torsdag den 5. januar 2017

Over 800 danske fædre skal i dag betale børnebidrag efter en udenlandsk dom

Er det rimeligt? P1 Radioavis spørger Jesper Lohse.




Reglerne skal laves om, siger formanden for Foreningen far, for ellers belønner man forkert adfærd. “Belønner man forkert adfærd, så opnår man forkert adfærd,” udtaler Jesper Lohse robottorisk til P1-radioavisen d. 3 januar. “Så det er fuldstændig uacceptabelt for børnene og for de forældre, der oplever de her ting,” siger Lohse, som mener, at vi vil se flere sager, hvis reglerne ikke laves om. ”Man vil simpelthen se, at der opstår flere sager, fordi der er mulighed her for at man bliver belønnet for at gøre noget, der er forkert. Det er ikke nogen som helst sikkerhed for barnet, at der bliver udbetalt børnebidrag til den ene forælder.” Over 800 skal i dag betale børnebidrag efter en udenlandsk dom.

Det noteres, at en “rabiat fædreorganisation” igen bruges som kilde, og at den anden part ikke høres. Det samme sker samme dag for TV2 News:



Næste spørgsmål følger: Hvad er der med danske politikere, der aldrig kan acceptere udenlandske domme? “Vi holder med danskeren,” som Brian Mikkelsen udtalte til JP om Oliver-sagen, og så er den jo ikke længere.

Kunne det være, at de pågældende lande ikke var blevet kritiseret sønder og sammen i udlandet for deres praksis på familieområdet? Kunne det skyldes, at udenlandske domstole ser anderledes på vold og overgreb mod mødre?

Så langt tænker de danske politikere ikke. Både DF og S tilslutter sig Lohse incitamenttankegang, der tilsiger, at børnebortførelse har noget som helst med ussel mammon at gøre. Det er kriminelt. Yes, men det er vold og overgreb også. Og vold og overgreb går forud for bortførelsen. Men vold og overgreb har øjensynlig ingen mediecharme.


En socialdemokrat fra Aalborg, Niels Jensen, siger det bedst:


Hvad må man dog høre fra foreningen Far og Dansk folkeparti, som foreslår at forældre der bortfører deres børn til udlandet, skal fratages børnebidraget. I første åndedrag lyder det både logisk og rimeligt; men nej. Ved eftertanke er det en helt gal tankegang.
Hvorfor flygter en forældre med sit barn? Det gør de som oftest fordi situationen er livstruende uholdbar, for enten dem selv eller for barnet. Foreningen Far får det til at lyde som om den flygtende forælder er et ondt menneske, som binder barnet til sengen og går til fest for børnebidraget. De hævder at børnebidraget ikke nødvendigvis går til barnet, men deri tager de fejl. Pengene skal altid følge barnet, og vil altid uanset være med til at gøre tilværelsen bedre end hvis ikke de kom til udbetaling. At fritage bidragsforælderen for bidrag vil kun tilgodese forælderen, og give denne flere økonomiske muskler til at forfølge den flygtende part. Det skal ses i lyset af at den flygtende part ofte er udsat for vold, stalking, krænkelser af psykisk eller seksuel karakter. 
Det er ulovligt at bortføre sine børn, ja - men vi plejer ikke at straffe borgere uden rettergang, og så længe staten qua sin embedsførelse sanktionerer tvungen samvær med en krænkende eller voldelig forældre, så har den flygtende forældre ikke anden mulighed. Det kan ikke siges ofte nok: Danmark overtræder EU's børnekonvention, FN's menneskerettighedskonvention og Istanbul konventionen, fordi der ikke ydes tilstrækkelig beskyttelse og hjælp i disse sager. Jeg håber alle Socialdemokrater er enige med mig!

Hvor har P1-Radioavis tallet 800 fra?

Det er vel kun danskere, der er medregnet i denne statistik:  Marion Olivia Weilharter er således ikke. Marion fortæller, at den danske stat konfiskerede hendes hus for at sikre børnebidrag til Thomas Sørensen, som efter en østrigsk domstol  var dømt for bortførelse af Oliver. Det synes danske politikere vel er helt i orden, fordi vi “holder med danskeren”.


I denne kronik i Berlingske spørger advokat Vivian Jørgensen om en retsstat kan kræve, at borgere overholder en lov, hvor staten ikke har overholdt sine internationale og nationale forpligtelser til at overholde menneskerettighederne?

4 kommentarer:

  1. De fleste ved vel at man som dansker skal passe på med hash i Thailand og øl i Dubai fordi konsekvenserne er langt mere vidtrækkende end man tænker rimeligt i Danmark. Når det gælder børnebidrag så tror jeg også der er lande, der har normer, der efter dansk forståelse virker urimelige.

    Indenrigs i Danmark har vi et system, så børnepenge nogle gange opkræves via Udbetaling Danmark. Det betyder at det er uvedkommende for modtager om den der skal betale gør det eller ej. (Betales ikke bliver det en offentlig gæld.)

    Der findes sager, hvor en dansk forældre efter internationale konventioner er pligtige til at betale børnebidrag, der efter danske normer er urimelige. Angiveligt findes tilfælde, hvor der skal betales større beløb i euro end der i Danmark ville skulle betales i kroner. En måde at håndtere det er at lade betalinger via Udbetaling Danmark, så Udbetaling Danmark står for den betaling der er pligtig efter internationale konventioner.

    Nyskabelsen skulle være at den danske borger skulle betale til UdbetalingDanmark efter danske normer. Forskellen skulle bæres af samfundet. Forestiller man sig at det er 800 sager pr. år af 50.000 kr i gns. er det en udgift på 40 mio. kr. årligt. Det burde være muligt at finansiere et eller andet sted i et budget på over 200 mia. kr. årligt som Social- og indensrigsministeriet har i følge forslag til finanslov 2017.

    SvarSlet
  2. Jeg er fuldstændigt enig med Vivian Jørgensen i at Statforvaltningen bør erstattes med en politisk uafhængig domstol med advokatmulighed, sandhedspligt mv. Det enstregede system, der ligger i udspillet fra ministeriet bør efter min opfattelse ligge i domstolsregi (og dermed ikke i (kommunal)forvaltningsregi, som Chris Alban har foreslået.)

    Med al respekt for Vivian Jørgensen, som er kendt for at være god støtte for sine klienter i føre sager, der kan procederes i formen "velfungerende mor, karakterafvigende far", så hører spørgsmålet:

    "Kan en retsstat kan kræve, at borgere overholder en lov, hvor staten ikke har overholdt sine internationale og nationale forpligtelser til at overholde menneskerettighederne?"

    vel hjemme i Folkeretten og dermed uden det specialiserede kompetenceområde for en familieadvokat med speciale i samværssager. Ikke dermed sagt, at det ikke er et relevant spørgsmål at rejse i en politisk debat.

    Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår hvordan en retsstat kan undlade at overholde sine nationale forpligtelser. Hvert land bestemmer vel selv sine egne nationale forpligtelser? Er der tale om at der eksisterer love, der ikke kan gøres gældende ved retten? Eller at der er love, som Vivian Jørgensen mener at et land som Danmark er moralsk forpligtet til at have?

    Ift. konventioner, så lover staterne vel at implementere dem, men der er begrænsede sanktionsmuligheder, hvis de ikke gør? (jeg er ikke folkeretsekspert.) Har vi vælgere valgt politikere, der har vedtaget lovgivning på EU-niveau i denne sammenhæng?

    Det kan jo også være at vores Folketingspolitikere får indført en "intimterrorparagraf" i Forældreansvarsloven, for at beskytte de sociale forældre i de tilfælde hvor der en social og en asocial forældre. Så længe den ikke kan misbruges, så håber jeg da indtil videre lidt, at der kommer sådan en paragraf.

    SvarSlet
  3. @Lars Jensen: Europaparlamentet har netop udtalt kritik af Danmark for ikke at overholde EU's børnekonvension. Dette har dog ingen konsekvenser pga. retsforbeholdet.

    SvarSlet
  4. EU har allerede kritiseret Danmark for ikke at leve op til børnekonventionen. Pga. retsforbeholdet kan EU desværre ikke gøre mere.

    SvarSlet