lørdag den 26. august 2017

Frimurerlisten

Da listen over medlemmer af Den Danske Frimurerorden sidste år landede i mit elektroniske dueslag, havde jeg en begrundet mistanke om, at det skete med venlig hilsen fra Peter Duetoft, der vist er en form for stormogul eller grand wizard i logen. Derudover kaldte manden sig Private Pete. 

Men nogle måneder efter første forsendelse kom der en anden forsendelse af en helt anden karakter, som klart modsagde den i forvejen vaklende hypotese om Duetoft. Den anden forsendelse vil fremgå af Mediernes Møgkællinger, som udkommer den. 21. september.

Der er flere ting ved nærværende liste, som er bemærkelsesværdige. For det første, at antallet af medlemmer er over 20.000. Det er bemærkelsesværdigt, fordi Logens stormester, Walther Schwarz, i Ritzau-artikel fra indeværende år, hvor logen fyldte 300 år, angav medlemstallet til ca. 8.500. Dette er kongruent med det opgivne medlemstal i Wikipedia, nemlig  8.000, et fald fra de opgivne 9.500 i 2013. Søndags Aktuelt kunne i 80'erne berette, at det lå omkring 10.000:





Om nærværende liste derfor er fuld af afdøde frimurere er ikke til at sige, medmindre et arbejdsomt menneske med for meget tid systematisk gennemgår samtlige navne. Det kan godt blive tæt på umuligt, for der er fx mange, ud over ombudsmandens vicedirektør, der hedder Kaj Larsen. 

Et kursorisk tjek gav listen en vis validitet, eftersom kendte brødre fra denne blog, herunder Christian Nørgaard og Vladimir Valiant, er at finde på listen tillige med næsten alle de brødre, der trådte frem for at hjælpe Valiant i hans livs krise. Ligeledes er de fleste frimurere, det er muligt at identificere på LinkedIn, også på listen.  

Bemærk derfor, at listen ikke er fuldstændig. Det betyder, at den eventuelle broderjæger ikke kan være sikker på, at en person, der ikke står på listen, ikke er frimurer. 

Jeg lægger listen frem til offentlig benyttelse, fordi jeg ikke har nogen grund til ikke at gøre. Jeg ved, at mange voldsramte kvinder indimellem kan være uforstående, nej helt paf, over for afgørelser og domme. For eksempel fortæller denne mand, hvis navn er denne blog bekendt, og hvis kone er part i en sag, der forløber på 7. år, følgende fra en fogedretssag:

Jeg var i fogedretten for at vidne. Da min kones eksmand [som er frimurer, red.] på et tidspunkt kommer ind, laver han det her tegn med højre skulder til fogedretsdommeren. Han knytter hånden og bevæger fingrene op og ned. På daværende tidspunkt ved jeg ikke, hvad det betyder, men det finder jeg så ud af efterfølgende. Jeg kan bare se, at fogedretsdommeren bliver fuldstændig bestyrtet. Han sveder og bliver rød i hovedet. Min kones eksmand havde brugt det tegn, der siger: ”Det er nu, du skal hjælpe mig.” 


Det er her overflødigt at sige, at fogedretsdommeren, da han var kommet sig over sin befippelse, rent faktisk hjalp vedkommende. Børnene blev udleveret til den voldelige mand. 

Jeg prøver ikke at bilde nogen ind, at denne anekdote har andet end anekdotisk værdi. Betragt den som et eksempel på en tænkt situation.

Men hvis de mange anekdoter og personlige vidnesbyrd om, at frimurernes loyalitet til hinanden står over loven, har det mindste på sig, kan man roligt sige, at Den Danske Frimurerorden udgør et demokratisk problem.

Her kan denne liste være en hjælp.

Jeg forstår, at frimurerinteresse kan foranledige uddeling af sølvpapirshatte som her, hvor en gruppe frimurere morer sig over en vis Knud Jacobsen:




Det skal indrømmes, at Jacobsen selv beder om det. På den anden side er det også en kende naivt at godtage frimurernes egen forklaring om, at de med medlemskabet udelukkende ønsker at højne deres åndelighed. Eller som det hedder på ordenens egen informationsside:  

“Det er et samfund af mænd, som beskæftiger sig med tilværelsens åndelige værdier, og som forsøger at forbedre deres egen moralske adfærd. Af den grund kunne frimureri rettelig betegnes som et moralsystem.”
 


Den er virkelig meget, meget svær at sluge.

11 kommentarer:

  1. Hvorfor dyrker Frimurerne ikke deres "åndelige værdier" i fuld åbenhed??

    Rosemary

    SvarSlet
  2. Det gør de da osse ?
    Kom ind til informationsmøde ...
    https://www.ddfo.dk/?MenuItemID=193#

    SvarSlet
    Svar
    1. Så går jeg også ud fra, at de støtter en anti-lobbyist lov, hvor de får pligt til at lade sig registrere i et offentligt register. De kan jo passende lobbye for, at Danmark får en sådan lov.

      Rosemary

      Slet
    2. Jeg kommer! Skal lige have gennemført mit juridiske kønsskifte først. Ses!

      Slet
  3. Er Jesper Lohse på den liste du refererer til?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har jeg faktisk ikke tjekket. Men det kan du nu gøre :-)

      Slet
    2. Jeg ved ikke helt hvad persondataloven siger i denne forbindelse, men mit gæt vil være at hr. Lohse ikke er på listen. Dvs. at der er to for denne blog dadelværdige kategorier af personer som han ikke tilhører (flæbende far og bemeldte liste). Så selv denne blog må vel erkende at han ikke har alle for denne blog onde egenskaber, selvom bloggen er politisk uenig med ham.

      Slet
    3. Jeg synes, du skal undersøge sagen selv. Jesper Lohse behøver IMHO ikke at være hverken medlem af den ene eller den anden kategori eller den tredje kategori for at være kritisabel. Han er i sin helt egen.

      Slet
    4. Det er måske rigtigt nok, at han er i en kategori for sig selv - eller måske i kategori med Sea Shepherd i metode..

      Slet
  4. Utroligt som personer hopper på hvad de har set i film som Angels & Demons (2009) eller The Da Vinci Code (2006) Og nej skulle nogen have set disse film og tænker hallo jeg tager et smut til Bornholm og begynder og grave under hver en Kirke så glem det jeg har Gravet :D og fandt ikke den skat som beskrives i National Treasure (2004) og fortsættelsen jeg tror det eneste du for ved din udgravning er en efter regning fra Bornholms Kommune og en hilsen der siger vi takker for din flytning af vores klenodier og gamle stengærde men vi må desværre meddele vi ingen planer havde at vores gamle kirker skulle have kælder og flytningen af de gamle stengærde var heller ikke i vores BY planlægning så FLYT DET HELE TILBAGE mange tak og lad være med at tro på alt Hollywood viser :D

    SvarSlet
  5. In a free and open society there should be no hidden power structures!
    Visit www.civilkurage.org

    SvarSlet