulle danne grundlag for at nægte denne persons børn samvær med personen?

    Du skriver: ”hvad andet end omsorg for barnet skulle motivationen være for at udeblive?” Det kan være, at en forælder der for sit barn vælger at udeblive føler sig motiveret af omsorg, men omsorg kan være misforstået. (Der findes forældre, der siger ”sukker er kærlighed” og andre forældre, der siger det er misforstået omsorg, og det i virkeligheden er ”spelt er kærlighed”.) Hvis medforælderens ambition er at se sine børn nogle timer et par gange om måneden kunne de måske have været mere omsorgsfuldt at skåne dem fra at blive del af en offentlig politisk sag ved at give møde som tilsagt – også selvom der var symptomer på en evt. begyndende influenza. Hvad skal Familieretten kunne om et år som Statsforvaltningen ikke kan i dag, for at de, der udebliver af omsorg i dag, vil føle at det er mest omsorgsfuldt at give møde?

    Jeg er sådan set enig med dig i det du skriver med udgangspunkt i reglerne omkring tvangsanbringelser. En beslutning om ikke at fastsætte samvær er jo lige så indgribende for en skilt forælder som en tvangsanbringelse er for en, der ikke er skilt.
    --
    Du skriver: ”Mht. politikerne formoder jeg i højere grad, at embedsmænd bag kulisserne er klædt på til de juridiske overvejelser.” Det har du måske ret i, men politikerne er dem, der skal stå på mål for politiske beslutninger. Ønsker som:
    • Må vi få psykiatrisk udredning af forældrekompetencer i de røde skilsmisser, tak!
    • kommunerne forpligtiges som for tvangsanbragte børn, til at sikre at barnet under ansvarlige forhold får en relation til den forælder, der har nedsatte forældrekompetencer, eventuelt forpligtiges til at hjælpe forælderen til at udvikle forældrekompetencer, om der er potentiale for dette.
    Har jeg holdningsmæssigt en vist forståelse for, og mener, at de kræver politiske beslutninger, enten af Folketinget ved lov, eller af ministeren, der godkender bekendtgørelser og vejledninger. Hvis der er en politisk vilje til at gennemføre punkter som de to ovennævnte, så vil embedsværkets jurister antageligt være behjælpelige med at loyalt få implementeret det politiske ønske.

    Lad os nu respektere og være glade for, at Danmark er et demokrati og ikke et teknokrati. Man kunne jo holde øje med hvad ordførere som Laura Lindahl siger i forhold til de to nævnte punkter, og om andre ordførere måtte sige en lidt anden nuance.

    SvarSlet