Den 30. januar i år forløb andet retsmøde i bagvaskelsessagen mod TV2's Sanne Lau Pedersen, Jakob Binderup og Merete Eldrup. Det første blev afholdt 2. december 2017. Under begge retsmøder blev der demonstreret alt fra ekstremt dårlig hukommelse til suspekt påberåbelse af kildebeskyttelse.
RECAP: Som det vil være læsere af denne blog og ikke mindst Mediernes møgkællinger (side 102ff) bekendt, blev to advokater, Vivian Jørgensen og Pia Deleuran, ved navns nævnelse udstillet som brodne kar og uetiske advokater i et koordinerede anslag mod en “håndfuld” advokater d. 12. marts 2015.
DR og offerudvælgelsen
Og nu til nyhederne med Poul Erik Skammelsen
Advokaterne Jørgensen og Deleuran politianmeldte herefter de implicerede public service-medier, DR, Radio24syv og TV2, men fik afslag, da sagen ikke havde "almen interesse". Klage til Pressenævnet resulterede også i afslag, da de formelle forhold sås overholdt. Pressenævnet tog dog ikke stilling til sandhedsværdien af de i udsendelserne fremsatte påstande.
Advokat Deleuran lagde herefter sag an iht. straffelovens § 268 om bagvaskelse og subsidiært § 267 om æreskrænkelse –– principalt mod journalist Sanne Lau Pedersen, som havde lavet det indslag på 19-nyhederne, hvori Deleuran med navn og adresse blev udstillet som uetisk, og Jakob Binderup, som havde skrevet den ledsagende artikel til TV2-Nyheder, subsidiært adm. direktør Merete Eldrup, ansvarshavende redaktør for TV2 Danmark A/S.
UNDER RETSMØDET I DECEMBER 2017 fremkom det under vidneafhøring af Sanne Lau Pedersen, at den liste over advokater, der angivelig optrådte uetisk, ikke kun var fremsendt af Foreningen Far. Nej, en identisk liste –– på nær ét navn –– var angivelig fundet hos en alternativ hemmelig kilde af “høj troværdighed". Kilden var ganske belejligt underkastet kildebeskyttelse, og påstanden om to enslydende lister, heraf en af "høj troværdighed", står simpelthen ikke til troende. Det er ikke første gang begrebet kildebeskyttelse viser sin bagside som egenbeskyttelse.
Under samme retsmøde var Jonatan Placing, der på tidspunktet var ansat hos TV2, indkaldt som vidne. Under vidneansvar fortalte Placing, at han ikke vidste, hvem den her på bloggen så kendte Christian Thorsen Nørgaard var, hvilket er bizart, eftersom Placing stod for indslaget om selv samme Nørgaard i aftenens Nyhederne med Poul Erik Skammelsen, et indslag, der resulterede i skriftlige klager fra Tammy Nørgaard og dennes mand, og som endte i Pressenævnet.
Placing fortalte også under vidneansvar, at han hjalp Sanne Lau Pedersen med indslaget, fordi han ikke selv havde nogen historier den dag, hvad han jo tydeligvis havde. Alligevel kunne han ikke huske, om han havde set nogen lister.
Under andet retsmøde, d. 30. januar, var Jonatan Placing igen indkaldt som vidne. Her blev der boret i, om han virkelig ikke kendte Christian Nørgaard. Det kunne han ikke huske, det var han ikke sikker på. Advokat for sagsøger, Gert Dyrn, fik ikke lov at fremlægge de udskrifter fra Tammy Nørgaards telefon, der dokumenterede hendes mange samtaler med Placing d. 12. marts 2015, fordi de først blev indleveret dagen før retsmødet.
I dombogen kunne man senere læse om Placing:
Tidligere kontor- og afdelingschef i Statsforvaltningen, BENTE KOUDAL, fortalte under sin vidneforklaring, at hendes deltagelse i udsendelserne den dag og aften havde været motiveret af ønsket om at viderebringe behovet for sandhedspligt i Statsforvaltningen. Koudal havde ingen viden om en liste over advokater, men angav, at både H3B og Foreningen Far pressede på for at få Statsforvaltningen til at politianmelde advokater. Det mente Koudal ikke, at der var grundlag for.
BIRGIT SØDERBERG, formand for LOKK, fortalte i vidneskranken bl.a. om Pia Deleurans store arbejde, men også, at man i LOKK var blevet bestyrtet over de beskyldninger, der var fremkommet under udsendelserne d. 12. marts. Søderberg fortalte om at være blevet bestormet af både journalister og Foreningen Far, der ville have hende til at “indrømme”, at alle mulige ikkevoldsramte kvinder blev lukket ind på krisecentrene, hvad hun også i skranken pure kunne afvise.
Sluttelig var også LONE BRANDENBORG, daværende formand for Danske Familieadvokater, indkaldt, men fungerede fortrinsvis som karaktervidne for Pia Deleuran og gentog, hvad der er almen viden, nemlig at der ikke foreligger klager mod Deleuran i Advokatnævnet, hvad TV2 var vidende om på tidspunktet for udsendelsen.
SANNE LAU PEDERSEN havde under andet retsmøde ifølge en tilstedeværende advokat et meget tydeligt kropssprog, der med himmelvendte øjne og rystende hoved tilkendegav utilfredshed med de fremkommende vidneudsagn, der alle viste, at hendes dækning havde været ensidig og ikke kunne dokumenteres.
Der er således i dag ikke ét eneste bevis på, at Pia Deleuran er et uetisk broddent kar, men til gengæld en overflod af beviser på det modsatte.
Det bliver spændende at se dommen. Efter al sandsynlighed vil det vise sig, at det er ansvarsfrit for public service-medier at alliere sig med interesseorganisationer og udbrede udokumenteret sladder i bedste sendetid.
RECAP: Som det vil være læsere af denne blog og ikke mindst Mediernes møgkællinger (side 102ff) bekendt, blev to advokater, Vivian Jørgensen og Pia Deleuran, ved navns nævnelse udstillet som brodne kar og uetiske advokater i et koordinerede anslag mod en “håndfuld” advokater d. 12. marts 2015.
DR og offerudvælgelsen
Og nu til nyhederne med Poul Erik Skammelsen
Advokaterne Jørgensen og Deleuran politianmeldte herefter de implicerede public service-medier, DR, Radio24syv og TV2, men fik afslag, da sagen ikke havde "almen interesse". Klage til Pressenævnet resulterede også i afslag, da de formelle forhold sås overholdt. Pressenævnet tog dog ikke stilling til sandhedsværdien af de i udsendelserne fremsatte påstande.
Advokat Deleuran lagde herefter sag an iht. straffelovens § 268 om bagvaskelse og subsidiært § 267 om æreskrænkelse –– principalt mod journalist Sanne Lau Pedersen, som havde lavet det indslag på 19-nyhederne, hvori Deleuran med navn og adresse blev udstillet som uetisk, og Jakob Binderup, som havde skrevet den ledsagende artikel til TV2-Nyheder, subsidiært adm. direktør Merete Eldrup, ansvarshavende redaktør for TV2 Danmark A/S.
UNDER RETSMØDET I DECEMBER 2017 fremkom det under vidneafhøring af Sanne Lau Pedersen, at den liste over advokater, der angivelig optrådte uetisk, ikke kun var fremsendt af Foreningen Far. Nej, en identisk liste –– på nær ét navn –– var angivelig fundet hos en alternativ hemmelig kilde af “høj troværdighed". Kilden var ganske belejligt underkastet kildebeskyttelse, og påstanden om to enslydende lister, heraf en af "høj troværdighed", står simpelthen ikke til troende. Det er ikke første gang begrebet kildebeskyttelse viser sin bagside som egenbeskyttelse.
Under samme retsmøde var Jonatan Placing, der på tidspunktet var ansat hos TV2, indkaldt som vidne. Under vidneansvar fortalte Placing, at han ikke vidste, hvem den her på bloggen så kendte Christian Thorsen Nørgaard var, hvilket er bizart, eftersom Placing stod for indslaget om selv samme Nørgaard i aftenens Nyhederne med Poul Erik Skammelsen, et indslag, der resulterede i skriftlige klager fra Tammy Nørgaard og dennes mand, og som endte i Pressenævnet.
Placing fortalte også under vidneansvar, at han hjalp Sanne Lau Pedersen med indslaget, fordi han ikke selv havde nogen historier den dag, hvad han jo tydeligvis havde. Alligevel kunne han ikke huske, om han havde set nogen lister.
Under andet retsmøde, d. 30. januar, var Jonatan Placing igen indkaldt som vidne. Her blev der boret i, om han virkelig ikke kendte Christian Nørgaard. Det kunne han ikke huske, det var han ikke sikker på. Advokat for sagsøger, Gert Dyrn, fik ikke lov at fremlægge de udskrifter fra Tammy Nørgaards telefon, der dokumenterede hendes mange samtaler med Placing d. 12. marts 2015, fordi de først blev indleveret dagen før retsmødet.
I dombogen kunne man senere læse om Placing:
Tidligere kontor- og afdelingschef i Statsforvaltningen, BENTE KOUDAL, fortalte under sin vidneforklaring, at hendes deltagelse i udsendelserne den dag og aften havde været motiveret af ønsket om at viderebringe behovet for sandhedspligt i Statsforvaltningen. Koudal havde ingen viden om en liste over advokater, men angav, at både H3B og Foreningen Far pressede på for at få Statsforvaltningen til at politianmelde advokater. Det mente Koudal ikke, at der var grundlag for.
BIRGIT SØDERBERG, formand for LOKK, fortalte i vidneskranken bl.a. om Pia Deleurans store arbejde, men også, at man i LOKK var blevet bestyrtet over de beskyldninger, der var fremkommet under udsendelserne d. 12. marts. Søderberg fortalte om at være blevet bestormet af både journalister og Foreningen Far, der ville have hende til at “indrømme”, at alle mulige ikkevoldsramte kvinder blev lukket ind på krisecentrene, hvad hun også i skranken pure kunne afvise.
Sluttelig var også LONE BRANDENBORG, daværende formand for Danske Familieadvokater, indkaldt, men fungerede fortrinsvis som karaktervidne for Pia Deleuran og gentog, hvad der er almen viden, nemlig at der ikke foreligger klager mod Deleuran i Advokatnævnet, hvad TV2 var vidende om på tidspunktet for udsendelsen.
SANNE LAU PEDERSEN havde under andet retsmøde ifølge en tilstedeværende advokat et meget tydeligt kropssprog, der med himmelvendte øjne og rystende hoved tilkendegav utilfredshed med de fremkommende vidneudsagn, der alle viste, at hendes dækning havde været ensidig og ikke kunne dokumenteres.
Der er således i dag ikke ét eneste bevis på, at Pia Deleuran er et uetisk broddent kar, men til gengæld en overflod af beviser på det modsatte.
Det bliver spændende at se dommen. Efter al sandsynlighed vil det vise sig, at det er ansvarsfrit for public service-medier at alliere sig med interesseorganisationer og udbrede udokumenteret sladder i bedste sendetid.