"This site uses cookies from Google to deliver its services and analyze traffic. Your IP address and user-agent are shared with Google along with performance and security metrics to ensure quality of service, generate usage statistics, and to detect and address abuse."

torsdag den 23. februar 2017

"Det tager en time at få en fantastisk far ud af et barns liv"

Det udsagn var –– er –– prominent på listen over mange af de angiveligt fædre-diskriminerende teknikaliteter i Dansk Skilsmisseindustri A/S, hvis man spørger Foreningen Far.

Sagen er imidlertid, at det  næsten er umuligt at få ro fra en far med overgrebsadfærd, og det kan, senest, Olivia Pontoppidan skrive under på.

Fra februar sidste år har hun gemt sig fra sin voldelige eks på en hemmelig adresse, hvor politiet har udstyret hende med en overfaldsalarm. Hun er rædselsslagen for, at faren til barnet skal finde hende, og han er ikke hvem som helst, men cheftræner ved fodboldklubben Silkeborg IF, Peter Sørensen.

Statsforvaltningen nægter at stille samværssagen i bero, mens voldssagen verserer, og hun har ikke kunnet få plads på et krisecenter.

“Selvom der er en tiltale for vold mod min datter, arbejder Statsforvaltningen alligevel sideløbende på, at hun skal have samvær med Peter, når sagen er afsluttet,” siger Olivia til Ekstra Bladet i dag.

I morgen, d. 25. februar, skal sagen for retten. Så må vi se, om Danske Domstole kan hjælpe Olivia og hendes datter, når nu Statsforvaltningen med dens overflod af diskriminerende kvindelige medarbejdere ikke finder det betimeligt.

Læs mere om den sag i Ekstra Bladet, og tak for dette udsagn: “Olivia Pontoppidans historie er ikke enestående.”

Fædre- og mandebevægelsen vil utvivlsomt sige det samme, som Peter Sørensen vover at sige: “Jeg tror, Olivia har startet denne sag, for at få eneforældremyndigheden over vores datter.”

16 kommentarer:

  1. Uden at forklejne det skete i denne sag, så fremgår det af EBs artikel at anklagen er for simpel vold (§244) om hvilket dette citat stammer fra mit først fremsøgte link:
    "Der skal overraskende lidt til, før man taler om vold jævnfør § 244, og der findes flere historiske domme, som indikerer den nedre grænse for § 244. Til eksempel blev en borger tiltalt og dømt skyldig i vold jævnfør nævnte bestemmelse efter at have spyttet en kioskekspedient i øjet. En anden sag handlede om en radiovært, som opfordrede gerningsmanden til at tvære en florentinerkage ud i hovedet på en bagerekspedient."

    Der er således efter anklagemyndighedens opfattelse ikke tale om mishandel i denne konkrete sag idet mishandel angiveligt dømmes som "kvalificeret vold" jf. §245.
    https://www.nemadvokat.dk/viden-om-strafferet/vold-hvordan-straffes-det/

    SvarSlet
    Svar
    1. Hmmmm .....
      LJ "Ønsker ikke at forklejne omtalte sag" men skynder sig alligevel, at betegne sigtelsen som "simpel vold" og copy paster en masse bla bla ...
      Hmmm, jeg ved ikke om LJ har så meget fantasi, at han kan forestille sig hvor helt igennem rædselsfuldt det er, at måtte gå under jorden med et lille barn og efterlade alt bag sig ....
      Og oveni at skulle læse folks "hovedet oppe i røven" kommentarer hvor deres personlige mareridt negligeres til simpel vold, af mennesker hvis IQ er på niveau med en undulat....
      Damn det en ommer!! Mvh Stina Truesen mor med mere

      Slet
    2. Det er ikke mig, der betegner dette som simpel vold, men derimod anklagemyndigheden, der har valgt at rejse tiltale efter straffelovens §244 om netop simpel vold. Simpel vold er en strafbar forbrydelse, så det er en alvorlig ting, men - som det fremgår af den beskrivelse fra en tilfældig advokat, jeg fandt - så skal der ikke ret meget til, før der er tale om simpel vold: Spyt i ansigtet eller en kage i hovedet. Langt de fleste sager med spyt og kager i anmeldelse fører jo ikke til anmeldelse og retsforfølgelse, men blot til ukvemsord og at man går på toilettet og vasker sig.

      Jeg mener ikke, at man skal have en udvisningsdom for en parkeringsbøde, og jeg mener heller ikke nødvendigvis at en mor skal kunne frakendes at se sine børn nogen sinde igen, hvis hun er kommet til at lege en klovneleg med dem, og i den forbindelse har smidt en kage i hovedet af dem. Ej heller selvom det opfylder straffelovens kriterier for simpel vold jf. tidligere domme efter §244.

      I den konkrete sag er moderen ikke gået under jorden. Myndigheder og visse familiemedlemmer ved i følge artiklen hvor hun er.

      Slet
    3. Nej, det er ikke dig Lars, der betegner det som simpel vold.

      Men det er dig, der som første indskydelse finder det relevant, at associere politiets udlevering af overfaldsalarm, med parkeringsbøder, kagekastning, klovneleg og langspyt.

      Slet
    4. Citat fra den artikel i EkstraBladet, som Sussanne linker til i opslaget:
      "1. november 2016
      Statsadvokaten beslutter, at der skal rejses tiltale mod Peter Sørensen for to tilfælde af såkaldt simpel vold, som kan give op til tre års fængsel."

      Jeg har så som første indskydelse søgt på hvad såkaldt simpel vold vil sige rent juridisk og fundet en advokathjemmeside, der fortæller, at grænsen går så lavt, at det omfatter spyt og kagekastning. (Det er ikke mig, der siger at spyt og kagekastning skal er simpel vold, men derimod de domme, der tilsyneladende i følge advokatens hjemmeside er afsagt herom.)

      Af TV-indslaget fremgår at ekskonen er så bange at hun ryster. Det kan være, at der er god grund til det, det kan være at det ikke er rationelt begrundet. Det kan også være, at Politiet har valgt at udlevere alarmen, ikke fordi de har vurderet at der var en konkret fare, men for at det ville de godt gøre for en skræmt borger, hvis det kunne gøre hende tryg, eller fordi de ikke risikere at kunne anklages for at have taget særlige hensyn til den borgeren retter sin frygt imod fordi pågældende er en offentlig person. Det ved jeg ikke.

      Der er ikke i artiklen omtalt, at der skulle have været nogen episoder, hvor hun faktisk skulle have været udsat for overfald, hvor hun har benyttet alarmen i den periode, hun har haft den. Det kan jo i givet fald både være fordi den har virket afskrækkende eller fordi der aldrig har været fare på færde.

      Der er mennesker der har alarm på deres biler, og det kan være fornuftigt, for hvad nu hvis der kom en tyv forbi. Deraf kan man ikke slutte at de der går forbi bilen er tyve med den begrundelse at ellers havde ejeren vel aldrig gidet bruge penge på en alarm.

      Slet
    5. Ja, det kan også være, at politibetjenten fik sin menstruation, lige den dag, hvor der ikke var flere wienerbasser tilbage hos bageren.
      Og hun derfor var nødsaget til at køre i Fakta efter både bind og kage.
      Og så kom hun måske for sent på arbejde, lige nøjagtigt den dag, hvor alle hendes kollegaer var syge.
      Og så fordi at hun havde rygende travlt, så uddelte hun overfaldsalarmer, som Foreningen Far skriver pressemeddelelser.
      Måske var det skide koldt den dag, hvor journalisterne interviewede Olivia.
      Måske er det kameramanden der ryster.
      Huskede de at tage temperaturen?
      Det kan der være en rigtig god grund til, men det kan der også ikke være en knap så god grund til.
      Måske har politidamen glemt at købe nye batterier til overfaldsalarmen.
      Det nævner artiklen ikke noget om.
      Der findes også mennesker der har alarm på deres vækkeur, og det kan være fornuftigt, for hvad nu hvis de pludselig ikke kom på arbejde en dag.
      Men deraf kan man ikke slutte, at dem som ikke møder ind på arbejde til tiden, de altid har glemt at købe bind.
      For ellers så havde de vel husket, også at bruge penge på batterier.

      Where the F... are you going - And what the heck are you talking about???

      Slet
  2. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  3. Et af de mest alvorlige problemer med forældreansvarsloven er, at i Danmark er vold noget, man kan "synes":

    - Jeg "synes" ikke, det er vold.

    Vold er blevet et politisk begreb, i stedet for at være et spørgsmål om retssikkerhed og et spørgsmål om VIDEN om voldens følgevirkninger.

    Politiske begreber kan gradbøjes - var der lidt eller meget vold, var det alvorlig vold, blev barnet bange, tog barnet skade, var faren bare "sur", var det skæld ud, der gik over gevind, etc. Volden 'tales ned' på bedste politiske beskub. Det sker i pressen. Og det sker i statens institutioner, f.eks. Statsforvaltningen og kommunerne.

    Statsforvaltningen er styret af "vejledninger" og skal alene foretage et "skøn". Og her har de så "skønnet", at der skal være en samværssag, selv om faren er tiltalt for vold. Også selv om der står i vejledningen, at der ikke skal være samvær, når der er vold eller begrundet mistanke om vold.

    Statsforvaltningen KAN fastsætte samvær selv om Peter måtte blive dømt skyldig. Og hvis Olivia Pontoppidan så ikke udleverer, må hun stå ret for fogeden, risikere fængsel, leve som et jagtet dyr i de 3-5 måneder, der går, før Ankestyrelsen får tid til at se på sagen.

    Statsforvaltningens jurister er også politiske dyr. De "synes" også noget om vold. Og de skønner sagerne ikke efter vejledningen, men efter deres personlige overbevisninger. Hvis sagsbehandleren i denne sag f.eks. er stor fodboldfan, så øger det risikoen for, at dette barn skal udleveres til en far, der måske bliver dømt for vold mod hende.

    Der burde slet ikke være adgang til at gradbøje volden. Hvis vi vil af med volden i vores samfund, skal vold anskues som en absolut barriere. Det må ikke være muligt at køre en samværssag sideløbende med, at der er tiltale for vold.

    I Danmark taler statens egne medarbejdere volden ud af eksistens. I denne sag får de god hjælp af fodboldforeninger, der ikke kan se problemet. Af foldboldforeningens sponsorer, som ikke reagerer, herunder en kommune! Og af pressen, der med undtagelse af Ekstra Bladet og måske Jyllandsposten opfører sig som Peter Sørensens talerør. Og som fortalere for vold som politisk begreb.

    Rosemary

    SvarSlet
    Svar
    1. Rosemary, der er to punkter i dit indlæg jeg vil kommentere:
      1. Vold som politisk begreb
      2. Sagsgang omkring sager, der indeholder både en straffesag og en samværssag.

      Ad 1:
      Jeg er enig i, at ift. skilsmisseområdet, så er vold blevet et politisk begreb. Det er bla. begrebbet psykisk vold, hvor jeg er enig med Susanne i, at det bruges for bredt

      Jeg vil nu mene at når det gælder straffeloven, så det med domsfældelse rigtigt meget "et spørgsmål om retssikkerhed", som du siger, som det også bør være. Det har en lang og stor historie, men lur mig om fx ikke dette dokument er dækkende for hvad man får med på et halvt jurastudium om det emne:
      http://vbn.aau.dk/ws/files/52366219/BA_Det_hele.pdf

      Et grundlæggende retsprincip er at en straf skal være proportional. Ville det være proportionalt, at en mor aldrig måtte se sit barn igen, for at have leget klovneleg og smidt en kage i hovedet af barnet.

      Du skriver: "Der burde slet ikke være adgang til at gradbøje volden." Hvis det betyder at en klovneleg med at smide en kage i hovedet på en anden person skal sidestilles med fx at smadre pågældende knæ med et jernrør, så er jeg helt enkelt bare uenig med dig. Vold gradbøjes i højeste grad i dansk lovgivning, når der er tre forskellige bestemmelser om vold i straffeloven med forskellig straframme. Jeg vil vel også mene, at selve strafudmålningen vel ikke kan beskrives som andet end en gradbøjning inden for strafferammen. Den opgave er trods alt en vigtig del vi i vores retssamfund betaler dommerne for at lave mellem kaffepauserne.

      Det fører imidlertid frem til at du skriver:
      Ad 2:
      "Det må ikke være muligt at køre en samværssag sideløbende med, at der er tiltale for vold."

      Jeg er faktisk enig med bogstavet i det skrevne her, omend jeg tror jeg måske lægger vægten et lidt andet sted. Retssikkerhedsmæssigt mener jeg nemlig at problemet er at samværssag og straffesag er *sideløbende* hos to forskellige myndigheder. Når politikerne får leveret på deres vision om et enstrenget system (som i hvert fald S mener skal ligge i domstolsregi) så vil begge afgørelser ligge hos samme myndighed, og så ville det vel være praktisk, hvis der også blev truffet afgørelse i begge spørgsmål samtidigt.

      Jeg vil her gentage, hvad jeg tidligere har foreslået i denne debat:
      At når Politiet i det nye enstrengede system leder en efterforskning om vold mod eget umyndigt barn eller medforældre hertil, så skal efterforskningen have to formål:
      1. Er der grundlag for en straffesag?
      2. Er der grundlag for ændring i samkvem?

      Hvis en eller begge er til stede må sagen jo i givet fald i retten.

      Hvis en sådan ordning ville have været på plads nu ville der i denne konkrete sag ikke have luret en samværssag i baggrunden, for dommeren ville have truffet afgørelse i det spørgsmål samtidigt med at der blev afsagt dom i straffesagen.

      Slet
  4. Angst er ANGST... Og fanden tage alle de intellektuelle tåber, som tror man kan gradbøje og begribe "angstens virkelighed", indenfor rammerne af den dømmende magt.

    Det svarer til at måle musikoplevelser med et febertermometer.

    Og som flere af følgerne på denne Blog nok har opdaget, så er det ikke psykopaternes røv der måles temperatur på.

    Olivia slår hovedet på sømmet, uden Peters hjælp, når hun siger: -"Tænk, at man får rabat for at udøve vold i hjemmet, fremfor hvis det var vold mod en tilfældig".

    Jamen det må du da kunne forstå... (indlæs selv ironi)... Det gør da knap så AV, at klemme fingerene hjemme i egen bildør - Som det gør, at få fingrene klemt i en fremmed bildør, på åben gade, af et vildt fremmed menneske.

    Hvorfor spørger du nok?

    (Indlæs igen ironi)... Jamen fordi du selv har indvilligt og indvirket i processen!!!

    Nu spørger du nok: -"Øh, What part of it??? I actually didn`t sign for the door slamming part"?

    And the answer is: - "Ohhhh, Yes you diiiid"!!!

    WHAT????

    -"Jamen, du har haft en relation til dørsmækkeren, har du ikke"?

    -"Tjoooh... Men hvad har det med sagen at gøre"?

    -"Jamen, det gør at Av`erne gør mindre AV"?

    -"Men hvorfor er det liiiige at Av`erne gør mindre AV... Jeg skal sige dig, det føles grangiveligt som om at det rent faktisk gør ondt... Og kigger man på røntgenbilledet, så ser mine fingre ca. lige så brækkede ud, som sådan nogle brækkede fingre nu engang ser ud"?

    -"Du er selv skyld i det, når du har haft en relation"...

    -"Hvordan skyld, jeg har jo pænt og tydeligt sagt nej tak til både relationen og dørsmækkeriet"?

    -"Jeg ved godt, at det lyder lidt underligt, men det er her Harry Potter og skolen for heksekunst og troldmandsmagi kommer ind i billedet".

    -"Whaaat, hvad snakker du om"???

    -"Jo ser du, når man først har indvilliget i relationen, så afsiges der en Accio besværgelse, og det er den der på magiskvis halvere smerten af alle Av`erne... Du ved det bare ikke selv, endnu".

    -"Ææææh, sidder du og siger, at det i virkeligheden er mig, der ikke har forstået noget som helst"?

    -"Jep, men bare rolig, nu guider jeg dig frem til din egen fulde fornuft igen".

    -"Deja vu, hvor er det liiige jeg har hørt det før"?

    -"Det er helt normalt, kvinder der udsættes for vold, de er generelt psykisk uligevægtige, skrækkelig overfølsomme, hysteriske - De mangler selvindsigt, er fatsvage, kan godt li`at blive taget lidt hårdt... Det er fordi de har manglet en tydelig faderfigur i deres barndom, og føler skam over at have pillet i potten... Det troede jeg da du viste"?

    -"Nej, men"...

    -"Ikke noget men, her... Nu skal du høre... Accio er en hidkaldebesværgelse, alt det du forsøger at kaste fra dig, det flyver direkte tilbage i armene på dig selv".

    -"Vil det sige at jeg aldrig nogensinde kan.......(tænkepause)"?

    -"Jep, og det er netop det smarte ved det".

    -"Jamen, så nytter det jo ikke gang at jeg beder om hjælp".

    -"Nix, og det er såmæn`også hensigten"... (STORT smilende).

    -"At jeg IKKE SKAL bede om hjælp"??????

    -"Jep"...

    -"Jamen hvorfor"???

    -"Fordi det er din egen skyld... Er du ved at fatte konceptet"?

    -"Nej ikke helt".

    -"Godt, det er en del af konceptet".

    -"At jeg ikke fatter en skid af konceptet"???

    -"Jep... Det er det, der er den sunde fornuft".

    -"......."???

    -"Hvis du liiige bukker dig forover, så kan vi få taget temperaturen"...

    SvarSlet
  5. Sonja. Det kan virke pudsigt, hvis der der strafrabat i nære relationer, ligesom det efter min opfattelse er pudsigt at der er strafrabat, hvis en mor dræber sit nyfødte barn, men ikke hvis en far begår samme forbrydelse. Det er imidlertid rent inden for strafferetten, og har ikke noget med forældreansvarsloven at gøre.
    (Det betyder at det er nogle andre politikere, fordi straffeloven hører under Folketingets retsudvalg og Forældreansvarsloven under Socialudvalget. (Jeg håber de to ministerier og folketingsudvalg får koordineret ift. det Socialdemokraternes har kaldt "de røde sager".))

    Angst er angst. Såvidt jeg har forstået adskiller angst som psykiatrisk diagnose sig fra frygt ved at man er bange selvom der ikke er noget at være bange for. Derfor er det netop ikke angst, hvis man har en psykopat efter sig, men frygt.

    I din dialog mener jeg at denne passage er central:
    "...alt det du forsøger at kaste fra dig, det flyver direkte tilbage i armene på dig selv".
    "Vil det sige at jeg aldrig nogensinde kan.......(tænkepause)"

    Nu er Harry Potter jo fiktion og den retssag, der var i fredags virkelighed, så det er det er næppe alt man kaster fra sig, der kommer tilbage.

    Til gengæld er det rigtigt, at man aldrig kan kaste et biologisk bånd via sit barn til sin medforældre fra sig. Den relation kan være så varieret mellem voksne søskende, eller voksne fætre og kusiner: Nogle har det fantastisk sammen, andre ser intet til hinanden og atter andre er i strid.

    Selv i de tilfælde, hvor medforældreren stalker, og der under en evt. lovændring bliver muligt at ophæve barnets samkvemsret for at kunne effektuere et polititilhold, så findes relationen der og svarer efter min opfattelse måske til voksne fætter/kusiner som ikke snakker sammen.

    Det kræver nok mere end en tænkepause for alle forældre at få tænkt igennem, hvordan de vil håndtere den relation i deres situation. Forhåbentligt gør politikerne det enklere for skilsmisseforældrene ved at forenkle sagsgangene til et etstrenget system.

    SvarSlet
  6. Jeg kan forstå, at du "forstår" angst og frygt igennem intellektet.

    Her i består forskellen.

    Jeg er i stand til at føle den.

    Og kan man det, så ved man, at angst og frygt ikke boner ud som intellektuelt adskilte begreber.
    Hvor begrebet og definitionen popper op først, for derefter at blive efterfulgt af følelsen.

    Jeg ved at det kan være svært at forstå.

    Men hvis du sætter hånden på en brændende varm kogeplade, så brænder du dig, og refleksen er, at du føler smerte, og trækker hånden til dig.
    Det gør du automatisk, FØR du intellektuelt definerer begrebsafklaringen: at der er tale om en forbrænding, et brandsår, med alle de forskellige indeværende processer, som sådan et nuengang har/indholder.

    Hvis man begriber et brandsår, igennem at føle dets smerte, så ved man, at man normalt ikke adskiller øjeblikkets forbrænding, med håndens tilbagetræknings refleks.

    Smerten og tilbagetrækningen af hånden, opleves/erfares som to (afhængige) sammenflydende elementer/størrelser i et og samme øjeblik/helhed.

    Forstås forbrændigen derimod rent intellektuelt, uden at man kan erfarer, hvad det vil sige at føle smerte ved forbrænding af huden... Så aflæses en forbrændings situationen helt anderledes. (snavvendt).

    Så er man nød til, ligesom dig, at gå ind og finde de intellektuelle definitioner der definerer (via ord), hvad smerte er.

    Og det er rigtig, at man så vil opdage, at brandsår opdeles i kategorier - I grader af forbrænding.
    At lægen kan diagnosticere forbrændings graderne.
    Og at lægen vurderer vævets skader, alt efter om huden har vabler, rødme, er hvid eller sort mm.

    Der hvor kæde hopper af, for dit vedkommende, det er i den forstyrrede opfattelse af, at definitionerne har indvirkning/effekt på smertereaktionerne.

    Flertallet af verdens befolkning trækker hånden til sig, hvis de sætter hånden på en brændende varm kogeplade, så simpelt er det.

    Det kan man ikke tænke, tale, regelsætte, lovgive eller definerer sig politisk ud af.

    Men verden er åbenbart (og desværre) fyldt med tåber og tosser der tror, at det er definitionerne der skaber virkeligheden.

    De samme tåber og tosser bilder sig ind, at man skal studerer i 20 år, tage sig dyrt betalt, gå på bonede gulve osv., for at opnå særlig berettigelse til at kunne begribe, at mennesker trækker hånden til sig.

    Guess What, vi er nogen, som bare anvender refleksen, helt uden at erhverve et speciale i håndkirurgi.

    Kald det "sund fornuft", at være menneske, eller hvad pokker man end ønsker at pynte betegnelserne med.

    Tilbage til tråden...

    Nu har jeg efterhånden brugt mere end rigelig tid på dig, Lars.

    Og jeg KAN IKKE give dig følenerver i hænderne, hvor meget jeg end ønsker det.

    Hvis jeg peger i EN retning, så peger du i en ANDEN.

    Det er såmæn` bare mangfoldighed... (Smiler overbærende).

    At der findes et uendeligt antal nuancer, veje og niveauer man altid kan gå af.

    Hvordan man så vælger at benytte mangfoldigheden, det står naturligvis helt for egen regning.

    Du får tydeligvis en fed på, af at pege i øst, når andre peger i vest.;)

    Fred være med det.

    Var jeg ikke så pokkers stolt af mit eget køn, så ville jeg kalde dig for en: "Lotte modsat".

    Kender du sådan en?

    Det er sådan en leg, de små børn leger i 3 års alderen, hvor de opbygger deres egen vilje.

    -"Nej, min far er stærkest".

    -"Nej, min skovl er pænest".

    -"Nej, min mor er sødest".

    -"Nej, jeg vil ikke have pizza, jeg vil have pasta".

    -"Nej, du skal se mig".

    -"Nej, jeg vil have de grønne gummistøvler på".

    -"Nej, jeg vil ikke ned, jeg vil klatre i træer".

    -"Nej, du er dum".

    -"Nej, det er mit sandslot der er størst".

    -"Nej, det er politikerne der er bestemmeren".

    -"Naahaaaiiij, min far siger, at der er kun er EN bestemmer".

    :-)



















    SvarSlet
  7. Sonja. På tysk hedder "hun er bange" "Sie hat Angst". Lad det være min måske intellektuelt formulerede måde at anerkende at det intuitivt kan være svært at skelne på frygt og angst.

    Jeg anerkender fuldt dit billede med at enten intuitivt fjerne hånden fra kogepladen eller intellektuelt klinisk forstå hvad der sker, og tager det som en kompliment, hvis du opfatter mit bidrag til debatten som klinisk rationelt, for det er præcis det jeg ønsker. Du kan dog deraf ikke konkludere at jeg ikke har den intuitive forståelse også selvom jeg ikke udtrykker den i debatten. Jeg tror også de fleste neurologer ville fjerne hånden intuitivt fra en varm kogeplade.

    Der er elementer i din argumentation, der minder om mig om argumentationen i denne artikel for at børn ikke skal vaccineres. Det er dog min (klinisk rationelle) holdning at børn skal vaccineres.
    http://totallythebomb.com/5-reasons-to-not-vaccinate-your-kids

    Jeg mener at beslutningsgrundlag for lovændringer skal være så faktuelle og lidt intuitive som muligt, og jeg prøver med min deltagelse i debatten at bære mit strå til stakken i den forbindelse.

    Tak for debatten, Sonja. Det er vigtigt at vi i det danske demokrati kan diskutere argumenterne især når vi ikke er enige.

    SvarSlet
  8. Klinisk ja - Men rationale og ræsonnement, det brillere vist kun i eget selvsyn. :D

    Jeg har såmæn`stor respekt for klinisk praksis.

    Men det får et "grotesk", nærmest parodierende stereotypt skær, når det anvendes stringent rigidt, udenfor rette rammer, eller ude af årsagssammenhænge og kontekst.

    Følg du bare, den så "lidt intuitive" vej, som overhovedet muligt;)

    Imens du bærer (non intuitive) "strå" til stakken, så kan du passende funderer over hvor Bloggen tog sit afsæt.

    Lur mig, om ikke det er de selv samme strå, som du slæber til dyngen, der får stakken til at vælte;)


    SvarSlet
  9. Bloggen startede, står der på den, som et "Korrektiv til den nationale myte om Forældreansvarslovens fortræffeligheder".

    Hvis der er en myte om at vi har en fortræffelig lovgivning, og vi gerne vil have en rigtigt fortræffelig lovgivning, så skal der en lovændring til. Det er der nogle rigide regler for hvordan gennemføres, involverer de folkevalgte "bestemmere" og det er, som jeg ser det, ikke altid det, der formuleres i denne debat passer ind i de formalia. Så kan der være alle mulige andre politiske processer som dem, der arbejder på Christiansborg til dagligt sikkert kender bedre end mig.

    Jeg prøver at være så rationel ræsonnerende som jeg kan. Så kan jeg ikke gøre mere. Andre må vurdere om jeg lykkes med at være rationel og om de er enige i det, jeg siger. Det er to forskellige ting.

    Man kan bære strå til stakken, og der kan være strå, der knækker kamelens ryg. For at undgå det sidste kan man bære strå til en stak, der ikke ligger på nogens ryg. Det kan være en af grundene til at det kan være en fordel ikke at gøre generelle argumenter for person- og eksempelbårne.

    Jeg bryder mig ikke om intuitiv eller vilkårlig lovgivning eller myndighedspraksis. Man bør risikere en fartbøde, hvis man kører for stærkt, også selvom man ikke føler, at det gik specielt hurtigt. Jeg forstår, at du ikke nødvendigvis er enig med mig deri.

    SvarSlet
  10. Der er mange elementer, som skal ud af den lovgivning: Forsoningstanken som grundprincip; påbudet om at se frem og ikke tilbage; vægten på biologisk forældreskab; den politiske vision om, at adgangen til begge forældre partout er i barnets tarv. Og så skal selve begrebet, barnets tarv, først og fremmest defineres. Alt det har været dækket på denne blog – indimellem har du måske bare ikke kunnet se det.

    SvarSlet