tirsdag den 29. marts 2016

Forældrefremmedgørelse, Stockholm-syndrom & hjernevask

Fædrerettighedsorganisationer og fædrerettigheds-mindede kommercielle firmaer, her i landet repræsenteret ved Foreningen Far, Hvert 3. barn og Børn som våben, taler højt og længe om FORÆLDREFREMMEDGØRELSE og gør det uden omtanke og advarsel. Og man forstår, at det er mødre, der primært, hvis ikke eksklusivt, tegner sig for den sport.

Se, dét forstår jeg jo ikke.
 

Hvad disse grupperinger glemmer at sige er nemlig: at voldelige og eller krænkende fædre bruger forældrefremmedgørelse til at lede opmærksomheden væk fra sig selv og samtidig overføre mistro og skyld til den anden part. Igen et eksempel på det centrale fædrerettighedstrick, hvorunder rollerne byttes om, og offer bliver krænker og krænker til offer. 


Richard Gardner, der er ophavsmanden til forældrefremmedgørelse (PAS = parental alienation syndrome) talte indimellem noget vel varmt for pædofili. Hans teorier er i USA forlængst afvist som uholdbare.
 
I Danmark, hvor overgreb ikke undersøges forsvarligt, hvis overhovedet, og skilsmisseforældre ikke screenes for psykopati mv, er forældrefremmedgørelse et dødbringende våben i krigen om børnene, der i værste fald ender med, at børn tages væk fra den beskyttende forælder og ender hos krænkeren. Præcis som meningen er.



Dermed ikke være sagt, at hjernevask ikke findes i Skilsmisse-Danmark, og jeg lurer på, om denne video –– der må være det mest hjerteskærende af sin art nogensinde –– kunne være et eksempel på denne "forældrefremmedgørelse" dvs. hjernevask?

Det er nemlig en optagelse af Marion Weilharters besøg hos Oliver kun fem måneder efter hans voldelige bortførelse fra Graz. Og der er noget, der ikke stemmer, for hvordan kan et barn på så kort tid bringes fra denne situation:




 

til denne:



 

Man skulle tro, at Thomas Nørregaard Sørensen havde fortalt Oliver, at hans mor var en hyæne, der ville stege ham grundigt, før hun åd ham, fuldstændig som den mandlige hovedperson i Velkommen til mit mareridt præparerede sin lille datter: Mor er grim. Mor er dum. Mor er en heks. Mor er ond


Nå, men den danske læser må jo bare gå ud fra, at Marion Weilharter simpelthen er en dårlig mor –– som Thomas Nørregaard Sørensen jo også siger i dette interview med Femina: Jeg mener måske nok, at Marion ikke er nogen særlig god mor, og at han nok har det bedre hos mig, men jeg tror alligevel, det er bedst, at han har kontakt med begge sine forældre.”

Her er familien Weilharters udlægning af Olivers transformation.

7 kommentarer:

  1. Åh, det er så hjerteskærende, ufatteligt forfærdeligt! Bliv ved, Susanne Staun! En dag må og skal der blive brug for din research og dine gennemanalyserede, gennemdokumenterede indlæg. De burde allerede forlængst være inddraget i opinionen hos politikere og medier!

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  3. Til den ANONYME skribent:
    der findes Ekspert rapporter og de beviser at der kun findes en person som har skadet og systematisk fremmedgør sit barn, samt fratager barnet sit modersmål og alt det det kender. Det drejer sig i det helt konkrete tilfælde om Thomas Nørregaard Sørensen, som sammen med flere medhjælper og under udøvelse af vold har kidnapped Oliver den 3.april 2012 fra dens legale bopæl i Graz,Østrig og fra mig, dens primære omsorgsperson i 5,5 år.
    Du, hvem end du er? og hvorfor du mon skriver anonymt og ikke vil oplyse dit navn, kan læse i ekspert rapporten fra retten - hvilken Oliver´s for grov vold og barnebortførsel dømte kidnapper har ignoreret - også at Oliver ville tage skade af at blive separeret fra mig.
    Du er velkommen til at stille konkrete spørgsmål hvis de skulle dukke op: https://sites.google.com/site/thedanishtrap/gutachten-ueber-oliver

    SvarSlet
  4. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anonyme kommentarer slettes. Som skrevet overalt.

      Slet