lørdag den 19. november 2016

Til julebal i det norske Nisseland

Iført nisseskæg, der passer til årstiden og stemningen i fjeldet, diverterer Jesper Lohse norske mednisser med stilsikker statistik af vanlig karat:




De 95% diskriminerede fædre fremgår af Jesper Lohses Oslo-powerpoint, slide nummer 3.

Det er faktisk ikke sjovt, det her. Læs Lohses tale, og gys. Han anbefaler bl.a. følgende:

… i stedet for at tale om voldssager … og krisecentre … så er det altså der det er fornuftigt at tage fat i det her område [forældrepost] … fordi det er her man kommer ud og kan snakke med alle mulige der går på gaden … øhhm … man kommer ikke til at få politiske lovændringer ved at snakke om krisecentre … der er simpelthen for få mennesker involveret … der er for få politiske stemmer … det kan man bruge 10 år på at snakke om … 

Og her kommer gensyn med gamle myter på nye flasker: mere heksejagt

... altså at de hersens børn de siger jamen det er mor der har været den voldelige … hvis det er grov vold så er det ligeværdig fordeling mellem … øhh … far og mor … og det er altså det man må kalde en fuldstændig gamechanger … der er ingen af os … ikke … Save the children … der er ingen af os … øhh … hos myndighederne … der havde forestillet os de her tal … man vil … kan sige … at skyldes det så at barnet er mest hos mor … det kan være et argument … ja … men det er jo ligegyldigt for barnet der bliver udsat for volden for det første … og derudover … så selv om man har weekendordning så kan man jo altså godt være voldelig … øhh som den anden forældre også .. så det giver ikke nogen mening 

Selvsagt noget vrøvl: Dem, der har børnene mest, har også det største opdragelsesansvar og de fleste konflikter.

I talen lover han også flere nissestatistikker:

... og som sagt i næste … øhh måned … så kommer der … øhh … et litteraturstudie ud der viser at af de biologiske forældre der er det altså mor der har lavet flest seksuelle overgreb … og det gør altså at vi står med en lovgivning som slet ikke hænger sammen … 

Ja. Vi står med en lovgivning, som i snart 10 år har ignoreret fædres vold mod mødre og børn, og med en regering, der har sløjfet al støtte til krisecentrene.

Vi glæder os til at se Lohses litteraturstudier”, der skal fortælle historien om kvinders seksuelle overgreb, og mens vi venter, kan vi spekulere over, hvor mange kvinder der var med i den netop afslørede norske pædofilring, hvis samlede datamængde var 150 terrabyte:





Intet under, at Oxford Dictionary har kåret POST-TRUTH som årets ord, og send så lige Chris Alban en kærlig tanke for denne evergreen:



Stor tak til Benthe for transkription af talen.

9 kommentarer:

  1. LTI. Lingua Tertii Imperii. Det er alle de samme teknikker! En norsk minister roser det. En dansk lov bygger på det.

    Det er meget, meget farligt, når et samfund mister kærligheden til sandheden.

    Rosemary

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er præcis den bog, Klemperers LTI om Det tredje riges sprog, jeg indimellem må genbesøge for ikke at blive fanget i Foreningens Fars propaganda-spind. Oftest er det som regel nok bare at tjekke tallene. Jeg tror, jeg har nævnt den i et tidligere blogindlæg. Mvh Susanne

      Slet
  2. Kender I sådan en gyser, hvor morderen først myrder et offer, på en måde.
    Det anden offer, på en anden måde.
    Det tredje offer, på en tredje måde.
    Det fjerne offer, på en fjerde måde.
    Det femte offer, på en femte måde.
    Det sjette offer, på en sjette måde.
    Det syvende offer, på en syvende måde.
    Det ottende offer, på en ottende måde.
    Det niende offer, på en niende måde.
    Det tiende offer, på en tiende måde.

    Osv.

    Og man sidde bare der, og dør langsommeligt indvending, imens antallet af mordofre løber der op af, runder det 20'ende, 40, 80, 200...

    Og stadig fortsætter og fortsætter der op af...

    Indtil man får tager sig sammen, og trykker på STOP knappen, fordi der er opstå en følelse af, at ondskaben er blevet så triviel, at den ikke engang formår at overgå sig selv.

    End ikke igennem sin egen afskyelige ondskabsfuldhed.

    Sådan en film er din Blog, Susanne.

    Eller lad mig sige det sådan, at Bloggens skildringer af virkeligheden, er blevet så massive, at indholdet ville gøre sig frygteligt dårligt som filmatisering.
    Mængderne er så uvirkelige, at selv det uvirkelige, er forsvundet ud af uvirkeligheden.

    Hvad kan jeg sige?

    Hvis man ingen samvittighed har, så er det vel fuldstændig ligegyldigt, hvad konsekvenserne bliver af, om man sige:

    25%, 75% eller 95%...

    Min største bekymring er egentligt ikke, at du og hr. Alban har opdaget, at foreningens formand skider tal ud af kæften, som vi andre prutter i modvind.

    Min største bekymring, den går på ALLE DE ANDRE, som er skide ligeglade med at det foregår.

    Ligegyldigheden, den skæmmer mig mest.

    Sikke et Denmark vi har fået os.:-(

    Trist.

    Uhyggeligt Trist.








    SvarSlet
  3. Det må have været lidt af et mareridt at transkribere den "tale" .... (Kan man egentlig kalde den det?) JLO er jo ikke just kendt for at tale tydeligt, eller i det hele taget for at sige noget der er forståeligt for hvide mennesker. Til gengæld er han nærmest ekspert i at analysere statistikker så de passer ind i hans kram, gudskelov har vi mareridtsbloggen, Chris alban og flere andre der kontinuerligt bider ham i røven .... Gudskelov for det, og bliv lige ved! Mvh Stina Truesen - mor med mere

    SvarSlet
  4. Jeg må sige jeg kunne godt tænke mig, at se hvordan JL er kommet frem til alle de tal og konklusioner i hans SITUATIONSANALYSE.

    Ind til da, kommer jeg lige selv med nogle svar.

    - 95% af fædrene som kontakter det offentlige om børn oplever diskrimination
    Ifølge Userneeds, så var mænd i både 2013 og 2014, 40% UTRYGGE ved Statsforvaltningens sagsbehandling.
    Så med udgangspunkt i det tal og Userneeds brug af et en del mindre dramatiske ord ”UTRYG” frem for FF’s ”Diskriminering”, så tillader jeg mig at tvivle på at 95% kan have sin rigtighed.

     - 43% af alle forældre bliver skilt.
    Ifølge Danmarks Statistik og med udgangspunkt i skilsmisser inden for de første 1-10 år af et ægteskab, så ligger tallene mellem 1,31 – 23,63% for 2015.
    JL skriver godt nok ”af alle forældre bliver skilt”. Ja der skal typisk 2 til at blive skilt. Det korrekte ville dog egentligt være, at tælle de 2 som en, da der jo er tale om EN skilsmisse og ikke TO.

     - 10 % af befolkningen har købt anti-depressive medicin
     - Flere børn end nogensinde oplever psykisk uro og behandles
     - De 20% økonomisk dårligst stillede mænd dør 13 år før de bedst stillede kvinder
     - 2-3 gange flere mænd end kvinder begår selvmord

    At ovenstående måske nok kan henledes til stridigheder i familie relaterede sager, det vil jeg ikke bestride, dog burde JL være lidt mere præcis, hvad angår baggrunden for det.

    Man kunne lige så godt havde sagt:
    - 10% af befolkningen sover ikke godt
    - Flere børn end nogensinde, gemmer sig bag deres computer
    - Rige lever længere ind fattige
    - Kvinder forsøger ti gange hyppigere selvmord end mænd




    SvarSlet
    Svar
    1. Danske Familieadvoater lavede i 2013 en undersøgelse, hvor 36 procent af fædrene har svaret, at de er utilfredse med den afgørelse, de fik, mens det for mødrene kun gælder for 20 procent. Og 34 procent af fædrene svarer, at de er direkte uenige i afgørelsen, hvor det samme kun gælder for 19 procent af mødrene.

      Men det siger jo intet om, hvad der rent faktisk sker i STF. Om der rent faktisk diskrimineres eller om fædrene bare oplever sig diskrimineret. Der er meget stor forskel.

      Jeg aner ikke, hvordan undersøgelsen er udført og kan derfor ikke udtale mig om undersøgelsens validitet, men SFI har lavet en større undersøgelsen, hvor tilfredsheden blandt fædre er betydelig. Finder den på et tidspunkt. Under alle omstændigheder er de 95% diskriminerede mænd en latterlig påstand. Mvh Susanne

      Slet
  5. Man kunne også, sådan lidt lavpraktisk spørge, hvilken forskning der henvises til?

    Fordi, at øh, jeg ikke liiiige har kunne finde noget (udefineret) diskriminasions forskning i Danmark ;-)

    Nogle forskere... Nej mange... Ajiih, de fleste...Ihvertfald over 95% af forskerne.. De kan godt lide at vide, hvad det ER de forsker i.


    Og derfor laver de en form for definitions afklaring.

    Der gør det let og tilgængeligt, at søge og studerer forskningen efterfølgende.

    Og man kan jo prøve, jeg siger det bare, at søge på søgeordene... Blot et forslag.

    I mere end over 95% af tilfældende, så dukker der ikke en skid op.

    De sidste 4,9% af "ikke en skid", vil jeg foreslå jer, at I bruger på elskov, rødvin og chokolade.

    Foreningen Far er simpelthen Alt for dygtige til jer.

    Det, at finde en fælles konsensus af begrebet stress, har krævet oceaner af forskere (time and money).

    Men Foreningen Far, de har tydeligvis fået en definitionen på begrebet diskriminasion, "over night".

    Ganz allein...

    Well done...








    SvarSlet
  6. Meget skræmmende, hvis Lohse har ret i, at politikerne ikke gider beskæftige sig med krisecentre og vold mod kvinder og børn. I så fald er Danmark på kollisionskurs med Istanbulkonventionen, Menneskerettighedskonventionen og Børnekonventionen. Og det burde kunne medføre udelukkelse fra stemmeret i EU i en periode. Ja, faktisk bør EU kontaktes, da EU vel også har en tålegrænse, som Danmark har trukket veksler på siden 2013... https://www.youtube.com/watch?v=5YHyKojH04k Hilsen Irena Joensen

    SvarSlet
    Svar
    1. Grevio kommer på Istanbul-konventions-inspektion snarligt, men Danmark har en kedelig track record, for så vidt international kritik angår, og har indtil videre ignoreret al kritik fra FN og EU. Som du kan læse vidt og bredt om her på bloggen.

      Slet